For en række lande i Sydøsteuropa er perspektivet om EU-medlemskab noget, der delvist er forsvundet i krisetidernes dis, og der er ingen sikkerhed for gentilsynekomst i den allernærmeste fremtid. Har EU besluttet sig for at lukke øjnene overfor de udfordringer, man står over for på Balkan?
Dokumentarfilmene "De sidste mænd i Aleppo", "Radio Kobanî" og "Obscure" udgør et uvurderligt supplement til vores forståelse af Syrien-konflikten, som den medieres journalistisk og gennem de brede nyhedskanaler. Annemarie Majlund introducerer filmene, som vises på CPH:DOX.
"Spectres are haunting Europe" er en poetisk hvidbog over Europa som fælleskab, og en film, hvor diskussionen om, hvem der fortjener at komme ind i Europa, og hvem der ikke gør, udspilles og forhandles. Annemarie Majlund anmelder filmen, der kan ses på CPH:DOX.
Uanset om de filmiske virkemidler er larm eller stilhed, så viser de sandheder, som kun virkeligheden kan levere dem. Den 16.-26. marts, er der CPH:DOX, og det stiller vi skarpt på op til dokumentarfilmfestivalen. Kulturredaktør Annemarie Majlund giver et overblik.
Trods "lukningen" af Balkanruten er mange flygtninge og migranter strandet i Serbien, hvor temperaturerne er lave og en ny migrationspolitisk virkelighed presser sig på.
Serbien har siden sidste sommer været et af de mest benyttede og berørte transitlande for flygtninge på vej mod EU. Beograds Mikser Festival er derfor i år gået under huden på Europas nationale landegrænser.
Dokumentarfilm går bag om diplomaten Richard Holbrooke og tvinger os til at forholde os til dokumentaren som både videnskabeligt vidnesbyrd og alternativ historiefortælling.
Blandt historieinteresserede med hang til fængende slogans er Sarajevo ensbetydende med den by, hvor et par berømte skud blev begyndelsen til Første Verdenskrig. Men Sarajlijaernes hjem er også en moderne hovedstad, hvor efterdønningerne fra flere krige har sat sine spor i det urbane landskab. Magasinet Europa rapporterer fra den historiske by, som den ser ud i dag.
Årets CPH:DOX har måske mere end noget andet rettet blikket mod vores egen menneske(lig)hed, hvor truslen om al-menneskelig undergang synes at være eneste, men også uigenkaldelige fællesnævner.
Kakanj-minen, Bosnien, 2015. Her er territorium ikke noget, man kæmper om, det er noget, man sprænger sig igennem. Tykke lerlag, jord og klipper er den fælles fjende. Instruktøren Ines Tanović retter i filmen Rudnik sit nysgerrige og kritiske blik mod vilkårene i minen.