Artikler2018-04-21T15:54:45+02:00

Skal Europa følge retten eller magten?

Begge internationale domstole lægger et voldsomt pres på Israel, men også på Europa: Skal Europa følge de domstole, europæerne bakker op bag, eller skal de tage politiske hensyn? Det får konsekvenser for den globale magtbalance. Analyse af Hugo Gaarden.

onsdag, 29. maj, 2024|

Srebrenica-massakren vil nu årligt fremtræde i verdens hukommelse

Selvom Srebrenica under krigen i Bosnien blev erklæret som en sikker zone under FN-beskyttelse, endte byen i 1995 med at blive skueplads for en massakre på 8000 bosniske muslimer. Nu har FN’s generalforsamling vedtaget en resolution, som gør den 11. juli til en officiel årlig mindedag for tragedien. Serbien kæmpede imod resolutionen til det sidste. Analyse af Belkisa Selmani.

fredag, 24. maj, 2024|

Økonomisk er Europa hægtet af USA og Kina

Europa har behov for en voldsom erhvervspolitisk satsning for at skabe et énheds-marked for finans og teknologi, så EU kan komme på niveau med Kina og USA. Tyskland er igen Europas syge mand. Analyse af Hugo Gaarden.

onsdag, 22. maj, 2024|

Unge slovakkere efter attentatforsøg

To unge slovakkere, der i øjeblikket opholder sig i Danmark som studerende, mener, at hele episoden med attentatforsøget på premierminister Robert Fico, er symptomatisk på generelt forværrede tilstande i Slovakiet. Interview af Viktoria Fuglsang Semenova. 

fredag, 17. maj, 2024|

Danske EU-politikere bør rette øjnene disse tre steder hen frem mod EP-valget

Tre absolut væsentlige EU-begivenheder fandt sted langt væk fra den danske EP-valgkamp i sidste måned. De kommende danske EU-politikere vil med fordel kunne kaste blikket mod italienske Pisa, belgiske La Hulpe og de allerbagerste statistikkontorer i EU-institutionerne i Bruxelles, hvis de vil være klædt på til, hvilke emner der også kommer til at fylde i de næste fem år. Analyse af Johan Moesgaard Andersen, forfatter og EU-chef i Dansk Metal samt formand for Europabevægelsens politiske udvalg.

tirsdag, 7. maj, 2024|

Eurovision 2024: Hvordan er vores nabolandes chancer?

Verdens største musikkonkurrence er tilbage den 7.-11. maj, når Eurovision Song Contest afholdes i Malmø med 37 deltagende lande. Hvad kan vi forvente af showet? Baggrund af Frederikke Blom, NabolandsKanalerne.

søndag, 5. maj, 2024|

Vigtigt forår for den spanske regering

Den første periode af den socialdemokratiske Pedro Sanchez' regerings liv har været konfliktfyldt. Den konservative opposition har lagt massivt pres på regeringen, og der har tilmed været spændinger mellem regeringen og dens parlamentariske grundlag. Det regionale valg i Baskerlandet i dag, i Catalonien til maj og valget til Europa-Parlamentet i juni bliver afgørende for regeringens virke. Analyse af Frederik Kirst Müntzberg.

lørdag, 20. april, 2024|

Den anden monumentkrig

Rusland har udsendt en arrestordre på den estiske premierminister, Kaja Kallas, for ”ødelæggelse og beskadigelse af monumenter over sovjetiske soldater”. Men hvad betyder disse monumenter egentligt for det russiske mindretal i Estland? I den 90% russisktalende grænseby Narva er meningerne delte. Reportage af Vera Ada Langstrup Hartmann

lørdag, 13. april, 2024|

Tyske Filmdage 2024

Den 7. - 11. april kan du i København, Aarhus og Odense opleve Tyske Filmdage. Foruden filmvisninger lægger flere af instruktørerne også et besøg forbi festivalen. Caroline Wittendorf Kamper fra NabolandsKanalerne præsenterer årets program. 

lørdag, 30. marts, 2024|

EU’s medlemslande vedtager EU-direktiv om miljøkriminalitet

Selvom Danmark står udenfor på grund af retsforbeholdet, er der politisk enighed om, at Danmark også bør indføre reglerne i national lovgivning, fordi det gør det muligt at ansvarliggøre virksomheder og enkeltpersoner på en måde, som vi ikke kan i dag. Ifølge justitsministeren vil regeringen se grundigt på, om de eksisterende regler på området er tilstrækkelige. Baggrund af Mette Mølgaard.

torsdag, 28. marts, 2024|

Krigen, propagandaen og kampen om historien

Morten Lassens højaktuelle og oplysende bog om Putins historiepolitik, “Historien som våben”, tager læseren med ind i Putins hoved og i hans historieopfattelse, og den viser, hvordan han og regimet som en slags ”historiekrigere” betragter historien som et våben. Vi bringer et af kapitlerne, som handler om de nye tiltag historiefortællingen i blandt andet medier og i undervisningen i Rusland i tiden efter invasionen af Ukraine i februar 2022 og til nu.

