Kampen om magten blandt de borgerlige partier i Tyskland og den katastrofale corona-håndtering fører til et magtskifte i september, hvor De Grønne ventes til blive den toneangivende kraft med en stærkere grøn, digital og europæisk kurs. Analyse af Hugo Gaarden.
Mens tyskerne bager lammekager, og svenskerne klæder sig ud som hekse, hygger nordmændene sig med krimier og appelsiner i millionvis. Selv om påsken er næsten den samme hos vores naboer, er der alligevel nogle traditioner, der stikker ud. Baggrund af Morten Rohde
Det er ikke nemt for EU at stille noget op mod visse medlemslandes svigt af deres borgeres demokratiske rettigheder - og dermed også svigt af københavnerkriterierne. Der er nogle juridiske og politiske muligheder, men de er meget bureaukratiske, og det efterlader reelt EU med mere diplomatisk prægede metoder til at påvirke den politiske dagsorden i f.eks. Ungarn eller Polen. Baggrund af Michael Winther.
Stormagtsrivaliseringen mellem de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd stækker Rådets handlekraft, men rummer også muligheder for små og mellemstore stater, der ønsker at præge den globale orden. Danmark har meddelt, at man går efter i 2025-26 at blive valgt til at sidde på en af de 10 valgte pladser i Sikkerhedsrådet. Hvordan kan de valgte medlemmer opnå indflydelse? Analyse af Louise Riis Andersen, seniorforsker på DIIS.
EU og de europæiske regeringer klarer coronakrisen katastrofalt dårligt, og det skyldes fejlagtig politisk ledelse. Imens forsøger USA at inddæmme Kina, men på en smartere facon end Trump. Det er foreløbig slået fejl. USA er i vildrede om håndteringen af fremtidens stærkeste magt. Kommentar af Hugo Gaarden.
Kan EU-krav og EU-overvågning få et medlemsland til at ændre vigtige love og institutioner? Siden 2007, hvor Rumænien blev medlem, har landet været overvåget gennem Samarbejds- og Verifikations Mekanismen, CVM. Det ser ud til, at samarbejdet lykkes, og at Rumænien dermed undgår at efterligne Polens og Ungarns tilbagerulning af dele af københavnerkriterierne. Men nye politiske vinde i Rumænien spiller bestemt også med. Analyse af Kjeld Erbs.
I en ny sæson af den populære Ku’damm-serie følger vi tre søstres fortsatte kamp mod den historiske periode, de lever i. ’Ku’damm 63’ tager, som navnet antyder, udgangspunkt i 1963. I dramaserien er det et år med store omrokeringer i Schöllack-søstrenes liv, og det er næppe tilfældigt, at denne sæson foregår i netop 1963.
I Letland udruges en ny generation politisk engagerede, der vil værne om deres fædrelands arv. Den tidligere sovjetrepublik har historisk været den undertrykte lillebror – noget, der har fostret en stærk patriotisk folkestemning. Vi har talt med en ung nationalkonservativ fra den baltiske stat. Interview af Linus Folke Jensen.
En transformation af tysk økonomi er på vej – og det vil have omfattende udvirkninger på hele Europa. Analyse af Mads Jedzini
Europas besvær med at vælge en verdensorden, som europæerne ønsker, illustreres i Danmarks valg: Vil vi knytte os tættere til EU eller tættere til USA, f.eks. i holdningen til Rusland og Kina? I Europa er der kun få systematiske forsøg på at lave en europæisk, global strategi. Kommentar af Hugo Gaarden.