EU’s forhold til Kina: Strategisk vigtigt – og virkeligt udfordrende

EU’s forhold til Kina er til vedvarende debat. Det er – ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen – det vigtigste, men også det mest udfordrende. Indenfor EU-fællesskabet er der forskellige nuancer i tilgangen til Kina og det kinesiske marked. Flere lande står for en afdæmpet pragmatisk tilgang, mens andre stadig fører en ideologisk og værdibaseret kritisk tilgang til Kina. EU's samlede holdning til det store land i øst hælder mod det imødekommende og pragmatiske, men også bekymring over Kinas fremfærd og landets måde at drive forretning på. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.

2024-02-15T07:31:07+01:00onsdag, 14. februar, 2024|

Slovakiet, Ungarn og resten af EU: Hvor meget diversitet kan et politisk fællesskab holde til?

Et par af medlemslandene i EU optræder med markant anderledes værdipolitiske og sikkerhedspolitiske dagsordner end flertallet af de andre lande. Det gælder særligt Ungarn, men også Slovakiet. Hvordan sikrer man, at EU også i fremtiden kan tale med en fælles stemme – trods de dybe uenigheder? Det kommer til at handle om veto-retten og særligt, hvordan Ungarns Viktor Orban kommer til at praktisere sit ’veto-strongmandship’, siger EU-ekspert. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.

2024-02-08T06:24:01+01:00torsdag, 8. februar, 2024|

Med Trump i Det Hvide Hus vil Europa være alene hjemme med Putin

Ender Donald Trump med at vinde det amerikanske præsidentvalg og indtage Det Hvide Hus, må Europa – og EU – forberede sig på at skulle stå meget mere på egne ben og derfor også tale meget mere med én stærkere fælles stemme. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.

2024-02-05T05:25:57+01:00søndag, 4. februar, 2024|

Et meget blandet Europa-Parlament vil gøre kommissionsproces mere politisk

Godkendelsen af de nye EU-kommissærer kan blive en barsk omgang, når det nye Europa-Parlament er på plads efter valget i juni. Kommissionen vil også skulle træffe nogle andre valg i sit lovforberedende arbejde, hvis meningsmålingerne får ret og parlamentet svinger mere til højre. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.

2024-01-14T06:31:24+01:00søndag, 14. januar, 2024|

Et mere uforudsigeligt Europa-Parlament tegner sig i horisonten

I øjeblikket peger meningsmålingerne på en højredrejning i Europa-Parlamentet efter EP-valgene til juni. Det får konsekvenser for klimadagsordenen – men måske også for den rolle, som EPP, den Det Europæiske Folkepartis gruppe, kommer til at spille i fremtiden. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard

2024-01-13T14:37:37+01:00lørdag, 13. januar, 2024|

Europa-Parlamentet i nøglerolle i kriminalisering af miljøskader, der kan sammenlignes med “økomord”

Et nyt EU-direktiv om strafferetlig beskyttelse af naturen bliver formelt vedtaget af Europa-Parlamentet her i årets begyndelse. Det er kulminationen på Europa-Parlamentets initiativ og lederskab i de efterfølgende forhandlinger med Kommissionen og Rådet, mener NGO'er. Den nye lovtekst er den første på europæisk plan, der anerkender masseødelæggelse af naturen som kriminelt i sig selv, og vil få stor betydning for miljøsbeskyttelsen. Aftalen er endnu et tegn på, at Europa-Parlamentet i stigende grad tager de helt store, fremtidsorienterede emner op. Baggrund af Mette Mølgaard.

2024-01-11T06:27:13+01:00torsdag, 11. januar, 2024|

Europa-Parlamentet i en brydningstid  

Selvom parlamentet i dag er mere magtfuldt end nogensinde rent formelt, med stor indflydelse på bl.a. lovgivning vedrørende den grønne omstilling og det digitale område, så har de sidste års kriser forskubbet en de facto magt mod Det Europæiske Råd. Behovet for et handlekraftigt EU ser ud til udskyde spørgsmålet om en yderligere parlamentarisering af EU og favorisere det institutionelle status quo. Men tag ikke fejl. Dit kryds her til sommer er stadigvæk afgørende for EU's politik i de kommende fem år. Her bliver klima- og industripolitikken nemlig den helt store dagsorden for det tilkommende EU-Parlament. Baggrund af Emma J. B. Sunesen.

2024-01-11T06:04:55+01:00tirsdag, 9. januar, 2024|

Princippet om fire millioner kvadratkilometer med fri rejse lever endnu

På trods af en del grænsekontrol de senere år på grund af Covid-19, terror og migrationsstrømme, lever Schengenområdet stadig og giver mere end 400 millioner mennesker i Europa mulighed for at rejse frit mellem medlemslandene uden at skulle kontrolleres ved grænserne. Fire EU-lande er ikke med i Schengen, men de fleste af dem stræber efter at komme med i dette største område med fri bevægelighed i verden.

2023-08-03T10:32:15+02:00torsdag, 3. august, 2023|

Grænser for solidariteten?

EU’s indenrigsministres asylpagt, der kaldes ”historisk” og afgørende for opretholdelsen af den fri bevægelighed internt i EU, er vedtaget med kvalificeret flertal. Men Polen og Ungarn kæmper imod på højeste plan. Det spanske formandskab har nu overtaget det videre arbejde med pagten, der ses som Sveriges formandskabs store succes i årets første halvår, men arbejdet er vanskeligt.

2023-08-04T10:40:59+02:00lørdag, 29. juli, 2023|
Go to Top