I stedet for at løse det egentlige problem og samarbejde om at lave en solidarisk og holdbar union for det fælles bedste, vælger nordeuropæerne konflikt og kamp for at få sydeuropæerne til at bøje sig. Kommentar af Frederik Kirst Müntzberg
EU viser sig i stigende grad ikke at være en reel samtalepartner for landene på Vestbalkan, og det har betydning for mediedækning og synet på EU i offentligheden. Baggrund af Emil Saggau.
En stigende regeringskontrol over centrale medier i Polen har ført til et meget polariseret mediemarked. På den ene side får millioner af polakker deres nyheder direkte fra regeringsvenlige medier, som blandt andet underspiller de nuværende problemer mellem EU og Polen, og på den anden side sidder millioner af polakker og kan læse, hvordan EU-medlemskabet er kommet i fare. Baggrund af Stefan Weichert og Emil Filtenborg.
Uafhængige og kritiske medier er en vital del af et velfungerende demokrati, og en forudsætning for at kunne tage del i en europæisk offentlighed. Belarus har med præsident Aleksandr Lukasjenko i spidsen gennem de sidste 27 år haft svært ved at lægge sin autoritære fortid under Sovjetunionen fra sig, og efter sidste års præsidentvalg, som medførte de største protester i landets historie, slår Lukasjenko nu ned, hvor det gør mest ondt på den demokratiske bevægelse: De sidste frie medier. Baggrund af Linus Folke Jensen.
Revolutionen i 2014 og krigen i Østukraine har skabt nogle klare billeder af, hvem Ukraines venner og fjender er. Det billede går igen i medierne, der ofte lader sig rive med og direkte udpege landets fjender. Blandt vennerne finder vi den vestlige del af Europa. Baggrund af Emil Filtenborg og Stefan Weichert.
#notafraid er en fotoreportage, som undersøger ligheder og forskelle i erindringskulturen efter terrorangreb i europæiske metropoler mellem 2015 og 2020. Med udstillinger, en illustreret bog og workshops gives der indsigt i de meget forskellige måder at håndtere konsekvenserne af terror på. Amélie Reichmuth har fået muligheden for at interviewe Boris Bocheinski, den tyske fotograf bag projektet.
Ofte fremstilles EU's demokratiske problem på den måde, at vi overfor de 'illiberale demokratier' i Østeuropa har de ægte demokratier i det øvrige EU. Men måske er der problemer med demokratiet i Vesteuropa, herunder Frankrig? Kommentar af Anders Lundkvist.
Med desinformationskampagner er lykkedes blandt andet Rusland at skabe et indtryk af, at Europa er i forfald, og at det hele sejler. Det nærer en stor del af EU-skepsissen og den direkte modstand, der findes på yderfløjene. Først nu er man i EU ved at erkende, at der på europæisk plan skal sættes ind med et meget målrettet samarbejde for at imødegå denne trussel. Det handler både om monitorering, blotlægning af omfanget af desinformation og at finde modsvar. Og så handler det om at styrke kvalitetsjournalistikken og public service på tværs af Europa, siger Morten Løkkegaard (V) i et interview med Anders Engberg.
Projektet "Toi d´Europe" (Dig fra Europa) har til formål at skabe en ny måde at informere om Europa på ved at interviewe unge borgere over hele kontinentet. Det blev skabt i 2017 under ledelse af Sophie og Mathilde Hériaud, to unge kvinder fra Frankrig. Amélie Reichmuth har talt med de to engagerede søstre.
Har journalistikken, dansk såvel som udenlandsk, formået at dække de europæiske problemstillinger og værdiproblematikker på et tilfredsstillende niveau? Har nyhedsdækningen været nuanceret nok? Det er nogle af de spørgsmål, som journalist og forfatter Kaare R. Skou svarer på i dette interview af Jesper Vogelius om bl.a. den europæiske journalistik.