I Danmark har debat om forbud mod tørklæder typisk haft et kvinderettigheds- og ligestillingsperspektiv. Men en påvirkning fra både EU og andre EU-lande med andre argumentationer har fundet sted i løbet af de 50 år, Danmark har været medlem af EU.
Danmark har rykket sig på ligestillingsfronten siden medlemskabet af EU for 50 år siden – og meget er sat i gang fra Bruxelles. Kommissionen er blandt andet kommet med direktiver om ligebehandling af mænd og kvinder, om ligeløn og for nylig også om barsel.
Der er en sammenhæng mellem EU og Danmark, når det gælder ligestilling. Det emne belyser Magasinet Europa i et tema i indledning af 50-året for danskernes beslutning om at melde Danmark ind i det daværende EF.
Millioner af europæiske husstande står magtesløse over for skyhøje energipriser på grund af energi-ineffektive bygninger. Sådan skriver flere klimaorganisationer i et åbent brev til EU-Kommissionen, forud for præsentationen af et fornyet direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. Eksperter kalder i den forbindelse på langsigtede politiske løsninger, hvis en ny energikrise, som den nuværende, skal undgås i fremtiden, og hvis målet om klimaneutralitet i 2050 skal nås. Baggrund af Malene Nørby Pedersen.
Arkitekten Dietmar Eberle har skabt fundamentet for, hvordan mennesker i fremtiden skal tænke boliger, der tænker mennesker og indeklima, der er den oversete dimension af bæredygtighed i EU. Michael Winther har besøgt arkitekterne Bauschlager Eberle, der står bag deres egen kontorbygning 2226, der har gentænkt mulighederne for et sundere indeklima.
For at EU skal i mål med sine ambitiøse klimamål, skal der skrues markant op for den grønne strøm. Havvind er en af de billigste og mest effektive løsninger, men ikke alle i unionen er lige begejstrede. Baggrund af Emil Staulund Larsen.
For få dage siden stemte Europa-Parlamentet en historisk klimafokuseret landbrugsaftale igennem. I den nye EU-landbrugsreform 2023-2027 øremærkes en fjerdedel af den direkte landbrugsstøtte til til eco-schemes. Landmændene skal nu i højere grad kvalificere sig til støttepuljer og bruge dem aktivt til at investere i grønne tiltag. Mie Olsen har spurgt, hvad det får af konsekvenser for dansk landbrug.
EU viser sig i stigende grad ikke at være en reel samtalepartner for landene på Vestbalkan, og det har betydning for mediedækning og synet på EU i offentligheden. Baggrund af Emil Saggau.
En stigende regeringskontrol over centrale medier i Polen har ført til et meget polariseret mediemarked. På den ene side får millioner af polakker deres nyheder direkte fra regeringsvenlige medier, som blandt andet underspiller de nuværende problemer mellem EU og Polen, og på den anden side sidder millioner af polakker og kan læse, hvordan EU-medlemskabet er kommet i fare. Baggrund af Stefan Weichert og Emil Filtenborg.
Uafhængige og kritiske medier er en vital del af et velfungerende demokrati, og en forudsætning for at kunne tage del i en europæisk offentlighed. Belarus har med præsident Aleksandr Lukasjenko i spidsen gennem de sidste 27 år haft svært ved at lægge sin autoritære fortid under Sovjetunionen fra sig, og efter sidste års præsidentvalg, som medførte de største protester i landets historie, slår Lukasjenko nu ned, hvor det gør mest ondt på den demokratiske bevægelse: De sidste frie medier. Baggrund af Linus Folke Jensen.