EU’s indenrigsministres asylpagt, der kaldes ”historisk” og afgørende for opretholdelsen af den fri bevægelighed internt i EU, er vedtaget med kvalificeret flertal. Men Polen og Ungarn kæmper imod på højeste plan. Det spanske formandskab har nu overtaget det videre arbejde med pagten, der ses som Sveriges formandskabs store succes i årets første halvår, men arbejdet er vanskeligt.
En bedre kontrol ved EU’s ydre grænser ses af mange som en forudsætning for, at Schengen-aftalen om åbne grænser internt i EU kan fortsætte med at fungere godt. På et nyligt topmøde i EU blev der taget skridt i den retning.
I Holland, Belgien og Luxembourg er perspektivet, at fordelene ved åbne grænser er så store økonomisk, logistisk og samkvemsmæssigt, at det så langt overstiger alt andet. Det betyder ikke, at man ikke diskuterer eller agerer på spørgsmål om asylansøgere og grænseoverskridende kriminalitet. Det sammenkædes bare ikke med de åbne grænser i EU.
Ifølge aftalen fra sidste år mellem Sveriges borgerlige regering og Sverigedemokraterna, skal der arbejdes på en øget grænsekontrol for tog- og bilpassagerer, der ankommer via Øresundsbroen eller med færger fra eksempelvis Tyskland. Men meget er stadig på undersøgelsesstadiet.
En rejse internt i EU er forskellig, afhængigt af om man holder sig inden for Schengen-landene eller ej. Skal man fra Danmark via Tyskland og til ikke-Schengen-landet Bulgarien, møder man paskontrol og oplever både effektivitet og det modsatte. Simon Kratholm Ankjærgaard rapporterer.
Danmark har forlænget den ”midlertidige” grænsekontrol for indrejsende fra Tyskland, men der er ikke længere tale om politiets faste tilstedeværelse. Beslutningen er taget efter kritik af både praktisk og principiel art.
I de senere år er der internt i EU sket et tilbageslag for visionerne om et grænseløst EU uden interne grænsekontroller. Flere steder er der kommet kontroller til med forskellige begrundelser, mens man andre steder er tro mod Schengen.
I de senere år er der internt i EU sket et tilbageslag for visionerne om et grænseløst EU uden interne grænsekontroller. Flere steder er der kommet kontroller til med forskellige begrundelser, mens man andre steder er tro mod Schengen. Er disse begrænsninger for det grænseløse EU midlertidige eller permanente? Hvorfor vægter nogle lande grænsekontrol højere end andre? Og hvad kommer arbejdet med at få styr på EU’s ydre grænser til at betyde for EU’s og medlemslandenes politik på området? Det er blandt de spørgsmål vi undersøger i dette tema. Der kommer løbende nye artikler til temaet.
Rusland har i det forløbne år systematisk gjort civile til et krigsmål. Det kan få uoverskuelige konsekvenser og kan føre til en permanent konflikt og ikke fred i Europa - som i Korea. I så fald får EU svært ved at optage Ukraine som medlem, og situationen kan forlænge den økonomiske krise med høje energipriser. Vil europæerne affinde sig med det? Analyse af Hugo Gaarden
Hvilken betydning har Ruslands invasion af Ukraine haft for de russisktalende mindretal i særligt de tre baltiske EU-lande? Er disse mindretals forhold stadig i overensstemmelse med EU’s charter om mindretalsbeskyttelse? Og hvad siger man i Bruxelles til udviklingen? Baggrund af Anders Engberg