En global magtkamp mellem gamle og nye stormagter samt Ruslands invasion af Ukraine har sat fokus på behovet for, at EU har en fælles stemme i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Der er da også taget kvantespring på det seneste med flere forskellige former for samarbejde mellem landene indenfor det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Dermed er den udenrigspolitiske strategi helt tilbage fra 2016 ved at tage sin form. Men der er også lande i EU, der stritter imod dette og skaber intern konflikt i unionen. I dette tema ser vi på, hvordan udsigterne er for, at EU kan komme nærmere at tale med en fælles stemme og vise handlekraft på den globale scene? Der kommer løbende nye artikler til temaet.
Foto: /Alain Rolland/© European Union 2023 – Source : EP/
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Europa i den nye verdensorden
Hvordan skal de europæiske stater og mere generelt det europæiske fællesskab forholde sig til og agere i den nye verdensorden, som med alt det kaos, der hersker i øjeblikket, er under fortsat udvikling og opbygning? Kan der skabes en fælles europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik? Analyse af Thomas Lie Eriksen.
Europa må have sin egen sikkerhedspolitik
Trump har sat skub i en nødvendig europæisk diskussion om et selvstændigt europæisk forsvar, løsrevet fra amerikansk afhængighed. Det vil uvægerligt føre til en selvstændig, europæisk atomafskrækkelse. Analyse af Hugo Gaarden.
EU’s forhold til Kina: Strategisk vigtigt – og virkeligt udfordrende
EU’s forhold til Kina er til vedvarende debat. Det er – ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen – det vigtigste, men også det mest udfordrende. Indenfor EU-fællesskabet er der forskellige nuancer i tilgangen til Kina og det kinesiske marked. Flere lande står for en afdæmpet pragmatisk tilgang, mens andre stadig fører en ideologisk og værdibaseret kritisk tilgang til Kina. EU's samlede holdning til det store land i øst hælder mod det imødekommende og pragmatiske, men også bekymring over Kinas fremfærd og landets måde at drive forretning på. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
Slovakiet, Ungarn og resten af EU: Hvor meget diversitet kan et politisk fællesskab holde til?
Et par af medlemslandene i EU optræder med markant anderledes værdipolitiske og sikkerhedspolitiske dagsordner end flertallet af de andre lande. Det gælder særligt Ungarn, men også Slovakiet. Hvordan sikrer man, at EU også i fremtiden kan tale med en fælles stemme – trods de dybe uenigheder? Det kommer til at handle om veto-retten og særligt, hvordan Ungarns Viktor Orban kommer til at praktisere sit ’veto-strongmandship’, siger EU-ekspert. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
Ukraines betydning for EU’s selvstændige ageren i fremtiden
Det er en ny europæisk sikkerhedsorden, der er på spil med Ukraine-krigen, og den har globale dimensioner. Det kræver en kolossal europæisk og amerikansk indsats - og dét netop i år, inden Donald Trump overtager roret og løser problemerne for sin kammerat Putin. Kommer der ikke en aftale i år, vil det være et ydmygende nederlag for USA, NATO og for EU – for europæisk selvstændighed. Analyse af Hugo Gaarden.
Behovet for et samlet EU og dilemmaerne om vetoretten
Den 24. februar 2024 markerer toårsdagen for Putins invasion af Ukraine. Det er første gang siden Balkan-krigene, at der reelt har været krig i EU's baghave. Det har fået institutionerne i Bruxelles til at stille sig selv de store spørgsmål om fortiden, nutiden og fremtiden. Er traktaterne tidssvarende? Er vetoretten et problem? Hvordan skal EU-landene sanktionere internt? Og hvordan afspejler EU sine værdier med en fælles stemme, når medlemsstaterne ikke har en kollektiv historie? Analyse af Michael Winther.
Med Trump i Det Hvide Hus vil Europa være alene hjemme med Putin
Ender Donald Trump med at vinde det amerikanske præsidentvalg og indtage Det Hvide Hus, må Europa – og EU – forberede sig på at skulle stå meget mere på egne ben og derfor også tale meget mere med én stærkere fælles stemme. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.