Godkendelsen af de nye EU-kommissærer kan blive en barsk omgang, når det nye Europa-Parlament er på plads efter valget i juni. Kommissionen vil også skulle træffe nogle andre valg i sit lovforberedende arbejde, hvis meningsmålingerne får ret og parlamentet svinger mere til højre. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
I øjeblikket peger meningsmålingerne på en højredrejning i Europa-Parlamentet efter EP-valgene til juni. Det får konsekvenser for klimadagsordenen – men måske også for den rolle, som EPP, den Det Europæiske Folkepartis gruppe, kommer til at spille i fremtiden. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard
Et nyt EU-direktiv om strafferetlig beskyttelse af naturen bliver formelt vedtaget af Europa-Parlamentet her i årets begyndelse. Det er kulminationen på Europa-Parlamentets initiativ og lederskab i de efterfølgende forhandlinger med Kommissionen og Rådet, mener NGO'er. Den nye lovtekst er den første på europæisk plan, der anerkender masseødelæggelse af naturen som kriminelt i sig selv, og vil få stor betydning for miljøsbeskyttelsen. Aftalen er endnu et tegn på, at Europa-Parlamentet i stigende grad tager de helt store, fremtidsorienterede emner op. Baggrund af Mette Mølgaard.
Selvom parlamentet i dag er mere magtfuldt end nogensinde rent formelt, med stor indflydelse på bl.a. lovgivning vedrørende den grønne omstilling og det digitale område, så har de sidste års kriser forskubbet en de facto magt mod Det Europæiske Råd. Behovet for et handlekraftigt EU ser ud til udskyde spørgsmålet om en yderligere parlamentarisering af EU og favorisere det institutionelle status quo. Men tag ikke fejl. Dit kryds her til sommer er stadigvæk afgørende for EU's politik i de kommende fem år. Her bliver klima- og industripolitikken nemlig den helt store dagsorden for det tilkommende EU-Parlament. Baggrund af Emma J. B. Sunesen.
Europa-Parlamentet - EU’s direkte folkevalgte institution - har siden 1957 kæmpet sig til magtbeføjelser, der har gjort parlamentet til en fremtrædende medlovgiver og dagsordensætter i EU-systemet. Baggrund af Nynne Giannini
På trods af en del grænsekontrol de senere år på grund af Covid-19, terror og migrationsstrømme, lever Schengenområdet stadig og giver mere end 400 millioner mennesker i Europa mulighed for at rejse frit mellem medlemslandene uden at skulle kontrolleres ved grænserne. Fire EU-lande er ikke med i Schengen, men de fleste af dem stræber efter at komme med i dette største område med fri bevægelighed i verden.
EU’s indenrigsministres asylpagt, der kaldes ”historisk” og afgørende for opretholdelsen af den fri bevægelighed internt i EU, er vedtaget med kvalificeret flertal. Men Polen og Ungarn kæmper imod på højeste plan. Det spanske formandskab har nu overtaget det videre arbejde med pagten, der ses som Sveriges formandskabs store succes i årets første halvår, men arbejdet er vanskeligt.
En bedre kontrol ved EU’s ydre grænser ses af mange som en forudsætning for, at Schengen-aftalen om åbne grænser internt i EU kan fortsætte med at fungere godt. På et nyligt topmøde i EU blev der taget skridt i den retning.
Ifølge aftalen fra sidste år mellem Sveriges borgerlige regering og Sverigedemokraterna, skal der arbejdes på en øget grænsekontrol for tog- og bilpassagerer, der ankommer via Øresundsbroen eller med færger fra eksempelvis Tyskland. Men meget er stadig på undersøgelsesstadiet.
Danmark har forlænget den ”midlertidige” grænsekontrol for indrejsende fra Tyskland, men der er ikke længere tale om politiets faste tilstedeværelse. Beslutningen er taget efter kritik af både praktisk og principiel art.