I de senere år er der internt i EU sket et tilbageslag for visionerne om et grænseløst EU uden interne grænsekontroller. Flere steder er der kommet kontroller til med forskellige begrundelser, mens man andre steder er tro mod Schengen.
Rusland har i det forløbne år systematisk gjort civile til et krigsmål. Det kan få uoverskuelige konsekvenser og kan føre til en permanent konflikt og ikke fred i Europa - som i Korea. I så fald får EU svært ved at optage Ukraine som medlem, og situationen kan forlænge den økonomiske krise med høje energipriser. Vil europæerne affinde sig med det? Analyse af Hugo Gaarden
Hvilken betydning har Ruslands invasion af Ukraine haft for de russisktalende mindretal i særligt de tre baltiske EU-lande? Er disse mindretals forhold stadig i overensstemmelse med EU’s charter om mindretalsbeskyttelse? Og hvad siger man i Bruxelles til udviklingen? Baggrund af Anders Engberg
Økonomisk set har Ukraine-krigen ikke blot betydet, at fredsdividenden, som vi i EU har nydt godt af siden Murens fald, er forsvundet. Alt tyder på at den økonomiske krise på det europæiske kontinent fører protektionisme og en sikkerhedsliggørelse og regionalisering af økonomien med sig. Flere og flere EU-lande tyer til statsstøtte, men flere analytikere advarer mod at gå for langt ned ad den vej. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard
Ukraine-krigen og den medfølgende energikrise har betydet massive investeringer i grøn omstilling i EU, men banen er lang – og på kortere sigt vil der blive brugt mere ’sort’ energi. En politisk kamp om energien er i gang. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard
EU’s udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik har gennemgået et gearskifte på vej mod et mere sammenhængende europæisk projekt og et øget samarbejde med NATO. Det startede i forbindelse med Ruslands annektering af Krim og er blevet forstærket af den seneste invasion i februar 2022. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
EU er på vej med tiltag mod kønsopdelte arbejdsmarkeder, kønsbaseret vold og kønsbalance i beslutningsprocesser og politik, og det vil komme til at præge den danske ligestillingsdebat i de kommende år. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
De næste ti år vil ligestillingskampen i EU blive identitetspolitisk og polariseret. Det forudser blandt andre direktøren for Kvinfo og et af SF’s medlemmer af Europa-Parlamentet. Danmark vil skulle forholde sig mere aktivt til LGBT+-personers rettigheder. De internationale konventioner er under pres, særligt fra konservative bevægelser i Østeuropa. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard
Den danske ligestillingskamp er langt fra slut, og vi ligger faktisk langt nede på visse barometre, når vi sammenligner os med andre EU-lande, vi normalt sammenligner os med, samt de nordiske lande. Baggrund af Belkisa Selmani.
De nye barselsregler, der giver fædrene langt mere barsel, er trådt i kraft. Det har skabt glæde hos både fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer, men der er også politiske modstandere af reglerne, der kommer på baggrund af et EU-direktiv. EU skal ikke tvinge ligestilling ned i halsen på danske familier, mener nogle.