EU som spejl og røgslør i medier på Vestbalkan
EU viser sig i stigende grad ikke at være en reel samtalepartner for landene på Vestbalkan, og det har betydning for mediedækning og synet på EU i offentligheden. Baggrund af Emil Saggau.
Polen, mediekontrollen og den fordrejede Europa-dækning
En stigende regeringskontrol over centrale medier i Polen har ført til et meget polariseret mediemarked. På den ene side får millioner af polakker deres nyheder direkte fra regeringsvenlige medier, som blandt andet underspiller de nuværende problemer mellem EU og Polen, og på den anden side sidder millioner af polakker og kan læse, hvordan EU-medlemskabet er kommet i fare. Baggrund af Stefan Weichert og Emil Filtenborg.
Afkoblingen af et land fra den europæiske offentlighed
Uafhængige og kritiske medier er en vital del af et velfungerende demokrati, og en forudsætning for at kunne tage del i en europæisk offentlighed. Belarus har med præsident Aleksandr Lukasjenko i spidsen gennem de sidste 27 år haft svært ved at lægge sin autoritære fortid under Sovjetunionen fra sig, og efter sidste års præsidentvalg, som medførte de største protester i landets historie, slår Lukasjenko nu ned, hvor det gør mest ondt på den demokratiske bevægelse: De sidste frie medier. Baggrund af Linus Folke Jensen.
Klimahandling kendes for ret – retssager er et nyt våben for klimakampen i EU-landene
Flere og flere klimaaktivister i Europa går rettens vej for at fremme den grønne omstilling. Basale menneskerettigheder er blevet et våben i klimakampen, og det presser EU's regeringer til at skrue op for ambitionerne. Retssagerne er et vigtigt supplement i klimakampen, mener blandt andre Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet for Gruppen af De Grønne/Europæiske Frie Alliance. Baggrund af Emil Staulund Larsen.
En offentlighed med enten venner eller fjender
Revolutionen i 2014 og krigen i Østukraine har skabt nogle klare billeder af, hvem Ukraines venner og fjender er. Det billede går igen i medierne, der ofte lader sig rive med og direkte udpege landets fjender. Blandt vennerne finder vi den vestlige del af Europa. Baggrund af Emil Filtenborg og Stefan Weichert.
Er EU fit for Glasgow?
FN’s klimakonference, COP26, der begynder på søndag i Glasgow, var på bordet i sidste uges plenarsamlinger i Europa-Parlamentet. Der blev opfordret til højere klimaambitioner og europæisk ledelse i den grønne globale omstilling. Her skal Fit-for-55-pakken blandt andet sætte eksemplet, men pakken skal forbedres, siger flere danske MEP’ere. Baggrund af Malene Nørby Pedersen.
Europas fader – en helgen i jakkesæt
Pave Frans er gået et vigtigt skridt i retning af at helgenkåre den franske statsmand Robert Schuman, der var en af den Europæiske Unions fædre. Baggrund af Niels Arbøl.
EU’s kurs mod klimaneutralitet – en fair social omstilling?
EU Kommissionen fremlagde for nyligt et forslag til en socialfond for EU’s klimaindsats, som skal afhjælpe de sociale konsekvenser af nye grønne tiltag. Med forslaget lover Kommissionen en ‘fair social omstilling’. Men udspillet kritiseres for et mangelfuldt blik på kønsmæssige uligheder, hvor især kvinder er i risiko for fænomenet energifattigdom. Baggrund af Malene Nørby Pedersen.
Europa og klimagælden
Ekstrem varme, tørke og oversvømmelser er blot nogle af konsekvenserne af den globale opvarmning, som igen skyldes den ”klimagæld”, som vi har stiftet gennem udslip af drivhusgasser de seneste mange årtier. EU forsøger med den europæiske grønne pagt, herunder en ny klimalov, at begrænse den regning, som de kommende generationer af europæere kommer til at hænge på.
Moussaká – en klassisk græsk hovedret
Grækerne blev introduceret for retten af osmannerne, der holdt det græske område besat i mange hundrede år. Men retten har bredt sig sammen med det græske køkken. Den fransk udlærte græske mesterkok Nikolaos Tselementes forfinede i begyndelsen af 1900-tallet den udgave af moussaká, vi kender i dag. Baggrund og opskrift af Anders Engberg og Laura Wilshaw Engberg.