Har journalistikken, dansk såvel som udenlandsk, formået at dække de europæiske problemstillinger og værdiproblematikker på et tilfredsstillende niveau? Har nyhedsdækningen været nuanceret nok? Det er nogle af de spørgsmål, som journalist og forfatter Kaare R. Skou svarer på i dette interview af Jesper Vogelius om bl.a. den europæiske journalistik.
I en tid, hvor klimakrisen tvinger EU og dets medlemsstater til at revurdere deres miljøpolitik, er spørgsmålet om fødevaresuverænitet vendt tilbage i den offentlige debat. I Sverige er dette blevet en uventet platform for borgersinitiativet “Reformaten”, der har til formål at skabe ”et positivt fødevaresystem”. Ambitionen er at være til inspiration for resten af Europa. Interview af Amélie Reichmuth.
EU-Kommissionens nye ”Klar til 55”-pakke skal hjælpe de europæiske medlemslande med at nå det kollektive emissionsreduktionsmål i 2030. Selvom lovgivningsinitiativerne er positive, er der stor plads til ambitionsforbedring, mener Kirstine Lund Christiansen, konstitueret forperson i Klimabevægelsens bestyrelse. Interview af Mie Olsen.
Hvis ikke vi reducerer CO2-udslippet markant indenfor de næste ti år, vil vi ikke kunne opretholde et stabilt klima, og det vil få katastrofale følger, siger Kimberly Nicolas, klimaforsker ved Lunds Universitet, der står i spidsen for et projekt, som skal bidrage til, at Lund opfylder ambitiøse klimamål. Interview af Anders Engberg.
Teresa Freixes deltog som jurist i opbygningen af civilsamfundet efter Balkan-krigene. Den Europæiske Union svigtede dengang, men repræsenterer et håb i dag. Interview af Sara Høyrup.
Om 20 år er der kun otte procent europæere tilbage på jordkloden, og hvis vi ikke forsvarer vores demokrati og vores liberale værdier i dag, hvordan kan vi så overhovedet love vores børn og børnebørn, at de lever i et demokrati om 20-30 år, spørger Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet. Interview af Anders Engberg.
I Letland udruges en ny generation politisk engagerede, der vil værne om deres fædrelands arv. Den tidligere sovjetrepublik har historisk været den undertrykte lillebror – noget, der har fostret en stærk patriotisk folkestemning. Vi har talt med en ung nationalkonservativ fra den baltiske stat. Interview af Linus Folke Jensen.
Andaluseren José Carlos Cabrera Medina har svært ved at få øje på det europæiske projekt. EU er et top-down projekt, som ikke når ud i hjørnerne. De humanistiske værdier viger, når verdens bærme banker på, mener han. Interview af Sara Høyrup.
EU er langt stærkere både økonomisk og værdipolitisk, end det lyder til, når der almindeligvis tales om EU. Men som verdensmagt er EU så blid, at ingen bemærker den. EU har ellers masser af "soft power" og principielt også en del "hard power". Derfor burde vi være i stand til på verdensscenen at optræde med "smart power", men vi gør det ikke. Og hvorfor ikke? Fordi vi ikke er enige om, hvordan den skal bruges, siger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K)i et interview med Jesper Vogelius.
Forfatteren Niels Barfoed mener ikke, at EU kan overleve som hverken økonomisk eller fredsbevarende projekt alene. Der er brug for nærvær og samvirke, mobilitet og dynamik, hvis EU skal overleve i fremtiden, og det er op til ungdommen at løfte sin del af ansvaret. Med de dessiner leverer han det danske bidrag til Arbeit an Europas fælleseuropæiske stemmearkiv, der undersøger sammenhængskraften i Europa. Interview af Markus Floris Christensen.