TEMA: Medierne og den europæiske offentlighed
De vigtige dagsordener i EU bør ikke kun diskuteres af de folkevalgte og de embedsfolk, der mødes i Bruxelles, men også af europæerne selv. Behovet for, at medierne kommer væk fra de nationale vinklinger og bidrager til en europæisk offentlighed, er derfor evident. I dette tema sætter vi fokus på problematikken, ligesom vi ser på fremkomsten af flere initiativer til at promovere journalistik på den europæiske bane i et forsøg på at øge sammenhængskraften i EU. Der kommer løbende nye artikler til temaet.
Foto: /Johan Wessman/News Øresund /Flickr/
Fragmentering eller forening? Forholdet mellem Nordeuropa og Sydeuropa
I stedet for at løse det egentlige problem og samarbejde om at lave en solidarisk og holdbar union for det fælles bedste, vælger nordeuropæerne konflikt og kamp for at få sydeuropæerne til at bøje sig. Kommentar af Frederik Kirst Müntzberg
EU som spejl og røgslør i medier på Vestbalkan
EU viser sig i stigende grad ikke at være en reel samtalepartner for landene på Vestbalkan, og det har betydning for mediedækning og synet på EU i offentligheden. Baggrund af Emil Saggau.
Polen, mediekontrollen og den fordrejede Europa-dækning
En stigende regeringskontrol over centrale medier i Polen har ført til et meget polariseret mediemarked. På den ene side får millioner af polakker deres nyheder direkte fra regeringsvenlige medier, som blandt andet underspiller de nuværende problemer mellem EU og Polen, og på den anden side sidder millioner af polakker og kan læse, hvordan EU-medlemskabet er kommet i fare. Baggrund af Stefan Weichert og Emil Filtenborg.
Afkoblingen af et land fra den europæiske offentlighed
Uafhængige og kritiske medier er en vital del af et velfungerende demokrati, og en forudsætning for at kunne tage del i en europæisk offentlighed. Belarus har med præsident Aleksandr Lukasjenko i spidsen gennem de sidste 27 år haft svært ved at lægge sin autoritære fortid under Sovjetunionen fra sig, og efter sidste års præsidentvalg, som medførte de største protester i landets historie, slår Lukasjenko nu ned, hvor det gør mest ondt på den demokratiske bevægelse: De sidste frie medier. Baggrund af Linus Folke Jensen.
En offentlighed med enten venner eller fjender
Revolutionen i 2014 og krigen i Østukraine har skabt nogle klare billeder af, hvem Ukraines venner og fjender er. Det billede går igen i medierne, der ofte lader sig rive med og direkte udpege landets fjender. Blandt vennerne finder vi den vestlige del af Europa. Baggrund af Emil Filtenborg og Stefan Weichert.
Erindrer vi terror forskelligt i Europas metropoler?
#notafraid er en fotoreportage, som undersøger ligheder og forskelle i erindringskulturen efter terrorangreb i europæiske metropoler mellem 2015 og 2020. Med udstillinger, en illustreret bog og workshops gives der indsigt i de meget forskellige måder at håndtere konsekvenserne af terror på. Amélie Reichmuth har fået muligheden for at interviewe Boris Bocheinski, den tyske fotograf bag projektet.
Hvor demokratisk er EU’s liberale demokrati?
Ofte fremstilles EU's demokratiske problem på den måde, at vi overfor de 'illiberale demokratier' i Østeuropa har de ægte demokratier i det øvrige EU. Men måske er der problemer med demokratiet i Vesteuropa, herunder Frankrig? Kommentar af Anders Lundkvist.
Europa skal kæmpe sammen mod desinformation og for kvalitetsjournalistik
Med desinformationskampagner er lykkedes blandt andet Rusland at skabe et indtryk af, at Europa er i forfald, og at det hele sejler. Det nærer en stor del af EU-skepsissen og den direkte modstand, der findes på yderfløjene. Først nu er man i EU ved at erkende, at der på europæisk plan skal sættes ind med et meget målrettet samarbejde for at imødegå denne trussel. Det handler både om monitorering, blotlægning af omfanget af desinformation og at finde modsvar. Og så handler det om at styrke kvalitetsjournalistikken og public service på tværs af Europa, siger Morten Løkkegaard (V) i et interview med Anders Engberg.
To søstres kamp for den fælles europæiske samtale
Projektet "Toi d´Europe" (Dig fra Europa) har til formål at skabe en ny måde at informere om Europa på ved at interviewe unge borgere over hele kontinentet. Det blev skabt i 2017 under ledelse af Sophie og Mathilde Hériaud, to unge kvinder fra Frankrig. Amélie Reichmuth har talt med de to engagerede søstre.
“EU sidder i en klemme, men det er ikke mediernes skyld”
Har journalistikken, dansk såvel som udenlandsk, formået at dække de europæiske problemstillinger og værdiproblematikker på et tilfredsstillende niveau? Har nyhedsdækningen været nuanceret nok? Det er nogle af de spørgsmål, som journalist og forfatter Kaare R. Skou svarer på i dette interview af Jesper Vogelius om bl.a. den europæiske journalistik.