Kan finanshjælpen være en boomerang?
Finanskrisen og pandemien har med nulrenterne forøget gælden og uligheden, og nu vokser frygten for, at det får negative virkninger med stigende inflation. Vil de enorme finanspakker i Europa og USA afhjælpe eller forværre kriserne? Eksperter er uenige, men én ting synes sikkert: Inflationen stiger. Det bliver dyrere at leve. Analyse af Hugo Gaarden.
Europa alene i verden
Med tilbagetrækningen fra Afghanistan kan man næppe længere være i tvivl om den nye kurs i amerikansk udenrigspolitik. Fokus er flyttet og viljen til aktiv og præventiv interventionisme er forduftet. Men hvor efterlader det Europa? Kommentar af August Nilsson, udenrigsordfører for Europæisk Ungdom.
Debatter om Europas fremtid: Hvad gør vi ved migrationen?
Hvordan bør Europa forholde sig til migrationsstrømmene? Skal de standses? Eller håndteres? Måske ligefrem bydes velkommen? Hvad stiller EU op med de mange mennesker udefra, som søger beskyttelse eller muligheder i Europa? Det er blandt spørgsmålene ved tre debatter om Europas fremtid - to i Aalborg og et i København.
Ny kold krig i øst og europæisk suverænitet
Frankrigs reaktion på den nye forsvarsaftale mellem USA, Australien og Storbritannien vil føre til et tektonisk, geopolitisk skifte som Suez-krisen. Aftalen udtrykker et bevidst amerikansk kursskifte, der blev udtænkt i 2019, og som tager sigte på at hindre Kina i at blive stærkere end USA. Det vil uvægerligt føre til en større europæisk uafhængighed. Analyse af Hugo Gaarden.
Den demokratiske socialisme atter på fremmarch i eks-Jugoslavien
Særligt i Slovenien og Kroatien, men også i Bosnien og Serbien, er de socialistiske bevægelser igen begyndt at røre på sig. Hvorfor forsvandt den socialistiske venstrefløj så pludseligt fra det politiske landskab i de eks-jugoslaviske lande, og hvorfor er den nu atter på fremgang? Baggrund af Frederik Kirst Müntzberg
Scholz-regering med liberale og grønne
Godt en uge efter det tyske valg står det mere og mere klart, at socialdemokraten Olaf Scholz danner regering med de liberale FDP og De Grønne, mens unionspartierne er endt i kaos, hvor de selv rejser tvivl om, hvem deres kansler skulle være. Analyse af Hugo Gaarden.
Kløften mellem Biden og Macron vokser
Der ser ikke just godt ud med venskabet mellem USA’s præsident og Frankrigs præsident. Årsagen er først og fremmest forskellene i tilgangen til Kina. Analyse af Jesper Vogelius.
Tyskland kan få Europas mest innovative regering
Det tyske socialdemokrati, SPD, er atter blevet det største i Tyskland. Den mest sandsynlige koalition mellem SDP, De Grønne og det liberale FDP kan blive den mest klimavenlige og innovative regering i Europa med ny teknologisk og finanspolitisk dynamik. Analyse af Hugo Gaarden.
Socialdemokraterne vinder det tyske valg
Den næste tyske kansler hedder med næsten 100 procent sikkerhed Olaf Scholz, og der er sandsynlighed for, at en tre-partiregering vil omfatte SPD, De Grønne og det liberale parti, FDP. Den store taber bliver CDU og dets leder, Armin Laschet. Analyse af Hugo Gaarden.
Europa må ikke snuble på springbrættet på vej ind i det digitale årti
Det være positivt, hvis Ursula von der Leyen bruger sin State of the Union-tale på onsdag på at understrege, hvor vigtigt ny teknologi er for Europa, og at vi skal være mere ambitiøse i EU. Kommentar af Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal, og Astrid Bisgaard, EU-konsulent i Dansk Metal.
Tysk ”præsidentvalg” med en stærk midte
Den tyske valgkamp er mere end nogen sinde blevet præsident-agtig, hvor det er personerne, vælgerne stemmer på, og ikke partierne. Mere end i mange år er midterpartierne blevet kernen, mens fløjene er blevet betydningsløse. Analyse af Hugo Gaarden.
Europa tvinges til at føre en selvstændig udenrigspolitik
Efter katastrofen i Kabul tvinges EU-landene til at føre deres egen, selvstændige udenrigspolitik. Den europæiske befolkning kan ikke overlade alle beslutninger til USA. Derfor er det på tide at Danmark ophæver sit forsvarsforbehold i EU, men der er først og fremmest brug for at satse på et kreativt diplomati, og det rejser behovet for langt bedre udenrigspolitiske institutter, end Europa har i dag. Kommentar af Hugo Gaarden.
Afghanistan: Vestens selvskabte nederlag
USA’s og de vestlige landes krig i Afghanistan endte som et ydmygende militært og diplomatisk nederlag, fordi formålet med krigen aldrig blev gjort klart, fordi der ikke blev skelnet mellem Al Qaida og Taliban, og fordi Pakistans rolle ikke blev effektivt håndteret. Tilliden til Vesten har fået et knæk. Kommentar af Hugo Gaarden.
Italienerne – på vej mod genrejsning?
