Europæiske værdier er en global drivkraft – men europæerne har selv glemt det

EU er langt stærkere både økonomisk og værdipolitisk, end det lyder til, når der almindeligvis tales om EU. Men som verdensmagt er EU så blid, at ingen bemærker den. EU har ellers masser af "soft power" og principielt også en del "hard power". Derfor burde vi være i stand til på verdensscenen at optræde med "smart power", men vi gør det ikke. Og hvorfor ikke? Fordi vi ikke er enige om, hvordan den skal bruges, siger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K)i et interview med Jesper Vogelius.

2021-02-19T15:32:32+01:00fredag, 19. februar, 2021|

TEMA: EU’s indre værdikampe

De europæiske værdier, grundlaget for medlemskabet af EU, er under stigende pres, ikke mindst senest blandt nogle af unionens nyeste medlemslande i øst. Internt i mange lande sker der en polarisering mellem de liberaldemokratiske og de nationalkonservative, mellem EU-positive og EU-skeptiske. Også mellem nord og syd ses forskellige værdier, som ligger til grund for tilgangen til samarbejdet, og der er kommet flere og flere værdipolitiske emner til, som har ført til intern uenighed om i unionen. Hvad gør udviklingen ved EU’s sammenhængskraft? I dette tema ser vi på EU's indre værdikampe, men også på værdifællesskaber og på hvilke udfordringer og løsninger, der tegner sig i fremtiden. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

2021-02-19T15:30:58+01:00fredag, 19. februar, 2021|

Kulturen i Europa er hårdt ramt af corona

Ny europæisk undersøgelse viser, at de kulturelle og kreative industrier er en sværvægter i europæisk økonomi, og gør regnestykket op før og efter corona. Industrien er central og uundværlig for genopbygningen af Europa - men er lige nu blandt de områder, der er allerhårdest ramt af coronakrisen.

2021-01-30T14:39:37+01:00lørdag, 30. januar, 2021|

Corona: Sverige ved en skillevej? 

I løbet af de sidste uger har den svenske regering konkluderet, at anbefalinger og individuelle initiativer ikke har været nok til at håndtere coronaen. En ny pandemilov er trådt i kraft, og hårdere restriktioner er blevet indført for at bremse smittespredning i samfundet. Det ville dog være en fejl at tale om en radikal kursændring i den svenske strategi, selvom flere og flere i Sverige kritiserer både regeringen og myndighederne. Analyse af Amélie Reichmuth.

2021-01-28T11:41:56+01:00torsdag, 28. januar, 2021|

Her bestemmer jeg

Pandemikrisen stiller magten i et dilemma. Her skal handles – hurtigt og næsten i blinde. Magtens mulighed frister gerne over evne, så rundt om på kontinentet ser vi nye udtryk for oplyst enevælde. Kommentar af Sara Høyrup.

2021-01-16T11:40:16+01:00lørdag, 16. januar, 2021|

Boris, Brexit og den åbne fremtid

Her i begyndelsen af 2021 står Storbritannien, anført af premierminister Boris Johnson, midt i en pandemi, der har ramt landets befolkning og økonomi særligt hårdt, usikkerhed om de handelsmæssige og økonomiske relationer med EU her efter Brexit, og en dyb intern splittelse i kongeriget, hvor særligt Skotland er særdeles kritisk over for Londons ageren. Det oplagte spørgsmål er derfor: Hvordan kommer briterne videre herfra, og hvordan tegner fremtiden sig for den gamle europæiske stormagt? Analyse af Thomas Lie Eriksen.

2021-01-06T11:41:32+01:00onsdag, 6. januar, 2021|

Med det ene ben i Indien

Fran står i front for frugtimperiet Vidal-Pons. Han er anticalanistisk catalaner og driver en pigeskole i Indien. Dette er den tredje artikel i serien “Bag om Boqueria”, hvor Sara Høyrup portrætterer en række skikkelser i den traditionsrige indkøbshal i Barcelona.

2020-12-29T09:24:14+01:00tirsdag, 29. december, 2020|

”Europa skal erfares og bevidstgøres”

Forfatteren Niels Barfoed mener ikke, at EU kan overleve som hverken økonomisk eller fredsbevarende projekt alene. Der er brug for nærvær og samvirke, mobilitet og dynamik, hvis EU skal overleve i fremtiden, og det er op til ungdommen at løfte sin del af ansvaret. Med de dessiner leverer han det danske bidrag til Arbeit an Europas fælleseuropæiske stemmearkiv, der undersøger sammenhængskraften i Europa. Interview af Markus Floris Christensen.

2020-12-24T14:31:39+01:00torsdag, 24. december, 2020|

Kommer kravene nu om ansvarsplacering?

Voksende kritik i flere lande af regeringernes håndtering af coronakrisen. Aktindsigt i Udenrigsministeriet viser, at regeringen allerede fra januar var detaljeret informeret om de barske og hurtige indgreb i Taiwan mod coronaen. Hvorfor greb Danmark og Europa først ind i midten af marts? Kommentar af Hugo Gaarden.

2020-12-12T06:03:27+01:00lørdag, 12. december, 2020|

Kampen mod Corona – et politisk nederlag

Mens en ny coronabølge er på vej med delvise lockdowns, så viser coronakrisen et politisk nederlag i Europa og USA: Smitten og den økonomiske nedtur kunne have været reduceret eller undgået, hvis Vesten greb lige så resolut ind som Kina og Fjernøstens demokratier. Analyse af Hugo Gaarden.

2020-11-03T06:37:25+01:00tirsdag, 3. november, 2020|
Go to Top