For få dage siden stemte Europa-Parlamentet en historisk klimafokuseret landbrugsaftale igennem. I den nye EU-landbrugsreform 2023-2027 øremærkes en fjerdedel af den direkte landbrugsstøtte til til eco-schemes. Landmændene skal nu i højere grad kvalificere sig til støttepuljer og bruge dem aktivt til at investere i grønne tiltag. Mie Olsen har spurgt, hvad det får af konsekvenser for dansk landbrug.
EU-Kommissionens udspil om afskovning giver håb, men forslaget har flere mangler: Europæiske banker og investorer skal indbefattes af lovgivningen, og produkter som majs og gummi bør inddrages. Danmark skal skubbe på for, at udspillet indeholder både lovlig og ulovlig afskovning, skriver fem organisationer.
COP26 blev historisk, men det fører ikke i sig selv til, at klima-målet på 1,5 opnås. Derimod er der kommet en helt ny dynamik i erhvervslivet og blandt investorer for at satse på en grøn transformation, og de unges pres bliver afgørende. Analyse af Hugo Gaarden.
I stedet for at løse det egentlige problem og samarbejde om at lave en solidarisk og holdbar union for det fælles bedste, vælger nordeuropæerne konflikt og kamp for at få sydeuropæerne til at bøje sig. Kommentar af Frederik Kirst Müntzberg
EU viser sig i stigende grad ikke at være en reel samtalepartner for landene på Vestbalkan, og det har betydning for mediedækning og synet på EU i offentligheden. Baggrund af Emil Saggau.
Udfordringen med EU’s grønne ambitioner og The Green New Deal er den samme, som så ofte set i klimapolitikken: Den største del af planen er ambitioner og hensigtserklæringer, og kun en ret lille del er konkrete handlingsplaner. Selv Danmark gør langt fra nok – og hvis selv vores statsminister ikke er klar til at sætte konkret handling bag sine flotte ord før tidligst 2025, så er det svært at forestille sig, at det skulle lykkedes på EU-niveau. Kommentar af Hinnerk Frech, Den Grønne Studenterbevægelse
En stigende regeringskontrol over centrale medier i Polen har ført til et meget polariseret mediemarked. På den ene side får millioner af polakker deres nyheder direkte fra regeringsvenlige medier, som blandt andet underspiller de nuværende problemer mellem EU og Polen, og på den anden side sidder millioner af polakker og kan læse, hvordan EU-medlemskabet er kommet i fare. Baggrund af Stefan Weichert og Emil Filtenborg.
Uafhængige og kritiske medier er en vital del af et velfungerende demokrati, og en forudsætning for at kunne tage del i en europæisk offentlighed. Belarus har med præsident Aleksandr Lukasjenko i spidsen gennem de sidste 27 år haft svært ved at lægge sin autoritære fortid under Sovjetunionen fra sig, og efter sidste års præsidentvalg, som medførte de største protester i landets historie, slår Lukasjenko nu ned, hvor det gør mest ondt på den demokratiske bevægelse: De sidste frie medier. Baggrund af Linus Folke Jensen.
Flere og flere klimaaktivister i Europa går rettens vej for at fremme den grønne omstilling. Basale menneskerettigheder er blevet et våben i klimakampen, og det presser EU's regeringer til at skrue op for ambitionerne. Retssagerne er et vigtigt supplement i klimakampen, mener blandt andre Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet for Gruppen af De Grønne/Europæiske Frie Alliance. Baggrund af Emil Staulund Larsen.
Revolutionen i 2014 og krigen i Østukraine har skabt nogle klare billeder af, hvem Ukraines venner og fjender er. Det billede går igen i medierne, der ofte lader sig rive med og direkte udpege landets fjender. Blandt vennerne finder vi den vestlige del af Europa. Baggrund af Emil Filtenborg og Stefan Weichert.