Vesten kommer til at acceptere et neutralt Ukraine. Putins krig minder mere om stats-terrorisme end krig, og det kræver en helt anden vestlig reaktion end den nuværende. Krigen er europæisk, og derfor bør Europa bidrage energisk til en forhandlingsløsning. Analyse af Hugo Gaarden.
Med et angreb på NATO-landes forsyningskæde i Ukraine er der risiko for en konfrontation mellem NATO og Rusland, men samtidig er der flere tegn på en forhandlingsløsning. Det afgørende er dog, at Ukraines forsvarsvilje viser, at Europa selv må tage ansvaret for sin sikkerhedspolitik og undgå en ny to-deling af verden. Analyse af Hugo Gaarden.
Krigen i Ukraine udvikler sig anderledes, end nogen havde forventet. Er Putins krig ved at køre fast, og vil han bruge atomvåben for at tvinge NATO til forhandlinger? De usædvanligt hårde sanktioner virker ikke på ham. Analyse af Hugo Gaarden.
Efter ét år på posten som Moldovas præsident står Maia Sandt i en endnu sværere situation end ved sin tiltræden. Ruslands invasion af Ukraine ser ud til at have øget Ruslands kontrol med udbryderregionen Transnistrien i det østlige Moldova. Maia Sandus muligheder for at forbedre forholdet til Rusland er ikke-eksisterende i øjeblikket, og Moldova har nu officielt søgt om optagelse i EU. Analyse af Kjeld Erbs.
De første meldinger om ukrainske flygtninge i Danmark peger på, at de ikke skal lede længe efter steder at bo. Der er i forvejen et ukrainsk mindretal på ca. 15.000 i Danmark, hvis døre står åbne. Mange vil ende i Vestjylland - for her foregår i forvejen en tilflytning fra central- og Østeuropa, fremgår det af rapporten "Fra Pendler til Landsbybeboer". Baggrund af Emil Hilton Saggau
I Danmark frygter man, at øget europæisk selvstændighed kan risikere at afkoble USA fra Europa, men sandheden er den omvendte. For amerikanerne er et selvstændigt Europa en afgørende forudsætning for det transatlantiske forhold. Analyse af Christine Nissen, forsker på DIIS.
Putins brutale plan med Ukraine ser ud til at krakke. Ukraines stærke forsvarsvilje har fået ham til at forhandle med Ukraine. Vesten har iværksat barske økonomiske sanktioner. Tyskland ændrer fundamentalt sin efterkrigspolitik, og protesten i Rusland mod Putin vokser. Der bliver ingen ny europæisk sikkerhedsorden med Putin. Analyse af Hugo Gaarden.
Foreløbig har Vesten fået et nederlag med Ruslands militære og politiske blitzkrig. Efterkrigstidens sikkerhed er rykket op med rode og tvinger Europa til at lave en ny Østpolitik – med eller uden et nyt jerntæppe. Analyse af Hugo Gaarden.
Bosnien-Hercegovina er på randen af opløsning, og 2022 kan meget vel blive året, hvor landets fremtidige skæbne afgøres. Ustabiliteten og de etniske spændinger får tilført godt med brændstof fra nationalister, opportunistiske lokale politikere og større regionale aktører, som har interesser i situationen og dens udvikling. Fronterne trækkes op, og brikkerne rykkes frem på spillepladen i disse måneder. Analyse af Frederik Kirst Müntzberg.
Mens den tyske kansler var i Moskva, begyndte Rusland at trække tropper tilbage. Putin er øjensynlig parat til at fortsætte forhandlingerne, og det skyldes, at Scholz og Macron åbenlyst tager fat på det ømtåleligste problem siden Sovjetunionens fald: Ruslands sikkerhedsinteresser, symboliseret i Ukraine, der kan få en neutral status. Analyse af Hugo Gaarden.