Europa og klimagælden

Ekstrem varme, tørke og oversvømmelser er blot nogle af konsekvenserne af den globale opvarmning, som igen skyldes den ”klimagæld”, som vi har stiftet gennem udslip af drivhusgasser de seneste mange årtier. EU forsøger med den europæiske grønne pagt, herunder en ny klimalov, at begrænse den regning, som de kommende generationer af europæere kommer til at hænge på.

2021-08-13T11:57:48+02:00torsdag, 12. august, 2021|

TEMA: EU og klima-generationen

EU-landene er blevet enige om en klimalov, der skal reducere CO2-udledningen med mindst 55 procent i 2030 og gøre kontinentet klimaneutralt i 2050. Hvordan skal vi i Europa opnå målene? Er tiltagene realistiske? Er de ambitiøse nok? Og hvad siger den unge generation, som skal leve med de beslutninger, vi tager i dag? I dette tema ser vi på EU's klimapolitik, de enkelte landes indsatser og betydningen globalt. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

2021-08-13T11:40:34+02:00torsdag, 12. august, 2021|

Moussaká – en klassisk græsk hovedret

Grækerne blev introduceret for retten af osmannerne, der holdt det græske område besat i mange hundrede år. Men retten har bredt sig sammen med det græske køkken. Den fransk udlærte græske mesterkok Nikolaos Tselementes forfinede i begyndelsen af 1900-tallet den udgave af moussaká, vi kender i dag. Baggrund og opskrift af Anders Engberg og Laura Wilshaw Engberg.

2021-06-02T20:15:40+02:00onsdag, 2. juni, 2021|

Kampen om en demokratisk reguleret kapitalisme og offentlige goder

Verdensmarkedets største, økonomiske spillere (virksomheder og investeringsfonde) er vokset de demokratisk stater over hovedet i finansiel magt og indflydelse. Demokratierne testes i disse år på, om de kan udvikle politiske og juridiske midler, der sikrer en opbygning af offentlige goder, der matcher denne udvikling, skriver Henrik Stampe Lund i dette essay om demokratiets magt-tomrum.

2021-05-22T20:29:05+02:00torsdag, 13. maj, 2021|

Europas højreekstreme har reageret forskelligt på Covid-19

Meget af den offentlige debat om den yderste højrefløj i EU-landene, populisme og Covid-19 er baseret på forkerte antagelser, viser professorers undersøgelse af 31 højrepartier i Europa. Der været betydelig variation i højreekstreme reaktioner på pandemien. Analyse af Jesper Steenstrup Vogelius.

2021-05-12T08:29:15+02:00onsdag, 12. maj, 2021|

Fool – en gammelkendt britisk dessert

Den britiske fløde- og frugtdessert fool har flere hundrede år gamle rødder. Den tidligste beskrivelse er fra 1596. Der skal blandt andet bruges frugtpuré eller -kompot. I dagens opskrift er der brugt blommer, men man kan også bruge rabarber, sommerbær, ferskner, kirsebær, eller hvad der nu måtte være i sæson. Baggrund og opskrift af Laura Wilshaw Engberg.

2021-04-27T20:12:15+02:00tirsdag, 27. april, 2021|

Pissaladière – en middelhavsklassiker

Pissaladiere er en ret, der er opstået i grænselandet mellem dagens Frankrig og Italien, og den forbindes i dag som oftest med byen Nice. En turbulent historie med indflydelse fra mange kulturer samt stormagterne har ført til denne enkle, klassiske ret. Baggrund og opskrift af Laura Wilshaw Engberg.

2021-04-20T15:32:55+02:00tirsdag, 20. april, 2021|

TEMA: Smag på Europa

Europas indbyggere har i århundreder påvirket hinanden med spisevaner og madtraditioner. Retter er opstået, har udviklet sig og er blevet udbredt som følge af konflikter, folkevandringer og kulturelle påvirkninger. Og ikke mindst har de seneste mange årtiers tiltagende handel og rejsen europæerne imellem ført til, at vi for alvor har smagt hinandens mad. I dette tema dykker vi ned i kontinentets køkkentraditioner og løfter grydelåget. Vi undersøger interessante og velsmagende retter, vi fortæller om den historiske og kulturelle baggrund og kommer naturligvis hver gang med en opskrift.  Der kommer løbende nye artikler til temaet.

2021-04-20T15:16:12+02:00tirsdag, 20. april, 2021|

Rettigheder og værdier á la carte

Det er ikke nemt for EU at stille noget op mod visse medlemslandes svigt af deres borgeres demokratiske rettigheder - og dermed også svigt af københavnerkriterierne. Der er nogle juridiske og politiske muligheder, men de er meget bureaukratiske, og det efterlader reelt EU med mere diplomatisk prægede metoder til at påvirke den politiske dagsorden i f.eks. Ungarn eller Polen. Baggrund af Michael Winther.

2021-03-31T13:42:57+02:00onsdag, 31. marts, 2021|

Vedholdent EU har hjulpet Rumænien med de demokratiske værdier

Kan EU-krav og EU-overvågning få et medlemsland til at ændre vigtige love og institutioner? Siden 2007, hvor Rumænien blev medlem, har landet været overvåget gennem Samarbejds- og Verifikations Mekanismen, CVM. Det ser ud til, at samarbejdet lykkes, og at Rumænien dermed undgår at efterligne Polens og Ungarns tilbagerulning af dele af københavnerkriterierne. Men nye politiske vinde i Rumænien spiller bestemt også med. Analyse af Kjeld Erbs.

2021-03-27T07:11:13+01:00lørdag, 27. marts, 2021|
Go to Top