Tynde blå linje sæson 2
Serien, hvis førstesæson slog seerrekorder i hjemlandet, er tilbage 18. september med otte nye episoder. Blandt Malmøbetjentene truer en ny dynamik på arbejdspladsen samtidig med, at en voldsom dødsbrand sætter byen på den anden ende. Baggrund af Morten Rohde, NabolandsKanalerne.
Gorbatjov illustrerer manglende strategi
Mikhail Gorbatjov er den person, der har skabt størst positiv forandring i Europa i nyere tid, men han fejlede, fordi han manglede en gennemgribende strategi, og det er også et problem for nutidens vesteuropæiske ledere. Kommentar af Hugo Gaarden.
Gidseltagningen ved OL i 1972
50-året for terrorangrebet ved OL i München markeres med en dybdegående dokumentar, der fortæller nye sider af historien. Baggrund af Astrid Bugge, NabolandsKanalerne.
‘Zeitenwende’: Tysklands paradigmeskifte før og efter Ukraine
Europas største land har længe været i en intern udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk refleksionsproces, der er blevet både accelereret, udfordret og blotlagt af Ruslands militære invasion af Ukraine. Det tyske paradigmeskifte vil ske langsommeligt og i flere spor, der alle bør have dansk interesse, skriver Kim B. Olsen, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i denne analyse.
EU må stille Putin et militært ultimatum
I længden kan EU ikke holde til en opslidningskrig i Ukraine med en efterfølgende energikrise. EU-landene må gøre sig klar til et direkte militært forsvar af Ukraine. Kommentar af Hugo Gaarden.
Lad grøn omstilling og gode arbejdspladser gå hånd i hånd i Europa
En grøn kurs i Europa er en kæmpe mulighed for både danske virksomheder og medarbejdere, da det skaber nye arbejdspladser. Samtidig skal vi i Europa omskole og hjælpe dem, der måtte blive ramt negativt af omstillingen, og her kan vi lade vores arbejdsmarkedsmodel danne inspiration for europæiske kollegaer. Kommentar af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal.
Europa, ikke USA, i verdens centrum
De nuværende kriser kan kun løses gennem et verdensomspændende multilateralt samarbejde, ikke gennem en amerikansk-styret ny to-deling mellem demokratier og autoritære stater. Kommentar af Hugo Gaarden.
De nordiske lande vender i stigende grad ryggen til Kina
De nordiske lande opfatter i stigende grad Kina som en sikkerhedspolitisk trussel, og sensitive menneskerettighedsspørgsmål er medvirkende til at underminere forholdet til Beijing, skriver Andreas Bøje Forsby i denne artikel, hvor han gennemgår de seneste udviklingstendenser i relationerne mellem Kina og fire af de nordiske lande, Danmark, Finland, Norge og Sverige. (Artiklens brødtekst er på svensk).
Energipolitik er også sikkerhedspolitik
Det er kun EU, der kan redde verden ud af klimakrisen, skriver den radikale EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen i en ny debatbog, "I Bruxelles kan ingen høre dig skrige" med undertitlen "Men alle veje fører gennem Europa, hvis Danmark vil lede klimakampen og gøre sig fri af Putins gas". Vi bringer her et uddrag af bogen, nærmere betegnet kapitel 5: "Energipolitik er også sikkerhedspolitik."
Ny økonomisk krise kan føre til omfordelinger
Inflationen og stigende renter kaster verden i en ny nedtur efter pandemien og finanskrisen. Det kan styrke det europæiske samarbejde, men det kan også føre til et opgør mod uligheden med krav om nye omfordelinger, mener to økonomer. Analyse af Hugo Gaarden.
Det lille store skridt
Finlands og Sveriges beslutninger om at søge NATO-medlemskab sker på baggrund af et historisk stemningsskift i befolkningerne såvel som blandt de politiske beslutningstagere. Et medlemskab af NATO vil give nye muligheder for et intensiveret nordisk samarbejde. Policy brief af Jakob Linnet Schmidt og Mikkel Runge Olesen, forskere på DIIS.
Du gamla, Du fria – Sveriges nationaldag
Den 6. juni er det den svenske nationaldag, og i årenes løb har den dato været dagen for flere skelsættende begivenheder i Sveriges historie. Baggrund af Rikke Heegaard Steen.
NATO styrkes i Europa, men bliver NATO global?
Putin har fået et forsmædeligt nederlag militært og strategisk. NATO styrkes med Finland og Sverige, men får det NATO til at rykke mod Østasien, hvor USA forsøger at finde allierede i en begrænsning af Kinas opstigning? Det kan i så fald ende i global konflikt, der bliver lagt værre end den nuværende. Analyse af Hugo Gaarden.
