Verdensmarkedets største, økonomiske spillere (virksomheder og investeringsfonde) er vokset de demokratisk stater over hovedet i finansiel magt og indflydelse. Demokratierne testes i disse år på, om de kan udvikle politiske og juridiske midler, der sikrer en opbygning af offentlige goder, der matcher denne udvikling, skriver Henrik Stampe Lund i dette essay om demokratiets magt-tomrum.
Meget af den offentlige debat om den yderste højrefløj i EU-landene, populisme og Covid-19 er baseret på forkerte antagelser, viser professorers undersøgelse af 31 højrepartier i Europa. Der været betydelig variation i højreekstreme reaktioner på pandemien. Analyse af Jesper Steenstrup Vogelius.
Den britiske fløde- og frugtdessert fool har flere hundrede år gamle rødder. Den tidligste beskrivelse er fra 1596. Der skal blandt andet bruges frugtpuré eller -kompot. I dagens opskrift er der brugt blommer, men man kan også bruge rabarber, sommerbær, ferskner, kirsebær, eller hvad der nu måtte være i sæson. Baggrund og opskrift af Laura Wilshaw Engberg.
Pissaladiere er en ret, der er opstået i grænselandet mellem dagens Frankrig og Italien, og den forbindes i dag som oftest med byen Nice. En turbulent historie med indflydelse fra mange kulturer samt stormagterne har ført til denne enkle, klassiske ret. Baggrund og opskrift af Laura Wilshaw Engberg.
Europas indbyggere har i århundreder påvirket hinanden med spisevaner og madtraditioner. Retter er opstået, har udviklet sig og er blevet udbredt som følge af konflikter, folkevandringer og kulturelle påvirkninger. Og ikke mindst har de seneste mange årtiers tiltagende handel og rejsen europæerne imellem ført til, at vi for alvor har smagt hinandens mad. I dette tema dykker vi ned i kontinentets køkkentraditioner og løfter grydelåget. Vi undersøger interessante og velsmagende retter, vi fortæller om den historiske og kulturelle baggrund og kommer naturligvis hver gang med en opskrift. Der kommer løbende nye artikler til temaet.
Det er ikke nemt for EU at stille noget op mod visse medlemslandes svigt af deres borgeres demokratiske rettigheder - og dermed også svigt af københavnerkriterierne. Der er nogle juridiske og politiske muligheder, men de er meget bureaukratiske, og det efterlader reelt EU med mere diplomatisk prægede metoder til at påvirke den politiske dagsorden i f.eks. Ungarn eller Polen. Baggrund af Michael Winther.
Kan EU-krav og EU-overvågning få et medlemsland til at ændre vigtige love og institutioner? Siden 2007, hvor Rumænien blev medlem, har landet været overvåget gennem Samarbejds- og Verifikations Mekanismen, CVM. Det ser ud til, at samarbejdet lykkes, og at Rumænien dermed undgår at efterligne Polens og Ungarns tilbagerulning af dele af københavnerkriterierne. Men nye politiske vinde i Rumænien spiller bestemt også med. Analyse af Kjeld Erbs.
Teresa Freixes deltog som jurist i opbygningen af civilsamfundet efter Balkan-krigene. Den Europæiske Union svigtede dengang, men repræsenterer et håb i dag. Interview af Sara Høyrup.
Om 20 år er der kun otte procent europæere tilbage på jordkloden, og hvis vi ikke forsvarer vores demokrati og vores liberale værdier i dag, hvordan kan vi så overhovedet love vores børn og børnebørn, at de lever i et demokrati om 20-30 år, spørger Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet. Interview af Anders Engberg.
I Letland udruges en ny generation politisk engagerede, der vil værne om deres fædrelands arv. Den tidligere sovjetrepublik har historisk været den undertrykte lillebror – noget, der har fostret en stærk patriotisk folkestemning. Vi har talt med en ung nationalkonservativ fra den baltiske stat. Interview af Linus Folke Jensen.