Hvad er det for et Europa-Parlament, europæerne endte med at sammensætte ved juni-valget? Og hvilken betydning har det for de næste fem års politiske dagsordener i EU? På hvilken måde vil det ske? Og på hvilke områder? Det er nogle af de spørgsmål, vi afdækker i dette tema. Vi får bud på de næste års prioriteter blandt EU’s folkevalgte, herunder de danske, og vurderinger af mulighederne for at sætte agendaerne igennem. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

Hvad er det for et Europa-Parlament, europæerne endte med at sammensætte ved juni-valget? Og hvilken betydning har det for de næste fem års politiske dagsordener i EU? På hvilken måde vil det ske? Og på hvilke områder? Det er nogle af de spørgsmål, vi afdækker i dette tema. Vi får bud på de næste års prioriteter blandt EU’s folkevalgte, herunder de danske, og vurderinger af mulighederne for at sætte agendaerne igennem. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

En global magtkamp mellem gamle og nye stormagter samt Ruslands invasion af Ukraine har sat fokus på behovet for, at EU har en fælles stemme i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Der er da også taget kvantespring på det seneste med flere forskellige former for samarbejde mellem landene indenfor det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Dermed er den udenrigspolitiske strategi helt tilbage fra 2016 ved at tage sin form. Men der er også lande i EU, der stritter imod dette og skaber intern konflikt i unionen. I dette tema ser vi på, hvordan udsigterne er for, at EU kan komme nærmere at tale med en fælles stemme og vise handlekraft på den globale scene?  Der kommer løbende nye artikler til temaet.

For Europa-Parlamentet bliver 2024 dels det første valgår i en ny politisk og økonomisk situation for EU, og dels et år, hvor politikområderne er tungere end nogensinde. Dermed er parlamentets indflydelse på de store emner i spørgsmålet om EU’s udvikling på længere sigt blevet helt centralt, hvilket igen betyder at årets valg til Europa-Parlamentet og sammensætningen af parlamentet på mange måder er vigtigere end nogensinde.  I dette tema beskriver vi, forklarer og får holdninger til parlamentets store dagsordner og diskussioner, herunder danske medlemmers perspektiver - og vi gør det i god tid inden valgkampen for at klæde alle på til det  tunge arbejds- og valgår. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

I de senere år er der internt i EU sket et tilbageslag for visionerne om et grænseløst EU uden interne grænsekontroller. Flere steder er der kommet kontroller til med forskellige begrundelser, mens man andre steder er tro mod Schengen. Er disse begrænsninger for det grænseløse EU midlertidige eller permanente? Hvorfor vægter nogle lande grænsekontrol højere end andre? Og hvad kommer arbejdet med at få styr på EU’s ydre grænser til at betyde for EU’s og medlemslandenes politik på området? Det er blandt de spørgsmål vi undersøger i dette tema. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

Ruslands invasion af Ukraine har ikke blot sikkerhedspolitisk, men også økonomisk, klima- og energimæssigt og socialt, påvirket EU i sådan en grad, at EU-landene og EU-samarbejdet er blevet katapulteret ind i den måske mest udfordrende tid i nyere tid. I dette tema afdækker vi, hvilke udfordringer EU kommer til at slås med i dét, der kan blive en længerevarende mørk tid, der rækker langt ud over denne vinter. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

Ligestilling er en grundværdi i EU, og det har de seneste 50 år påvirket Danmark i stor grad. Fra det første ligelønsdirektiv i 1975 til – senest – orlovsdirektivet, der har ført til den lovgivning om øremærket barsel til mænd. I anledning af 50-året for Danmarks medlemskab af EU belyser vi gennem en række artikler, hvad dette har betydet for ligestillingen i Danmark - og debatten om den - i Danmark og Europa. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

De vigtige dagsordener i EU bør ikke kun diskuteres af de folkevalgte og de embedsfolk, der mødes i Bruxelles, men også af europæerne selv. Behovet for, at medierne kommer væk fra de nationale vinklinger og bidrager til en europæisk offentlighed, er derfor evident. I dette tema sætter vi fokus på problematikken, ligesom vi ser på fremkomsten af flere initiativer til at promovere journalistik på den europæiske bane i et forsøg på at øge sammenhængskraften i EU. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

EU-landene er blevet enige om en klimalov, der skal reducere CO2-udledningen med mindst 55 procent i 2030 og gøre kontinentet klimaneutralt i 2050. Hvordan skal vi i Europa opnå målene? Er tiltagene realistiske? Er de ambitiøse nok? Og hvad siger den unge generation, som skal leve med de beslutninger, vi tager i dag? I dette tema ser vi på EU's klimapolitik, de enkelte landes indsatser og betydningen globalt. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

Europas indbyggere har i århundreder påvirket hinanden med spisevaner og madtraditioner. Retter er opstået, har udviklet sig og er blevet udbredt som følge af konflikter, folkevandringer og kulturelle påvirkninger. Og ikke mindst har de seneste mange årtiers tiltagende handel og rejsen europæerne imellem ført til, at vi for alvor har smagt hinandens mad. I dette tema dykker vi ned i kontinentets køkkentraditioner og løfter grydelåget. Vi undersøger interessante og velsmagende retter, vi fortæller om den historiske og kulturelle baggrund og kommer naturligvis hver gang med en opskrift.  Der kommer løbende nye artikler til temaet.