Universel samhørighed er en vidunderlig idé, men også for meget at bede om
Hvad er Europa? Et sted? Et kontinent? Eller en idé? Og hvis en idé, hvilken type idé? Med andre ord: Kan Europa separeres fra universel humanisme? Universel samhørighed er utvivlsomt en pragtfuld idé, men i praksis viser den sig ofte at være for meget. Og et sted i EU's periferi virker humanistiske idealer til at være fromme bønner, der ikke bliver besvaret af nogen højere magter, skriver den prisvindende hollandske forfatter Arnon Grunberg i dette essay.
Musk leger med kapitalismen og demokratiet
Tesla-ejerens overtagelse af Twitter gør grin med kapitalismen og demokratiet. Der mangler bedre regler for nutidens digitaliserede samfund. EU tager de rigtige skridt. Analyse af Hugo Gaarden.
Ukraine-krigens store påvirkning af Moldova og Rumænien
Krigen i Ukraine påvirker mange facetter af livet i nabolandene Moldova og Rumænien. Hundredetusinder af flygtninge er ankommet til de to lande, og det politiske spil er ikke blevet mindre kompliceret efter Ruslands invasion af Ukraine. Hvis Rusland når helt frem til Donaus udløb i Sortehavet (Kilia kanalen) vil det have være mærkbare konskvenser for hele regionen. Analyse af Kjeld Erbs.
Det danske EU forsvarsforbehold: Hvorfor, hvad og med hvilken betydning?
I de første år var EU’s samarbejde på forsvarsområdet meget begrænset, og det danske forbehold havde derfor begrænset betydning. I dag er forbeholdets konsekvenser langt mere vidtrækkende, fordi et anderledes europæisk trusselsbillede har ført til et udvidet sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde i EU. Analyse af Christine Nissen.
På sporet af det europæiske
Findes der noget europæisk, som al diversitet til trods binder landene i verdensdelen Europa sammen? Og hvordan er dette ”europæiske” i givet fald opstået og har udviklet sig gennem tiden? I bogen "Rejsen mod Europa" indkredser og undersøger historikeren Jakob Danneskiold-Samsøe disse spørgsmål. Vi bringer et uddrag.
Atomvåben og Tyskland kommer i krigens centrum
Den ventede russiske stor-offensiv er øjensynlig begyndt, men atomvåben og Tysklands rolle i krigen kan blive lige så afgørende for den efterfølgende europæiske sikkerhedsorden. Analyse af Hugo Gaarden.
Ny forskning: Europa er dårligt klædt på til at modstå cyberangreb
Europa og Nato mangler en fælles strategi for, hvordan man håndterer cyberangreb fra fjendtlige nationer uden for krigstid, viser nyt studie.
Europa undgår ikke angreb på russiske styrker
Europa står i en selvskabt 9. april-passivitet. Sanktionerne standser ikke Putins statsterror. Europa må af egen kraft udarbejde en strategi, der skal standse Putins krig, og Europa undgår ikke direkte angreb på de russiske styrker, der terroriserer Ukraines byer. Kommentar af Hugo Gaarden.
Neutralt Ukraine efter Putins stats-terrorisme
Vesten kommer til at acceptere et neutralt Ukraine. Putins krig minder mere om stats-terrorisme end krig, og det kræver en helt anden vestlig reaktion end den nuværende. Krigen er europæisk, og derfor bør Europa bidrage energisk til en forhandlingsløsning. Analyse af Hugo Gaarden.
En sejr for folkestyret trods øget krigstrussel
Med et angreb på NATO-landes forsyningskæde i Ukraine er der risiko for en konfrontation mellem NATO og Rusland, men samtidig er der flere tegn på en forhandlingsløsning. Det afgørende er dog, at Ukraines forsvarsvilje viser, at Europa selv må tage ansvaret for sin sikkerhedspolitik og undgå en ny to-deling af verden. Analyse af Hugo Gaarden.
Tager Vesten højde for Putins mulige brug af atomvåben?
Krigen i Ukraine udvikler sig anderledes, end nogen havde forventet. Er Putins krig ved at køre fast, og vil han bruge atomvåben for at tvinge NATO til forhandlinger? De usædvanligt hårde sanktioner virker ikke på ham. Analyse af Hugo Gaarden.
Ruslands invasion af Ukraine sætter Moldovas præsident Maia Sandu i en svær situation
Efter ét år på posten som Moldovas præsident står Maia Sandt i en endnu sværere situation end ved sin tiltræden. Ruslands invasion af Ukraine ser ud til at have øget Ruslands kontrol med udbryderregionen Transnistrien i det østlige Moldova. Maia Sandus muligheder for at forbedre forholdet til Rusland er ikke-eksisterende i øjeblikket, og Moldova har nu officielt søgt om optagelse i EU. Analyse af Kjeld Erbs.