FN’s klimakonference, COP26, der begynder på søndag i Glasgow, var på bordet i sidste uges plenarsamlinger i Europa-Parlamentet. Der blev opfordret til højere klimaambitioner og europæisk ledelse i den grønne globale omstilling. Her skal Fit-for-55-pakken blandt andet sætte eksemplet, men pakken skal forbedres, siger flere danske MEP’ere. Baggrund af Malene Nørby Pedersen.
#notafraid er en fotoreportage, som undersøger ligheder og forskelle i erindringskulturen efter terrorangreb i europæiske metropoler mellem 2015 og 2020. Med udstillinger, en illustreret bog og workshops gives der indsigt i de meget forskellige måder at håndtere konsekvenserne af terror på. Amélie Reichmuth har fået muligheden for at interviewe Boris Bocheinski, den tyske fotograf bag projektet.
Ofte fremstilles EU's demokratiske problem på den måde, at vi overfor de 'illiberale demokratier' i Østeuropa har de ægte demokratier i det øvrige EU. Men måske er der problemer med demokratiet i Vesteuropa, herunder Frankrig? Kommentar af Anders Lundkvist.
Med desinformationskampagner er lykkedes blandt andet Rusland at skabe et indtryk af, at Europa er i forfald, og at det hele sejler. Det nærer en stor del af EU-skepsissen og den direkte modstand, der findes på yderfløjene. Først nu er man i EU ved at erkende, at der på europæisk plan skal sættes ind med et meget målrettet samarbejde for at imødegå denne trussel. Det handler både om monitorering, blotlægning af omfanget af desinformation og at finde modsvar. Og så handler det om at styrke kvalitetsjournalistikken og public service på tværs af Europa, siger Morten Løkkegaard (V) i et interview med Anders Engberg.
Projektet "Toi d´Europe" (Dig fra Europa) har til formål at skabe en ny måde at informere om Europa på ved at interviewe unge borgere over hele kontinentet. Det blev skabt i 2017 under ledelse af Sophie og Mathilde Hériaud, to unge kvinder fra Frankrig. Amélie Reichmuth har talt med de to engagerede søstre.
De vigtige dagsordener i EU bør ikke kun diskuteres af de folkevalgte og de embedsfolk, der mødes i Bruxelles, men også af europæerne selv. Behovet for, at medierne kommer væk fra de nationale vinklinger og bidrager til en europæisk offentlighed, er derfor evident. I dette tema sætter vi fokus på problematikken, ligesom vi ser på fremkomsten af flere initiativer til at promovere journalistik på den europæiske bane i et forsøg på at øge sammenhængskraften i EU. Der kommer løbende nye artikler til temaet.
Har journalistikken, dansk såvel som udenlandsk, formået at dække de europæiske problemstillinger og værdiproblematikker på et tilfredsstillende niveau? Har nyhedsdækningen været nuanceret nok? Det er nogle af de spørgsmål, som journalist og forfatter Kaare R. Skou svarer på i dette interview af Jesper Vogelius om bl.a. den europæiske journalistik.
Mange europæere er bange for at miste deres arbejdsplads, hvis der i EU sættes for meget turbo på den grønne omstilling. Men faktisk er EU’s klimaplan ikke en trussel mod arbejdspladser helt overordnet, og det er også muligt at levere en socialt afbalanceret klimareform. Kommentar af Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal.
I en tid, hvor klimakrisen tvinger EU og dets medlemsstater til at revurdere deres miljøpolitik, er spørgsmålet om fødevaresuverænitet vendt tilbage i den offentlige debat. I Sverige er dette blevet en uventet platform for borgersinitiativet “Reformaten”, der har til formål at skabe ”et positivt fødevaresystem”. Ambitionen er at være til inspiration for resten af Europa. Interview af Amélie Reichmuth.
I bogen ”Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt” giver Bjarke Møller et bud på, hvordan Europa kan overvinde de globale megakriser i 2020'erne og blive en grøn supermagt, der frigør sig økonomisk og militært fra USA uden at løbes over ende af Kina. Vi bringer et uddrag.