Øget velstand i et fattigt hjørne af det britiske rige
EU har postet mange penge i Nordirland, hvor freden trods alt har hersket siden Langfredagsaftalen fra 1998. Men modsætningerne og bekymringerne er tydelige. Baggrund af Anders Engberg.
EU har postet mange penge i Nordirland, hvor freden trods alt har hersket siden Langfredagsaftalen fra 1998. Men modsætningerne og bekymringerne er tydelige. Baggrund af Anders Engberg.
Er briternes uvilje mod kontinentet så indgroet, at Storbritannien vil fortsætte med at være et besværligt medlem, selv hvis det efter en eventuel ny afstemning skulle beslutte sig for at blive? Analyse af Thomas Lie Eriksen.
Vi bringer her ti film, produceret af Peter Laugsen og Elena Maria Askløf fra Vores Europa, med unge briter, der udtaler sig om deres holdninger til, tanker om og forståelse af Brexit.
Med Brexit lurende i horisonten befinder Nordirland sig i en brydningstid, hvor adskillige problematikker er kastet op i luften til diskussion. Annemarie Majlund guider os gennem situationen.
Kan de EU-positive dele af Storbritannien, Skotland og Nordirland, alligevel få lov til at blive i unionen? Ja, hvis man gør lige som med Rigsfællesskabet, hvor Danmark er medlem af EU og Grønland ikke er, lyder et forslag. Men har idéen gang på jord?
Hvordan kan det være, at Storbritannien ikke findes i fodbold, og at det i stedet er regioner som England, Nordirland og Wales, der er med ved EM i Frankrig? Det er der en historisk forklaring på.
Til september afgør skotterne, om de fortsat vil være en del af Det Forenede Kongerige. Stemmer de for selvstændighed ved folkeafstemningen, får det ligeledes kulturelle, politiske og økonomiske konsekvenser for Nordirland.
I Nordirland er ungdomsarbejdsløsheden på godt 20 pct. og fremtidsudsigterne dystre. Det gælder især for den del af ungdommen, der bor i Belfasts fattigste kvarterer, hvor fredsprocessen ikke har ændret det store og hverdagen stadig er tappet for muligheder - og fyldt med vold.