søndag, 24. marts, 2024|

Det dystre demokratis dagbog

Dokumentarfilmen Democracy Noir, der vises på CPH:DOX, følger den politiske udvikling i Ungarn siden nationalkonservative Orbán og Fidesz kom til magten. Filmen er en velfortalt og veltilrettelagt indsigt i, hvordan et demokrati langsomt, men sikkert, ved hjælp af statslig propaganda nedbrydes til en lightversion af et diktatur. Og den udgør påmindelse om det europæiske demokratis tilstand, samt hvilke rettigheder ingen europæisk borger nogensinde bør tage for givet. Michael Winther skriver om filmen.

lørdag, 16. marts, 2024|

Historien som våben –  Ruslands march mod fortiden, og ind i krigen

Truslen fra Rusland er først overvundet, når Putins og russernes historiesyn er ”besejret”. Det er en af teserne i Morten Lassens højaktuelle og oplysende bog om Putins historiepolitik, "Historien som våben". Bogen tager læseren med ind i Putins hoved og i hans historieopfattelse, og den viser, hvordan han og regimet som en slags ”historiekrigere” betragter historien som et våben. Vi bringer bogens indledende kapitel.

fredag, 15. marts, 2024|

Protestbølgen kan give EU sin første opposition

De voldsomme protester i Tyskland og Frankrig og fremgangen for højrefløjspolitikere i flere europæiske lande kan føre til, at EU får sin første egentlig opposition, nemlig ved valget til EU-parlamentet i juni. Vil det svække EU? Analyse af Hugo Gaarden.

lørdag, 3. februar, 2024|

Demonstrationer og skærpet tone fra Vučić efter parlamentsvalg

Serbien er trådt ind i det nye år med et valgresultat, som oppositionen og store dele af befolkningen betvivler. Op til valget har serbiske medier været på overarbejde med at iscenesætte Vučić som dén serbiske frelser, og sidenhen har mulige serbiske tilnærmelser til Rusland fundet sin vej frem. Analyse af Christoffer Kjeldsen.

fredag, 2. februar, 2024|

”Jeg tør ikke selv se krimier”

Danske Rikke Lyllof er en del af den populære ”Usedom-krimi” i Tyskland. Men selv tør hun ikke se med – krimier er for voldsomme for hende. Interview af Mikkel Krebs Behnke, NabolandsKanalerne.

søndag, 24. december, 2023|

Velkommen til Ingenmandsland

I de lande, der grænser op til Rusland, er almindelige menneskers tilværelse og fremtid blevet kastet op i luften efter invasionen af Ukraine. "Ingenmandsland" er en perspektivrig reportagebog, der i ord og billeder skildrer livet i Ruslands nabolande. Frederik Tillitz, Anders Rye Skjoldjensen og Ólafur Steinar Rye Gestsson giver os en medrivende og højaktuel fortælling om mennesker i et geopolitisk spændingsfelt. Gennem et hav af stemmer og skæbner fra Arktis til Centralasien får læseren en let kurateret, men ellers ufiltreret og fordomsfri indføring i liv og meninger i Ruslands grænseland. Vi bringer et uddrag.

tirsdag, 5. december, 2023|

Det internationale samfund må tage magten over Gaza

USA advarer Israel mod at føre en krig med store civile ofre. Voksende interesse for en international løsning, fordi Israel og palæstinenserne ikke selv kan klare opgaven. Krigen er blevet til et opgør mellem to personer: Netanyahu og Sinar, der er strategen hos Hamas. Analyse af Hugo Gaarden.

tirsdag, 5. december, 2023|

Scholz har en plan som Olsen-banden

Den tyske forfatningsdomstol har kastet Tyskland ud i en politisk krise, der kan spænde ben for massive investeringer i den grønne omstilling, også i EU, men domstolen afslører dybest set, at der i hele Europa mangler realitetssans og visioner. Er vi alle som Egon Olsen? Analyse af Hugo Gaarden.

lørdag, 2. december, 2023|

Ny regering deler vandene i Spanien

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, måtte i en lang periode efter sommerens valg igennem hårde forhandlinger med de catalanske uafhængighedspartier for at lande en aftale med dem om at støtte den nu etablerede, nye socialistisk regering. Aftalen er yderst kontroversiel, da en af betingelserne for den er et løfte om politisk amnesti for forbrydelser begået i forbindelse med den ulovlige catalanske uafhængighedsafstemning i 2017. Samtidig har valget og regeringdannelsen åbenbaret den splittelse, der er mellem det konservative og det progressive Spanien. Analyse af Frederik Kirst Müntzberg.

lørdag, 25. november, 2023|

Nu ringer klokkerne for Ukraine og Israel

Krigen i Ukraine er for alvor gået i stå, og Israel må opgive besættelsen af palæstinensernes land efter den brutale krig i Gaza. Kommentar af Hugo Gaarden.

søndag, 12. november, 2023|
Go to Top