TEMA: Europa i undtagelsestilstand
Corona-virussens indtog i Europa har fået regering efter regering til at reagere med drastiske tiltag, og i flere lande er der officielt erklæret undtagelsestilstand for at værne om borgernes sikkerhed – men også økonomien. Næsten alle europæerne oplever nu restriktioner i hverdagen, og mange er usikre på fremtiden. I dette tema ser vi på konsekvenserne af et Europa i undtagelsestilstand: for indbyggerne, deres frihedsrettigheder, regeringerne, EU og for de europæiske samfund og fremtiden. Temaet opdateres løbende.
Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix/
Europas højreekstreme har reageret forskelligt på Covid-19
Meget af den offentlige debat om den yderste højrefløj i EU-landene, populisme og Covid-19 er baseret på forkerte antagelser, viser professorers undersøgelse af 31 højrepartier i Europa. Der været betydelig variation i højreekstreme reaktioner på pandemien. Analyse af Jesper Steenstrup Vogelius.
Kulturen i Europa er hårdt ramt af corona
Ny europæisk undersøgelse viser, at de kulturelle og kreative industrier er en sværvægter i europæisk økonomi, og gør regnestykket op før og efter corona. Industrien er central og uundværlig for genopbygningen af Europa - men er lige nu blandt de områder, der er allerhårdest ramt af coronakrisen.
Corona: Sverige ved en skillevej?
I løbet af de sidste uger har den svenske regering konkluderet, at anbefalinger og individuelle initiativer ikke har været nok til at håndtere coronaen. En ny pandemilov er trådt i kraft, og hårdere restriktioner er blevet indført for at bremse smittespredning i samfundet. Det ville dog være en fejl at tale om en radikal kursændring i den svenske strategi, selvom flere og flere i Sverige kritiserer både regeringen og myndighederne. Analyse af Amélie Reichmuth.
Her bestemmer jeg
Pandemikrisen stiller magten i et dilemma. Her skal handles – hurtigt og næsten i blinde. Magtens mulighed frister gerne over evne, så rundt om på kontinentet ser vi nye udtryk for oplyst enevælde. Kommentar af Sara Høyrup.
Kommer kravene nu om ansvarsplacering?
Voksende kritik i flere lande af regeringernes håndtering af coronakrisen. Aktindsigt i Udenrigsministeriet viser, at regeringen allerede fra januar var detaljeret informeret om de barske og hurtige indgreb i Taiwan mod coronaen. Hvorfor greb Danmark og Europa først ind i midten af marts? Kommentar af Hugo Gaarden.
Kampen mod Corona – et politisk nederlag
Mens en ny coronabølge er på vej med delvise lockdowns, så viser coronakrisen et politisk nederlag i Europa og USA: Smitten og den økonomiske nedtur kunne have været reduceret eller undgået, hvis Vesten greb lige så resolut ind som Kina og Fjernøstens demokratier. Analyse af Hugo Gaarden.
“Man føler virkelig, at man kæmper mod en kæmpe”
I Sverige er der stadig ingen krav om mundbind eller andre nye restriktioner - hverken fra myndighedernes side eller hos indbyggerne generelt. Man hører dog flere og flere kritiske stemmer i den svenske befolkning. Organisationen "Save Sweden Covid19", som kræver en radikal kursændring og protesterer FOR restriktioner, vokser sig større og større i disse uger. Men de føler fortsat, at det er op ad bakke for deres sag. Baggrund af Amélie Reichmuth.
Er der både arbejde til Pedro og Fernando efter krisen?
Hvis ikke vi handler ambitiøst nu til gavn for hele Europa, så risikerer vi, at industrier og arbejdspladser fosser ud til andre dele af verden – og måske aldrig kommer tilbage. For os danskere er det afgørende, hvordan genopretningsplanen for Europa bliver skruet sammen. På længere sigt er det nemlig ikke kun Pedros og Fernandos job, der er på spil. Det er også Peters arbejdsplads og Frederikkes arbejdsplads her i Danmark, som bliver påvirket af, hvordan vi får genrejst særligt de sydeuropæiske industrier. Kommentar af Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal.
Mens resten af Europa lukkede ned, gik briterne på pub
Først allersidst i marts lukkede den britiske regering samfundet ned. Siden har briterne undværet besøg på deres højt elskede pubber, som for mange er en fast bestanddel af hverdagen og et vigtigt socialt fællesskab. Pubberne har kæmpet for at overleve, og i weekenden fik de igen lov til at åbne for besøgende gæster. Baggrund af Kristine Nødgaard-Nielsen.
Deja-vu endnu en gang
En af nutidens mest toneangivende samfundsforskere, Ivan Krastev, giver i sin nye bog "Hvornår er det i morgen? - pandemiens paradokser" sit bud på, hvordan pandemien kommer til at ændre fundamentale, demokratiske, økonomiske og politiske dynamikker i EU. Vi bringer et uddrag.
Ungarn er ude af undtagelsestilstanden: Skylder udlandet Orbán en undskyldning?
Udenlandske mediers beskyldninger om diktatur og afslutningen på demokratiet i Ungarn i forbindelse med en coronalovgivning, som blandt andet var uden udløbsdato, viste sig at være stærkt overdrevne, endda uholdbare, lyder det fra flere kanter. Ungarn afsluttede i denne uge undtagelsestilstanden, og Viktor Orbán og hans hold kræver nu en undskyldning fra kritikerne. Er der grobund for det? Er det månedens vittighed? Eller er der i virkeligheden også andre aspekter på spil? Lasse Skytt er gået i dybden.
