Hvem kan måle sikkerhed? Opbrud og stilstand på det sikkerhedspolitiske område

Da Statsministeren i marts 2020 tonede frem på nationalt tv flankeret af en række eksperter, var vi ikke bare vidne til, at en pandemi var på fremmarch, og at ekstreme tiltag var nødvendige. Vi fik også et knivskarpt blik ind i en ændring, der har været undervejs i mange år: Den sikkerhedspolitiske ekspertise har forskudt sig og forandret sig så dramatisk, at vi ikke længere kan svare klart på hvem, der kan måle sikkerhed. Det har vidtgående konsekvenser, som vi kun er ved at begynde at forstå. Analyse af Trine Villumsen Berling.

2021-07-18T10:17:30+02:00søndag, 18. juli, 2021|

Kan ny rumænsk regering levere?

Den nye regering i Rumænien ønsker at gøre landet til et mere normalt europæisk land med økonomisk vækst, forbedret offentlig service, moderniseret og udvidet infrastruktur, renoveret sundhedsvæsen – især nye hospitaler samt mange af de øvrige kendetegn ved et moderne samfund. Men for, at det kan lykkes, skal en række tests overstås. Analyse af Kjeld Erbs.

2021-07-03T10:18:42+02:00lørdag, 3. juli, 2021|

Biden fik ingen anti-kinesisk alliance, europæerne vil en multilateral verden

Topmøderne i G7 og NATO udtrykte en vestlig normalisering, men europæerne vil ikke tilslutte sig USA's forsøg på at bremse Kinas udvikling. Også Biden-Putin-topmødet endte med en normalisering. Det før er måske til et mere omfattende forum end G7 med Tyskland som initiativtager og Kina som medlem. Analyse af Hugo Gaarden.

2021-07-03T09:31:26+02:00lørdag, 3. juli, 2021|

Teatertorden i Ceuta

Europas yderste grænse ligger i Afrika. Forposterne er to spanske enklaver, som Marokko i princippet gør krav på. Vigtigere for den tidligere koloni er dog det omstridte Vestsahara og de værdifyldte vande over mod De canariske Øer. Denne uge foretog det arabiske kongerige en risikabel markering med børn som statister. Analyse af Sara Høyrup.

2021-05-23T07:19:40+02:00lørdag, 22. maj, 2021|

Viktor Orbans nabooffensiv

Ungarns premierminister gør sig umage for at score points på den diplomatiske arena, og i øjeblikket pågår der tre initiativer, der kan tolkes som valgkampsprojekter op til valget næste år. De tre initiativer påvirker alle forholdet til nabolandet Rumænien. Analyse af Kjeld Erbs.

2021-04-24T14:55:35+02:00lørdag, 24. april, 2021|

Efter Merkel-kaos kommer en grøn, digital, europæisk kurs

Kampen om magten blandt de borgerlige partier i Tyskland og den katastrofale corona-håndtering fører til et magtskifte i september, hvor De Grønne ventes til blive den toneangivende kraft med en stærkere grøn, digital og europæisk kurs. Analyse af Hugo Gaarden.

2021-04-15T09:01:33+02:00torsdag, 15. april, 2021|

De udvalgte 10

Stormagtsrivaliseringen mellem de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd stækker Rådets handlekraft, men rummer også muligheder for små og mellemstore stater, der ønsker at præge den globale orden. Danmark har meddelt, at man går efter i 2025-26 at blive valgt til at sidde på en af de 10 valgte pladser i Sikkerhedsrådet. Hvordan kan de valgte medlemmer opnå indflydelse? Analyse af Louise Riis Andersen, seniorforsker på DIIS.

2021-03-29T22:43:44+02:00mandag, 29. marts, 2021|
Go to Top