EU er i løbet af de sidste 15 år blevet ramt af en lang række kriser og trusler, som aldrig helt går væk efterfølgende. Den nuværende coronakrise er ingen undtagelse, og Europa står på flere punkter svagere end før. 2020 kan godt gå hen og blive et skæbneår for fællesskabet og den europæiske drøm. Kommentar af Amélie Reichmuth.
Mens resten af Tyskland stille og roligt åbner samfundet igen, må indbyggerne i delstaten Bayern, som er den region med flest tilfælde af Covid-19 og de strengeste restriktioner, vente lidt endnu. Baggrund af Mette Mølgaard.
Først tabte han valget, men så kom coronakrisen, og nu har Irlands fungerende premierminister og tidligere læge, Leo Varadkar, genvundet befolkningens tillid på grund af sin håndtering af Covid-19. Baggrund af Nanna Johansen.
Når vi nu måske går med syvmileskridt mod en økonomisk recession, bliver det endnu mere aktuelt at fremhæve de dele af EU-samarbejdet, som sikrer arbejdspladser - og at bringe debatten i øjenhøjde med danskerne. Det skriver Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal, i en kommentar.
’Europa 2020-strategien’ blev søsat tilbage i 2010 for at hjælpe EU’s medlemslande ud af en tiltagende og destabiliserende økonomisk krise. Nu i 2020 står EU med en ny krise - nemlig coronakrisen - som uvægerligt vil få indflydelse på det fortsatte arbejde inden for strategiens fem centrale områder. Baggrund af Dyveke Vestergaard Johansen.
For ti år siden, lige efter finanskrisen, søsatte EU ”Europa 2020-strategien”. Den skulle hjælpe EU’s medlemslande ud af økonomisk krise og fremme europæisk konkurrencedygtighed og bæredygtig vækst via et højt beskæftigelses- og produktivitetsniveau. Nu skriver vi så 2020 og står med en ny krise, Corona-krisen, samtidig med at EU skal til at lægge budget og planer frem mod 2030. I dette tema ser vi på, hvor langt EU er nået på 2020-strategiens fem centrale områder - beskæftigelse, klima, uddannelse, fattigdom og forskning? Og på, hvilke visioner, der kommer til at gælde for de kommende ti år? Temaet, som er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet, opdateres løbende.
Aldrig før har et relativt begrænset antal døde fået regeringerne til at lukke halvdelen af verdens økonomi. Nu begynder en kontrolleret genåbning, og samtidig vokser kritikken af den omfattende nedlukning. Har lockdown været efterkrigstidens største skandale? Kommentar af Hugo Gaarden.
Selvom Covid-19-tallene ser bedre ud for Frankrig, er epidemien fortsat massiv og hård. Samtidig rammer krisen benhårdt blandt de socialt dårligst stillede franske mænd og kvinder. Reportage af Dyveke Vestergaard Johansen.
Søndag startede genåbningen af det spanske samfund. Små børn fik lov at komme udenfor for første gang i seks uger. Straks brød de sociale medier i brand med historier om uansvarlige forældre og fotos af sammenstimlinger. Reportage af Sara Høyrup.
Viser coronakrisen, at autoritære styrer er bedre end demokratier? Nej, men den viser en markant forskel på kompetente og inkompetente ledelser, hvor USA og Storbritannien udmærker sig ved det sidste, mens især østasiatiske demokratier, men også Kina, Tyskland og Danmark har vist kompetence. Analyse af Hugo Gaarden.