Ifølge aftalen fra sidste år mellem Sveriges borgerlige regering og Sverigedemokraterna, skal der arbejdes på en øget grænsekontrol for tog- og bilpassagerer, der ankommer via Øresundsbroen eller med færger fra eksempelvis Tyskland. Men meget er stadig på undersøgelsesstadiet.
En rejse internt i EU er forskellig, afhængigt af om man holder sig inden for Schengen-landene eller ej. Skal man fra Danmark via Tyskland og til ikke-Schengen-landet Bulgarien, møder man paskontrol og oplever både effektivitet og det modsatte. Simon Kratholm Ankjærgaard rapporterer.
Danmark har forlænget den ”midlertidige” grænsekontrol for indrejsende fra Tyskland, men der er ikke længere tale om politiets faste tilstedeværelse. Beslutningen er taget efter kritik af både praktisk og principiel art.
I de senere år er der internt i EU sket et tilbageslag for visionerne om et grænseløst EU uden interne grænsekontroller. Flere steder er der kommet kontroller til med forskellige begrundelser, mens man andre steder er tro mod Schengen.
I de senere år er der internt i EU sket et tilbageslag for visionerne om et grænseløst EU uden interne grænsekontroller. Flere steder er der kommet kontroller til med forskellige begrundelser, mens man andre steder er tro mod Schengen. Er disse begrænsninger for det grænseløse EU midlertidige eller permanente? Hvorfor vægter nogle lande grænsekontrol højere end andre? Og hvad kommer arbejdet med at få styr på EU’s ydre grænser til at betyde for EU’s og medlemslandenes politik på området? Det er blandt de spørgsmål vi undersøger i dette tema. Der kommer løbende nye artikler til temaet.
Rusland har i det forløbne år systematisk gjort civile til et krigsmål. Det kan få uoverskuelige konsekvenser og kan føre til en permanent konflikt og ikke fred i Europa - som i Korea. I så fald får EU svært ved at optage Ukraine som medlem, og situationen kan forlænge den økonomiske krise med høje energipriser. Vil europæerne affinde sig med det? Analyse af Hugo Gaarden
Hvilken betydning har Ruslands invasion af Ukraine haft for de russisktalende mindretal i særligt de tre baltiske EU-lande? Er disse mindretals forhold stadig i overensstemmelse med EU’s charter om mindretalsbeskyttelse? Og hvad siger man i Bruxelles til udviklingen? Baggrund af Anders Engberg
Økonomisk set har Ukraine-krigen ikke blot betydet, at fredsdividenden, som vi i EU har nydt godt af siden Murens fald, er forsvundet. Alt tyder på at den økonomiske krise på det europæiske kontinent fører protektionisme og en sikkerhedsliggørelse og regionalisering af økonomien med sig. Flere og flere EU-lande tyer til statsstøtte, men flere analytikere advarer mod at gå for langt ned ad den vej. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard
Ukraine-krigen og den medfølgende energikrise har betydet massive investeringer i grøn omstilling i EU, men banen er lang – og på kortere sigt vil der blive brugt mere ’sort’ energi. En politisk kamp om energien er i gang. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard
Siden Ruslands invasion af Ukraine har millioner af ukrainere krydset grænsen til EU, der hurtigt besluttede, at ukrainske flygtninge kan arbejde og leve i EU-lande uden hidtidige restriktioner. Det har dog ikke fået alle udfordringer til at fordufte henover natten. Mange ukrainere har den dag i dag et ønske om at vende hjem, og nogle har allerede krydset grænsen til hjemlandet. Analyse af Stefan Weichert