Vil Ukraine afgive jord for at blive NATO-medlem?
Topchef i NATO har sat gang i en betændt og nødvendig diskussion: Skal Ukraine afstå Krim og noget af Østukraine for at standse krigen og for at blive medlem af NATO? Analyse af Hugo Gaarden.
Topchef i NATO har sat gang i en betændt og nødvendig diskussion: Skal Ukraine afstå Krim og noget af Østukraine for at standse krigen og for at blive medlem af NATO? Analyse af Hugo Gaarden.
Ukraine kommer ikke ud af stedet over for Ruslands forsvarsværker. Krigen bliver langvarig. En fredsaftale bliver måske utænkelig. Derfor bør Vesten allerede nu diskutere en afslutning på krigen, og EU bør udpege en topperson, der skal forestå en diplomatisk proces. Analyse af Hugo Gaarden
På trods af en del grænsekontrol de senere år på grund af Covid-19, terror og migrationsstrømme, lever Schengenområdet stadig og giver mere end 400 millioner mennesker i Europa mulighed for at rejse frit mellem medlemslandene uden at skulle kontrolleres ved grænserne. Fire EU-lande er ikke med i Schengen, men de fleste af dem stræber efter at komme med i dette største område med fri bevægelighed i verden.
EU’s indenrigsministres asylpagt, der kaldes ”historisk” og afgørende for opretholdelsen af den fri bevægelighed internt i EU, er vedtaget med kvalificeret flertal. Men Polen og Ungarn kæmper imod på højeste plan. Det spanske formandskab har nu overtaget det videre arbejde med pagten, der ses som Sveriges formandskabs store succes i årets første halvår, men arbejdet er vanskeligt.
En bedre kontrol ved EU’s ydre grænser ses af mange som en forudsætning for, at Schengen-aftalen om åbne grænser internt i EU kan fortsætte med at fungere godt. På et nyligt topmøde i EU blev der taget skridt i den retning.
I Holland, Belgien og Luxembourg er perspektivet, at fordelene ved åbne grænser er så store økonomisk, logistisk og samkvemsmæssigt, at det så langt overstiger alt andet. Det betyder ikke, at man ikke diskuterer eller agerer på spørgsmål om asylansøgere og grænseoverskridende kriminalitet. Det sammenkædes bare ikke med de åbne grænser i EU.
Ifølge aftalen fra sidste år mellem Sveriges borgerlige regering og Sverigedemokraterna, skal der arbejdes på en øget grænsekontrol for tog- og bilpassagerer, der ankommer via Øresundsbroen eller med færger fra eksempelvis Tyskland. Men meget er stadig på undersøgelsesstadiet.
En rejse internt i EU er forskellig, afhængigt af om man holder sig inden for Schengen-landene eller ej. Skal man fra Danmark via Tyskland og til ikke-Schengen-landet Bulgarien, møder man paskontrol og oplever både effektivitet og det modsatte. Simon Kratholm Ankjærgaard rapporterer.
Hollandsk politik kan være svært at få greb om i disse uger. Men måske er der faktisk et par sjove sammenfald mellem hollandsk politik og hollandsk fodbold. Analyse af Johan Moesgaard Andersen.
Danmark har forlænget den ”midlertidige” grænsekontrol for indrejsende fra Tyskland, men der er ikke længere tale om politiets faste tilstedeværelse. Beslutningen er taget efter kritik af både praktisk og principiel art.