Optimismen synes at være tilbage i Italien, der efterhånden er ved at få sparket turismen i gang. Men det kræver et langt sejt træk at få landet trukket helt fri af krisen - Italien og resten af Sydeuropa er nødt til at tage kvantespring på den teknologiske front. Analyse af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal
Et ambivalent opgør
Grønland var tidligt ude med en forsoningskommission og har på sin vis banet vejen for andre nordiske opgør med fortiden. Men den grønlandske kommission var en ambivalent proces – ikke kun i forhold til kolonimagten Danmark – men også internt i Grønland. Hvad står tilbage efter processen i dag? Analyse af Astrid Nonbo Andersen
Den fejlkonstruerede euro
I 2010’erne døjede EU med en række kriser. Som økonomistuderende har den mest interessante krise at beskæftige sig med været gældskrisen i EU. En krise, der i den grad truede eurozonens stabilitet og belyste en fejlkonstruktion i euroen. Analyse af Kai Zhang.
Historisk valg i Moldova
Parlamentsvalget i Moldova den 11. juli blev historisk. Præsident Maia Sandus PAS-parti fik 53 procent af stemmerne og har dermed absolut flertal i parlamentet. Valget kan bringe det fattige land ud af et 30 år langt politisk dødvande. Analyse af Kjeld Erbs.
Hvem kan måle sikkerhed? Opbrud og stilstand på det sikkerhedspolitiske område
Da Statsministeren i marts 2020 tonede frem på nationalt tv flankeret af en række eksperter, var vi ikke bare vidne til, at en pandemi var på fremmarch, og at ekstreme tiltag var nødvendige. Vi fik også et knivskarpt blik ind i en ændring, der har været undervejs i mange år: Den sikkerhedspolitiske ekspertise har forskudt sig og forandret sig så dramatisk, at vi ikke længere kan svare klart på hvem, der kan måle sikkerhed. Det har vidtgående konsekvenser, som vi kun er ved at begynde at forstå. Analyse af Trine Villumsen Berling.
“Man kører den ydre fjende og frygten op”
Både socialdemokrater og nationalkonservative har under coronakrisen prædiket 'sammenhold' og fællesskab, men det er i virkeligheden polarisering, man har skabt - det nationale overfor det internationale/europæiske, siger Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet og blandt andet forfatter til bogen "Tribaliseringen af Europa". Interview af Jesper Vogelius.
Mindstelønsdirektivet er pyntet med ædle intentioner, men vil formentlig vise sig at være tandløst
Kommissionen vil hæve lønniveauet i EU med et mindstelønsdirektiv. Men det er tvivlsomt, om det virker, og også hvorvidt EU overhovedet har ret til at blande sig i nationalstaternes løndannelse. Analyse af Valter Fredens.
EU må ikke lade civilsamfundet være alene i kampen mod det illiberale projekt i Polen og Ungarn
Det er ressourcetungt for civilsamfundet i eksempelvis Polen og Ungarn at at føre sager ved domstolene og kæmpe mod det pres, organisationer og sociale bevægelser bliver sat under. Med den begrænsede adgang til økonomisk støtte nationalt, er det vigtigere end nogensinde før, at vi på et europæisk plan yder støtte til det polske og ungarske civilsamfund. Både politisk, økonomisk og i ånd. Kommentar af Regitze Helene Rohlfing
Kan ny rumænsk regering levere?
Den nye regering i Rumænien ønsker at gøre landet til et mere normalt europæisk land med økonomisk vækst, forbedret offentlig service, moderniseret og udvidet infrastruktur, renoveret sundhedsvæsen – især nye hospitaler samt mange af de øvrige kendetegn ved et moderne samfund. Men for, at det kan lykkes, skal en række tests overstås. Analyse af Kjeld Erbs.
Biden fik ingen anti-kinesisk alliance, europæerne vil en multilateral verden
Topmøderne i G7 og NATO udtrykte en vestlig normalisering, men europæerne vil ikke tilslutte sig USA's forsøg på at bremse Kinas udvikling. Også Biden-Putin-topmødet endte med en normalisering. Det før er måske til et mere omfattende forum end G7 med Tyskland som initiativtager og Kina som medlem. Analyse af Hugo Gaarden.
Henrettelse, begravelse og mindesmærker i Budapest
Der er begivenheder i historien, hvor både fortid, nutid og fremtid mødes i et enkelt fortættet øjeblik. En sådan begivenhed fandt sted i Ungarn 16. juni 1989 og rummede essensen af Ungarns dramatiske efterkrigshistorie. Denne begivenhed var genbegravelsen af Imre Nagy, der blev henrettet i 1958, og mere end nogen anden personificerede Ungarns opstand mod Sovjetunionen i 1956. Baggrund af Allan Have Larsen.
Paneuropæisk postpuritanisme
En EM-slutrunde, som den der endelig går i gang i dag, bringer os sammen over håb og drømme på lokalt, regionalt og internationalt niveau. Dem kan ingen tage fra os, om så vi hepper fra Danmark, Skotland eller Kroatien. Selvom slutrunden afholdes med fortsatte restriktioner på grund af den evigt fortsættende pandemi, så får vi stadig lov til at dyrke sammenhold – omend i en mere lokal skala sammen med de venner, vi spillede fodbold med i teenageårene, de fædre, der var vores fodboldtrænere, selvom vores talent var mindre end FIFA's integritet, og de kæresters tålmodighed, som vi krydser fingre for, når vi lige skal se Wales-Schweiz som optakt til Danmarks første kamp mod Finland lørdag. Essay af Michael Winther.