De russisktalende mindretal i EU-lande har fået det sværere

Hvilken betydning har Ruslands invasion af Ukraine haft for de russisktalende mindretal i særligt de tre baltiske EU-lande? Er disse mindretals forhold stadig i overensstemmelse med EU’s charter om mindretalsbeskyttelse? Og hvad siger man i Bruxelles til udviklingen? Baggrund af Anders Engberg

2023-02-09T10:58:14+01:00torsdag, 9. februar, 2023|

Koster det for kvinders ligestilling at forlade EU?

Som det også af og til har kunnet ses i Danmark, kan der i enkelte EU-lande være modvilje mod at implementere EU-direktiver, der fremmer kvinders rettigheder. Storbritannien har været et af de lande, men direktiver om ligeløn, sikkerhed på arbejdspladsen og gravide kvinders vilkår i arbejdslivet blev dog inkorporeret, da landet stadig var i EU. Efter Brexit er rettighederne endnu ikke rullet tilbage, men kvindeorganisationer i Storbritannien er meget på vagt, for deres arbejde er allerede påvirket, fordi de ikke længere modtager penge fra EU til deres arbejde med beskæftigelse og børnepasning. siger Jill Evans, tidligere medlem af Europa-Parlamentet i et interview med Anders Engberg.

2022-10-21T12:35:30+02:00fredag, 21. oktober, 2022|

Europa skal kæmpe sammen mod desinformation og for kvalitetsjournalistik

Med desinformationskampagner er lykkedes blandt andet Rusland at skabe et indtryk af, at Europa er i forfald, og at det hele sejler. Det nærer en stor del af EU-skepsissen og den direkte modstand, der findes på yderfløjene. Først nu er man i EU ved at erkende, at der på europæisk plan skal sættes ind med et meget målrettet samarbejde for at imødegå denne trussel. Det handler både om monitorering, blotlægning af omfanget af desinformation og at finde modsvar. Og så handler det om at styrke kvalitetsjournalistikken og public service på tværs af Europa, siger Morten Løkkegaard (V) i et interview med Anders Engberg.

2021-10-25T12:16:32+02:00mandag, 25. oktober, 2021|

Luisa Neubauer – en klimaaktivist fra det grønne Hamborg, der inspirerer Europas unge

Den tyske forfatningsdomstol har slået fast, at landets klimalov udskyder så meget CO2-reduktion til efter 2030, at det kan gå ud over unges fremtidige frihed. Derfor skal loven justeres. Kendelsen er ikke mindst en sejr for 25-årige Luisa Neubauer, der er organisator i klimabevægelsen Fridays for Future og sammen med Alexander Repenning skrevet bogen "Vom Ende der Klimakrise - Eine Geschichte unserer Zukunft". Anders Engberg tegner et portræt af den unge, tyske klimaaktivist, der inspirerer unge i resten af Europa.

2021-12-11T13:48:32+01:00onsdag, 1. september, 2021|

Lund som forbillede for andre byer i EU: “En del bilister vil blive generet, og hvad så?”

Hvis ikke vi reducerer CO2-udslippet markant indenfor de næste ti år, vil vi ikke kunne opretholde et stabilt klima, og det vil få katastrofale følger, siger Kimberly Nicolas, klimaforsker ved Lunds Universitet, der står i spidsen for et projekt, som skal bidrage til, at Lund opfylder ambitiøse klimamål. Interview af Anders Engberg.

2021-12-11T13:50:25+01:00lørdag, 14. august, 2021|

Moussaká – en klassisk græsk hovedret

Grækerne blev introduceret for retten af osmannerne, der holdt det græske område besat i mange hundrede år. Men retten har bredt sig sammen med det græske køkken. Den fransk udlærte græske mesterkok Nikolaos Tselementes forfinede i begyndelsen af 1900-tallet den udgave af moussaká, vi kender i dag. Baggrund og opskrift af Anders Engberg og Laura Wilshaw Engberg.

2021-06-02T20:15:40+02:00onsdag, 2. juni, 2021|

“Vi må ikke gå på kompromis med de værdier, som det europæiske samarbejde bygger på”

Om 20 år er der kun otte procent europæere tilbage på jordkloden, og hvis vi ikke forsvarer vores demokrati og vores liberale værdier i dag, hvordan kan vi så overhovedet love vores børn og børnebørn, at de lever i et demokrati om 20-30 år, spørger Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet. Interview af Anders Engberg.

2021-03-16T16:35:00+01:00tirsdag, 16. marts, 2021|

“Jeg tænker meget over, at Europa er en mulighed”

"Jeg synes, at det er vigtigt at gøre sig bevidst om, at vi lever i en tid, hvor EU spiller en kæmpestor rolle både for vores lovgivning og for vores praktisser - og især i vores grønne klimapolitik. Så det er idioti ikke også at kigge den vej og blive et engageret medlem," siger 24-årige Emma Lorenzen, der læser sociologi og er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse. Også privat kigger hun ud mod resten af Europa. Hun benytter sig ofte af Berlins og Hamborgs tilgængelighed, har et svagt hjerte for Toscana og har Krakow og Porto på to-do-listen. Simone de Beauvoir og Greta Thunberg er blandt de europæere, hun ser op til.

2020-09-28T08:53:18+02:00mandag, 28. september, 2020|

Først en gymnasietur til Alsace – og så retur som EU-politiker

"EU er bygget på den illusion, at hvis bare man fik harmoniseret reglerne nok, og fik institutionerne på plads, så ville europæerne også begynde at opføre sig mere ens. Det gør de ikke, fordi Europa er mange ting. Der er stor forskel på hvad europæisk kultur er i Italien, og hvad det er i Finland eller andre steder," mener politikeren Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Frankrig har en stor plads i hans hjerte, og han anbefaler Rom som rejsemål. Men han kunne også godt tænke sig at dyrke Ungarn noget mere.

2020-07-26T17:18:42+02:00fredag, 17. juli, 2020|

“Det, vi har til fælles i Europa, er en humanistisk tradition”

"Fremtiden handler meget mere om, hvad vi kan finde ud af sammen med Tyskland, Frankrig og de andre lande i Europa end at pleje forholdet til USA," siger tidligere folketingsmedlem Steen Gade. Han advarer om, at hvis vi i Europa ikke kan forstå, at vi har den humanistiske tradition tilfælles, "så ender vi som indflydelsesområde for alle mulige mærkelige dårligdomme."

2020-06-08T06:42:14+02:00mandag, 8. juni, 2020|
Go to Top