En konsekvens af højredrejningen af det nyvalgte Europa-Parlament og de nye politiske grupperinger betyder, at udpegningen af de nye kommissærer vil ske efter en meget politisk proces. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
De 15 danskere fylder kvantitativt ikke meget i det 720 medlemmer store Europa-Parlament, men de kan stadig godt få central indflydelse på de politiske beslutninger, der skal træffes i den næste femårige periode. Nøglen er en placering i de rette politiske udvalg – og nogle udvalg er vigtigere end andre. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
401 EU-parlamentarikere sikrede Ursula von der Leyen 5 år mere som kommissionsformand, selv om hun kun behøvede 361. Det er et væsentlig mere sikkert flertal end sidst, hvor hun kun fik 9 stemmer i overskud.
Europa-Parlamentet - EU’s direkte folkevalgte institution - er netop blevet sammensat påny af de europæiske vælgere, og det har stor betydning. Europa-Parlamentet har siden 1957 kæmpet sig til magtbeføjelser, der har gjort parlamentet til en fremtrædende medlovgiver og dagsordensætter i EU-systemet. Baggrund af Nynne Giannini.
Den 45-årige Roberta Metsola fra den borgerlige EPP-gruppe er blevet genvalgt som formand for EU-Parlamentet. Den maltesiske politiker blev fik markant flere stemmer end det, der var nødvendigt for genvalg.
EU’s forhold til Kina er til vedvarende debat. Det er – ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen – det vigtigste, men også det mest udfordrende. Indenfor EU-fællesskabet er der forskellige nuancer i tilgangen til Kina og det kinesiske marked. Flere lande står for en afdæmpet pragmatisk tilgang, mens andre stadig fører en ideologisk og værdibaseret kritisk tilgang til Kina. EU's samlede holdning til det store land i øst hælder mod det imødekommende og pragmatiske, men også bekymring over Kinas fremfærd og landets måde at drive forretning på. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
Et par af medlemslandene i EU optræder med markant anderledes værdipolitiske og sikkerhedspolitiske dagsordner end flertallet af de andre lande. Det gælder særligt Ungarn, men også Slovakiet. Hvordan sikrer man, at EU også i fremtiden kan tale med en fælles stemme – trods de dybe uenigheder? Det kommer til at handle om veto-retten og særligt, hvordan Ungarns Viktor Orban kommer til at praktisere sit ’veto-strongmandship’, siger EU-ekspert. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
Ender Donald Trump med at vinde det amerikanske præsidentvalg og indtage Det Hvide Hus, må Europa – og EU – forberede sig på at skulle stå meget mere på egne ben og derfor også tale meget mere med én stærkere fælles stemme. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
Godkendelsen af de nye EU-kommissærer kan blive en barsk omgang, når det nye Europa-Parlament er på plads efter valget i juni. Kommissionen vil også skulle træffe nogle andre valg i sit lovforberedende arbejde, hvis meningsmålingerne får ret og parlamentet svinger mere til højre. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
I øjeblikket peger meningsmålingerne på en højredrejning i Europa-Parlamentet efter EP-valgene til juni. Det får konsekvenser for klimadagsordenen – men måske også for den rolle, som EPP, den Det Europæiske Folkepartis gruppe, kommer til at spille i fremtiden. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard