For første gang nogensinde kan et større medlemsland nu være på vej ud af EU. Hvis premiereminister David Cameron vinder valget den 7. maj, skal briterne efter al sandsynlighed til folkeafstemning for at afgøre, om de fortsat vil være en del af det europæiske fællesskab. I tre uger op til valget sætter Magasinet Europa fokus på Storbritanniens forhold til EU og det stigende pres for at træde ud af projektet. For hvordan er briterne kommet dertil? Og hvilke konsekvenser vil britisk EU-exit – også kaldet Brexit – få for Storbritannien og resten af Europa?
16.4.2015 | BREXIT:TEMA | Mange europæiske lande oplever i disse år en stigende skepsis over for det europæiske projekt, men David Cameron er indtil nu den eneste regeringschef, som er blevet presset til at love en folkeafstemning om EU-medlemskabet. Hvis den britiske premiereminister genvælges ved parlamentsvalget den 7. maj og kan danne regering uden Liberal Democrats, skal briterne således senest i 2017 til stemmeurnerne for at afgøre, om Storbritannien skal forlade EU.
Kender man lidt til europæisk historie, er det måske ikke så underligt, at lige netop briterne vil stemme om fremtiden i EU. Storbritannien er altid blevet set som ‘the awkward partner’ i unionen på grund af landets mange forbehold, udprægede skepsis over for øget samarbejde og enegang i forhandlinger.
I dette tema går Magasinet Europa bag om Storbritanniens forhold til EU for at prøve at forstå den britiske modstand og de konsekvenser, som Brexit kan føre med sig – både for Storbritannien og det amputerede EU, der vil stå tilbage.
Er briterne ligeglade?
Vi undersøger bl.a. den britiske euroskepsis og selvforståelse, hvor Europa er noget, der starter på den anden side af kanalen, og dykker ned i den markant anderledes retskultur, der gør det svært for briterne at acceptere EU-domstolens afgørelser.
Vi kigger desuden nærmere på, hvordan henholdsvis erhvervslivet og det britiske embedsværk vurderer konsekvenserne af Brexit og tager dernæst en tur til London, hvor Brexit-spørgsmålet mærkeligt nok ikke spiller den store rolle i gadebilledet. Måske ænser den britiske befolkning slet ikke, at deres lands rolle i Europa står på spil?
Fra filmens verden får vi et fiktivt, men ganske tankevækkende bud på, hvad der vil ske, hvis de ekstreme EU-modstandere fra UKIP kommer til magten, mens interviewet med den unge – og virkelige – MP-kandidat Joel Mason fra det EU-positive parti Liberal Democrats giver et indblik i tilhængernes argumenter for fortsat medlemskab. Vi kommer desuden omkring både Frankrig og Tysklands syn på Brexit.
Temaet sætter ligeledes den lovede folkeafstemning i historisk perspektiv, og vi har snakket med den britiske politolog Anand Menon, der analyserer briternes mulighed for at genforhandle EU-medlemskabet og giver sit bud på Storbritanniens fremtidige rolle i Europa. Den kan i høj grad blive præget af valget den 7. maj, hvor sejr til David Cameron i sidste ende kan betyde britisk farvel til EU.
Anders Elleby Nielsen og Rasmus Leander Nielsen er hhv. journalistisk konsulent og ansvarshavende redaktør på Magasinet Europa
Billede i artiklens top: Flickr Creative Commons / Euro Realist Newsletter
Premierministrene, der lovede EU-folkeafstemninger
David Cameron har lovet briterne en EU-folkeafstemning senest i 2017, hvis han genvinder regeringsmagten ved dagens valg. Det vil blot være den anden EU-afstemning siden 1975, selv om både Labour og De Konservative så ofte har lovet befolkningen en afstemning, at det leder tankerne hen på historien om Peter og Ulven.
Brexit? Nein danke, aber…
Det britiske valg og spørgsmålet om Brexit fylder ikke meget i de tyske medier. Det gør til gengæld et muligt græsk exit, et såkaldt ”Grexit”. Tyskland vil dog fortsat beholde Storbritannien i EU. Bare ikke for enhver pris.
Der er ingen reelle alternativer til EU
Vi har det bedst i EU. Det er beskeden fra Joel Mason, en kun 22-årig kandidat, der stiller op for de EU-positive Liberaldemokrater ved torsdagens britiske parlamentsvalg. Magasinet Europa har talt med den unge politiker.
Klokkeklar besked fra det britiske embedsværk: EU er en stor fordel
Det britiske embedsværk har gennemført en række omfattende undersøgelser for at afklare det store stridsspørgsmål: Er det en fordel for Storbritannien at være en del af det europæiske samarbejde, eller er det på tide at komme ud?
Reportage fra London: EU-referendum eller EU-neverendum?
Spørgsmålet om en afstemning om Storbritanniens EU-medlemskab er ikke dominerende i den igangværende valgkamp, selvom regeringspartiet De Konservative har gjort et genvalg til en betingelse for at udskrive EU-folkeafstemningen.
Britisk erhvervsliv vil tabe ved Brexit
City of London er et af Europas største finansielle knudepunkter, men det kan ændre sig ved et britisk farvel til EU. Dansk Erhverv forudser ligeledes omkostninger for Danmark ved et Brexit.
Det fransk-britiske forhold kan bringe EU i knæ
David Cameron spillede højt spil, da han lovede en folkeafstemning om britisk EU-medlemskab. Cameron skal dog ikke forvente, at franskmændene giver ham gode kort på hånden, så han kan opnå den genforhandlede EU-aftale, der skal danne baggrund for afstemningen. Dette politiske spil kan blive fatalt for det EU, vi kender i dag.
Briterne og den udsædvanlige sædvanekultur
En nations retsforståelse kan forme landets handlinger i internationale samarbejder, og gøre samarbejdet mere eller mindre problemfrit. Briterne besidder en særegen retskultur, som igen og igen skaber gnidninger i EU-samarbejdet.
100 fiktive dage med UKIP
Hvad vil der ske, hvis det EU-kritiske parti UKIP vinder parlamentsvalget og regeringsmagten d. 7. maj? Det spørgsmål forsøger den kontroversielle, fiktive dramadokumentar “UKIP: The First 100 Days” at give svaret på. En hurtig udmeldelse af EU er blot én af konsekvenserne.
Storbritannien: Den modvillige europæer
Storbritanniens forhold til EU har siden landets indmeldelse i 1973 været fodslæbende og turbulent, og Camerons valgløfte om en folkeafstemning er blot seneste symptom på landets geografiske identitetskrise.
Professor: Cameron står fortsat foran svær balancegang mellem bagland og de andre EU-lande efter valget
”Det er umuligt at forhandle noget hjem, der både er tilfredsstillende for de andre EU-lande og Camerons konservative bagland,” siger professor i europæisk politik, Anand Menon, til Magasinet Europa.
Britisk storstatsvanvid: Det gamle imperiums europæiske tømmermænd
Imperialistiske tømmermænd og en opfattelse af, at Europa begynder på den anden side af Den Engelske Kanal har siden 1973 udfordret briternes EU-engagement.