Rusland har i det forløbne år systematisk gjort civile til et krigsmål. Det kan få uoverskuelige konsekvenser og kan føre til en permanent konflikt og ikke fred i Europa - som i Korea. I så fald får EU svært ved at optage Ukraine som medlem, og situationen kan forlænge den økonomiske krise med høje energipriser. Vil europæerne affinde sig med det? Analyse af Hugo Gaarden
Hvilken betydning har Ruslands invasion af Ukraine haft for de russisktalende mindretal i særligt de tre baltiske EU-lande? Er disse mindretals forhold stadig i overensstemmelse med EU’s charter om mindretalsbeskyttelse? Og hvad siger man i Bruxelles til udviklingen? Baggrund af Anders Engberg
Økonomisk set har Ukraine-krigen ikke blot betydet, at fredsdividenden, som vi i EU har nydt godt af siden Murens fald, er forsvundet. Alt tyder på at den økonomiske krise på det europæiske kontinent fører protektionisme og en sikkerhedsliggørelse og regionalisering af økonomien med sig. Flere og flere EU-lande tyer til statsstøtte, men flere analytikere advarer mod at gå for langt ned ad den vej. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard
Ukraine-krigen og den medfølgende energikrise har betydet massive investeringer i grøn omstilling i EU, men banen er lang – og på kortere sigt vil der blive brugt mere ’sort’ energi. En politisk kamp om energien er i gang. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard
Siden Ruslands invasion af Ukraine har millioner af ukrainere krydset grænsen til EU, der hurtigt besluttede, at ukrainske flygtninge kan arbejde og leve i EU-lande uden hidtidige restriktioner. Det har dog ikke fået alle udfordringer til at fordufte henover natten. Mange ukrainere har den dag i dag et ønske om at vende hjem, og nogle har allerede krydset grænsen til hjemlandet. Analyse af Stefan Weichert
Siden Ruslands invasion i Ukraine har EU lagt de seneste årtiers udvidelsestræthed til side og reaktiveret udvidelsesindsatsen mod øst og sydøst. Det giver nye EU-perspektiver for lande som eksempelvis Ukraine, Moldova, Bosnien og Nordmakedonien - og måske også Kosova og Serbien. Analyse af Belkisa Selmani.
EU’s udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik har gennemgået et gearskifte på vej mod et mere sammenhængende europæisk projekt og et øget samarbejde med NATO. Det startede i forbindelse med Ruslands annektering af Krim og er blevet forstærket af den seneste invasion i februar 2022. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
Næsten et år efter Ruslands invasion af Ukraine, befinder Europa befinder sig midt i et magtspil, hvor verden bliver mere usikker, og krigen i Ukraine er blevet fastfrossen mellem ubevægelige fronter med tragiske konsekvenser for millioner i en iskold vinter. Politisk er det en barsk vinter for EU-landene. Analyse af Hugo Gaarden.