Informationskrig, cyberkrig og store geopolitiske og sikkerhedspolitiske diskussioner. Det har været virkeligheden for EU-parlamentarikerne siden Ruslands angreb på Ukraine for snart to år siden. 2024 bliver året, hvor tryghed og sikkerhed er nøgleordene, siger EU-parlamentariker Morten Løkkegaard. Interview af Simon Kratholm Ankjærgaard.
Et nyt EU-direktiv om strafferetlig beskyttelse af naturen bliver formelt vedtaget af Europa-Parlamentet her i årets begyndelse. Det er kulminationen på Europa-Parlamentets initiativ og lederskab i de efterfølgende forhandlinger med Kommissionen og Rådet, mener NGO'er. Den nye lovtekst er den første på europæisk plan, der anerkender masseødelæggelse af naturen som kriminelt i sig selv, og vil få stor betydning for miljøsbeskyttelsen. Aftalen er endnu et tegn på, at Europa-Parlamentet i stigende grad tager de helt store, fremtidsorienterede emner op. Baggrund af Mette Mølgaard.
I Europa-Parlamentet bestræber politikerne sig på at lave ambitiøs og progressiv klimapolitik, siger SF-medlem Kira Marie Peter-Hansen, som er en del af gruppen De Grønne/Europæiske Frie Alliance. Udfordringerne ligger i medlemsstaternes mere snævre nationale dagsordener – og i selve implementeringen af EU’s klimapolitik. Interview af Simon Kratholm Ankjærgaard.
Selvom parlamentet i dag er mere magtfuldt end nogensinde rent formelt, med stor indflydelse på bl.a. lovgivning vedrørende den grønne omstilling og det digitale område, så har de sidste års kriser forskubbet en de facto magt mod Det Europæiske Råd. Behovet for et handlekraftigt EU ser ud til udskyde spørgsmålet om en yderligere parlamentarisering af EU og favorisere det institutionelle status quo. Men tag ikke fejl. Dit kryds her til sommer er stadigvæk afgørende for EU's politik i de kommende fem år. Her bliver klima- og industripolitikken nemlig den helt store dagsorden for det tilkommende EU-Parlament. Baggrund af Emma J. B. Sunesen.
Europa-Parlamentet - EU’s direkte folkevalgte institution - har siden 1957 kæmpet sig til magtbeføjelser, der har gjort parlamentet til en fremtrædende medlovgiver og dagsordensætter i EU-systemet. Baggrund af Nynne Giannini
For Europa-Parlamentet bliver 2024 dels det første valgår i en ny politisk og økonomisk situation for EU, og dels et år, hvor politikområderne er tungere end nogensinde. Dermed er parlamentets indflydelse på de store emner i spørgsmålet om EU’s udvikling på længere sigt blevet helt centralt, hvilket igen betyder at årets valg til Europa-Parlamentet og sammensætningen af parlamentet på mange måder er vigtigere end nogensinde. I dette tema beskriver vi, forklarer og får holdninger til parlamentets store dagsordner og diskussioner, herunder danske medlemmers perspektiver - og vi gør det i god tid inden valgkampen for at klæde alle på til det tunge arbejds- og valgår. Der kommer løbende nye artikler til temaet.
På trods af en del grænsekontrol de senere år på grund af Covid-19, terror og migrationsstrømme, lever Schengenområdet stadig og giver mere end 400 millioner mennesker i Europa mulighed for at rejse frit mellem medlemslandene uden at skulle kontrolleres ved grænserne. Fire EU-lande er ikke med i Schengen, men de fleste af dem stræber efter at komme med i dette største område med fri bevægelighed i verden.
EU’s indenrigsministres asylpagt, der kaldes ”historisk” og afgørende for opretholdelsen af den fri bevægelighed internt i EU, er vedtaget med kvalificeret flertal. Men Polen og Ungarn kæmper imod på højeste plan. Det spanske formandskab har nu overtaget det videre arbejde med pagten, der ses som Sveriges formandskabs store succes i årets første halvår, men arbejdet er vanskeligt.
En bedre kontrol ved EU’s ydre grænser ses af mange som en forudsætning for, at Schengen-aftalen om åbne grænser internt i EU kan fortsætte med at fungere godt. På et nyligt topmøde i EU blev der taget skridt i den retning.
I Holland, Belgien og Luxembourg er perspektivet, at fordelene ved åbne grænser er så store økonomisk, logistisk og samkvemsmæssigt, at det så langt overstiger alt andet. Det betyder ikke, at man ikke diskuterer eller agerer på spørgsmål om asylansøgere og grænseoverskridende kriminalitet. Det sammenkædes bare ikke med de åbne grænser i EU.