Siden Ruslands invasion af Ukraine har millioner af ukrainere krydset grænsen til EU, der hurtigt besluttede, at ukrainske flygtninge kan arbejde og leve i EU-lande uden hidtidige restriktioner. Det har dog ikke fået alle udfordringer til at fordufte henover natten. Mange ukrainere har den dag i dag et ønske om at vende hjem, og nogle har allerede krydset grænsen til hjemlandet. Analyse af Stefan Weichert
Siden Ruslands invasion i Ukraine har EU lagt de seneste årtiers udvidelsestræthed til side og reaktiveret udvidelsesindsatsen mod øst og sydøst. Det giver nye EU-perspektiver for lande som eksempelvis Ukraine, Moldova, Bosnien og Nordmakedonien - og måske også Kosova og Serbien. Analyse af Belkisa Selmani.
EU’s udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik har gennemgået et gearskifte på vej mod et mere sammenhængende europæisk projekt og et øget samarbejde med NATO. Det startede i forbindelse med Ruslands annektering af Krim og er blevet forstærket af den seneste invasion i februar 2022. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
Næsten et år efter Ruslands invasion af Ukraine, befinder Europa befinder sig midt i et magtspil, hvor verden bliver mere usikker, og krigen i Ukraine er blevet fastfrossen mellem ubevægelige fronter med tragiske konsekvenser for millioner i en iskold vinter. Politisk er det en barsk vinter for EU-landene. Analyse af Hugo Gaarden.
Ruslands invasion af Ukraine har ikke blot sikkerhedspolitisk, men også økonomisk, klima- og energimæssigt og socialt, påvirket EU i sådan en grad, at EU-landene og EU-samarbejdet er blevet katapulteret ind i den måske mest udfordrende tid i nyere tid. I dette tema afdækker vi, hvilke udfordringer EU kommer til at slås med i dét, der kan blive en længerevarende mørk tid, der rækker langt ud over denne vinter. Der kommer løbende nye artikler til temaet.
EU er på vej med tiltag mod kønsopdelte arbejdsmarkeder, kønsbaseret vold og kønsbalance i beslutningsprocesser og politik, og det vil komme til at præge den danske ligestillingsdebat i de kommende år. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
De næste ti år vil ligestillingskampen i EU blive identitetspolitisk og polariseret. Det forudser blandt andre direktøren for Kvinfo og et af SF’s medlemmer af Europa-Parlamentet. Danmark vil skulle forholde sig mere aktivt til LGBT+-personers rettigheder. De internationale konventioner er under pres, særligt fra konservative bevægelser i Østeuropa. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard
Den danske ligestillingskamp er langt fra slut, og vi ligger faktisk langt nede på visse barometre, når vi sammenligner os med andre EU-lande, vi normalt sammenligner os med, samt de nordiske lande. Baggrund af Belkisa Selmani.
Som det også af og til har kunnet ses i Danmark, kan der i enkelte EU-lande være modvilje mod at implementere EU-direktiver, der fremmer kvinders rettigheder. Storbritannien har været et af de lande, men direktiver om ligeløn, sikkerhed på arbejdspladsen og gravide kvinders vilkår i arbejdslivet blev dog inkorporeret, da landet stadig var i EU. Efter Brexit er rettighederne endnu ikke rullet tilbage, men kvindeorganisationer i Storbritannien er meget på vagt, for deres arbejde er allerede påvirket, fordi de ikke længere modtager penge fra EU til deres arbejde med beskæftigelse og børnepasning. siger Jill Evans, tidligere medlem af Europa-Parlamentet i et interview med Anders Engberg.
De nye barselsregler, der giver fædrene langt mere barsel, er trådt i kraft. Det har skabt glæde hos både fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer, men der er også politiske modstandere af reglerne, der kommer på baggrund af et EU-direktiv. EU skal ikke tvinge ligestilling ned i halsen på danske familier, mener nogle.