Coronakrisen som destabiliserende kraft
Under coronakrisen har mange EU-lande handlet ud fra egne interesser og ageret mellemstatsligt på bekostning af de dele af EU-samarbejdet, der allerede er overstatslige. For at forstå EU's sundhedskrise, som den er blevet kaldt, er det værd at se på, hvad en krise egentlig er og har været gennem EU's historie. Analyse af Charlotte Bengstrøm.
Sveriges strategi og ”potentialet for forbedring”
Da første fase af corona-pandemien nu ser ud til at være overstået i Europa, er det tid til en foreløbig vurdering af situationen i Sverige, hvor den interne kritik af strategien stiger. Det er dog tvivlsomt, om man kan forvente en større kursændring i den igangværende krisehåndtering, endsige en konfrontation med visse strukturelle problemer i det svenske samfund, som coronakrisen har fremhævet. Analyse af Amélie Reichmuth.
Hvordan ser tilliden ud i tre coronaramte hjørner af Europa?
Den danske journalist Lasse Skytt har betrådt tre europæiske lande i løbet af coronakrisen – Ungarn, Island og Storbritannien. Det har givet ham tre vidt forskellige oplevelser af europæisk tillid anno 2020. Læs mere i dette rejsebrev fra en europæisk nedlukningstid.
Hverdagen vender tilbage i München
Som i andre europæiske storbyer er hverdagen også på vej tilbage i München i den tyske delstat Bayern, der har været hårdest ramt af coronakrisen. Men mundbind og blå skilte med coronaregler overalt i bybilledet afslører, at alt endnu ikke er helt normalt. Reportage af Mette Mølgaard.
“Tante Hilde” deler konspirationsteorier, men hvorfor?
Konspirationsteorier florerer under coronakrisen. Både i demonstrationer og på sociale medier. Det skaber desperation hos de pårørende til konspirationsteoretikerne. En tysk organisation rådgiver de pårørende, og den har travlt i øjeblikket. Baggrund af Mette Mølgaard.
EU efter corona: Et kontinent holder vejret
EU er i løbet af de sidste 15 år blevet ramt af en lang række kriser og trusler, som aldrig helt går væk efterfølgende. Den nuværende coronakrise er ingen undtagelse, og Europa står på flere punkter svagere end før. 2020 kan godt gå hen og blive et skæbneår for fællesskabet og den europæiske drøm. Kommentar af Amélie Reichmuth.
I Bayern må indbyggerne vente tålmodigt
Mens resten af Tyskland stille og roligt åbner samfundet igen, må indbyggerne i delstaten Bayern, som er den region med flest tilfælde af Covid-19 og de strengeste restriktioner, vente lidt endnu. Baggrund af Mette Mølgaard.
Varadkar nyder igen opbakning i Irland midt under krisen
Først tabte han valget, men så kom coronakrisen, og nu har Irlands fungerende premierminister og tidligere læge, Leo Varadkar, genvundet befolkningens tillid på grund af sin håndtering af Covid-19. Baggrund af Nanna Johansen.
Lockdown – den største politiske skandale?
Aldrig før har et relativt begrænset antal døde fået regeringerne til at lukke halvdelen af verdens økonomi. Nu begynder en kontrolleret genåbning, og samtidig vokser kritikken af den omfattende nedlukning. Har lockdown været efterkrigstidens største skandale? Kommentar af Hugo Gaarden.
Coronakrisen i Frankrig får den sociale nød til at bryde ud i lys lue
Selvom Covid-19-tallene ser bedre ud for Frankrig, er epidemien fortsat massiv og hård. Samtidig rammer krisen benhårdt blandt de socialt dårligst stillede franske mænd og kvinder. Reportage af Dyveke Vestergaard Johansen.
Spanien linder på døren
Søndag startede genåbningen af det spanske samfund. Små børn fik lov at komme udenfor for første gang i seks uger. Straks brød de sociale medier i brand med historier om uansvarlige forældre og fotos af sammenstimlinger. Reportage af Sara Høyrup.
Kompetente og inkompetente styrer
Viser coronakrisen, at autoritære styrer er bedre end demokratier? Nej, men den viser en markant forskel på kompetente og inkompetente ledelser, hvor USA og Storbritannien udmærker sig ved det sidste, mens især østasiatiske demokratier, men også Kina, Tyskland og Danmark har vist kompetence. Analyse af Hugo Gaarden.
Viktor Orbán rundbarberer Vesten med sin krisekommunikation
Under coronakrisen bevæger Ungarn sig længere væk fra demokratiet end noget andet europæisk land. Men Vesten er magtesløs. Lasse Skytt, forfatter til bogen ’Orbánland’, analyserer situationen i Ungarn.
Kampen mod Covid-19 forsinker forhandlinger om Europas fremtid
Forhandlingerne om EU-budgettet 2021-2027 er på midlertidig pause grundet smittebrandslukning i medlemslandene. Spørgsmålet er, om corona-krisen kridter gamle skillelinjer hårdere op, når statslederne vender tilbage til forhandlingsbordet. Lige nu er der uvished om, hvorvidt en MFF-aftale nås inden årets udgang. Baggrund af Dyveke Vestergaard Johansen og Mie Olsen.