Hvad er det for et Europa-Parlament, europæerne endte med at sammensætte ved juni-valget? Og hvilken betydning har det for de næste fem års politiske dagsordener i EU? På hvilken måde vil det ske? Og på hvilke områder? Det er nogle af de spørgsmål, vi afdækker i dette tema. Vi får bud på de næste års prioriteter blandt EU’s folkevalgte, herunder de danske, og vurderinger af mulighederne for at sætte agendaerne igennem. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

En global magtkamp mellem gamle og nye stormagter samt Ruslands invasion af Ukraine har sat fokus på behovet for, at EU har en fælles stemme i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Der er da også taget kvantespring på det seneste med flere forskellige former for samarbejde mellem landene indenfor det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Dermed er den udenrigspolitiske strategi helt tilbage fra 2016 ved at tage sin form. Men der er også lande i EU, der stritter imod dette og skaber intern konflikt i unionen. I dette tema ser vi på, hvordan udsigterne er for, at EU kan komme nærmere at tale med en fælles stemme og vise handlekraft på den globale scene?  Der kommer løbende nye artikler til temaet.

For Europa-Parlamentet bliver 2024 dels det første valgår i en ny politisk og økonomisk situation for EU, og dels et år, hvor politikområderne er tungere end nogensinde. Dermed er parlamentets indflydelse på de store emner i spørgsmålet om EU’s udvikling på længere sigt blevet helt centralt, hvilket igen betyder at årets valg til Europa-Parlamentet og sammensætningen af parlamentet på mange måder er vigtigere end nogensinde.  I dette tema beskriver vi, forklarer og får holdninger til parlamentets store dagsordner og diskussioner, herunder danske medlemmers perspektiver - og vi gør det i god tid inden valgkampen for at klæde alle på til det  tunge arbejds- og valgår. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

I de senere år er der internt i EU sket et tilbageslag for visionerne om et grænseløst EU uden interne grænsekontroller. Flere steder er der kommet kontroller til med forskellige begrundelser, mens man andre steder er tro mod Schengen. Er disse begrænsninger for det grænseløse EU midlertidige eller permanente? Hvorfor vægter nogle lande grænsekontrol højere end andre? Og hvad kommer arbejdet med at få styr på EU’s ydre grænser til at betyde for EU’s og medlemslandenes politik på området? Det er blandt de spørgsmål vi undersøger i dette tema. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

Ruslands invasion af Ukraine har ikke blot sikkerhedspolitisk, men også økonomisk, klima- og energimæssigt og socialt, påvirket EU i sådan en grad, at EU-landene og EU-samarbejdet er blevet katapulteret ind i den måske mest udfordrende tid i nyere tid. I dette tema afdækker vi, hvilke udfordringer EU kommer til at slås med i dét, der kan blive en længerevarende mørk tid, der rækker langt ud over denne vinter. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

Ligestilling er en grundværdi i EU, og det har de seneste 50 år påvirket Danmark i stor grad. Fra det første ligelønsdirektiv i 1975 til – senest – orlovsdirektivet, der har ført til den lovgivning om øremærket barsel til mænd. I anledning af 50-året for Danmarks medlemskab af EU belyser vi gennem en række artikler, hvad dette har betydet for ligestillingen i Danmark - og debatten om den - i Danmark og Europa. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

De vigtige dagsordener i EU bør ikke kun diskuteres af de folkevalgte og de embedsfolk, der mødes i Bruxelles, men også af europæerne selv. Behovet for, at medierne kommer væk fra de nationale vinklinger og bidrager til en europæisk offentlighed, er derfor evident. I dette tema sætter vi fokus på problematikken, ligesom vi ser på fremkomsten af flere initiativer til at promovere journalistik på den europæiske bane i et forsøg på at øge sammenhængskraften i EU. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

EU-landene er blevet enige om en klimalov, der skal reducere CO2-udledningen med mindst 55 procent i 2030 og gøre kontinentet klimaneutralt i 2050. Hvordan skal vi i Europa opnå målene? Er tiltagene realistiske? Er de ambitiøse nok? Og hvad siger den unge generation, som skal leve med de beslutninger, vi tager i dag? I dette tema ser vi på EU's klimapolitik, de enkelte landes indsatser og betydningen globalt. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

Europas indbyggere har i århundreder påvirket hinanden med spisevaner og madtraditioner. Retter er opstået, har udviklet sig og er blevet udbredt som følge af konflikter, folkevandringer og kulturelle påvirkninger. Og ikke mindst har de seneste mange årtiers tiltagende handel og rejsen europæerne imellem ført til, at vi for alvor har smagt hinandens mad. I dette tema dykker vi ned i kontinentets køkkentraditioner og løfter grydelåget. Vi undersøger interessante og velsmagende retter, vi fortæller om den historiske og kulturelle baggrund og kommer naturligvis hver gang med en opskrift.  Der kommer løbende nye artikler til temaet.

De europæiske værdier, grundlaget for medlemskabet af EU, er under stigende pres, ikke mindst senest blandt nogle af unionens nyeste medlemslande i øst. Internt i mange lande sker der en polarisering mellem de liberaldemokratiske og de nationalkonservative, mellem EU-positive og EU-skeptiske. Også mellem nord og syd ses forskellige værdier, som ligger til grund for tilgangen til samarbejdet, og der er kommet flere og flere værdipolitiske emner til, som har ført til intern uenighed om i unionen. Hvad gør udviklingen ved EU’s sammenhængskraft? I dette tema ser vi på EU's indre værdikampe, men også på værdifællesskaber og på hvilke udfordringer og løsninger, der tegner sig i fremtiden. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

I dette tema fortæller danskere fra forskellige dele af samfundet i en serie interviews om deres forhold til og interesse for Europa. Nogle interviewpersoner er kendte i den brede offentlighed, andre er slet ikke, og nogle befinder sig et sted midt imellem. Vi hører om deres første rejse og begivenheder, der skabte interessen. Om deres favoritsteder og yndlingseuropæere. Om Danmark i Europa og hvilken retning, Europa skal bevæge sig. Kort sagt får vi deres personlige version af Europa. Der kommer løbende nye artikler til temaet.

For ti år siden, lige efter finanskrisen, søsatte EU ”Europa 2020-strategien”. Den skulle hjælpe EU’s medlemslande ud af økonomisk krise og fremme europæisk konkurrencedygtighed og bæredygtig vækst via et højt beskæftigelses- og produktivitetsniveau. Nu skriver vi så 2020 og står med en ny krise, Corona-krisen, samtidig med at EU skal til at lægge budget og planer frem mod 2030. I dette tema ser vi på, hvor langt EU er nået på 2020-strategiens fem centrale områder - beskæftigelse, klima, uddannelse, fattigdom og forskning? Og på, hvilke visioner, der kommer til at gælde for de kommende ti år? Temaet, som er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet, opdateres løbende.

Corona-virussens indtog i Europa har fået regering efter regering til at reagere med drastiske tiltag, og i flere lande er der officielt erklæret undtagelsestilstand for at værne om borgernes sikkerhed - men også økonomien. Næsten alle europæerne oplever nu restriktioner i hverdagen, og mange er usikre på fremtiden. I dette tema ser vi på konsekvenserne af et Europa i undtagelsestilstand: for indbyggerne, deres frihedsrettigheder, regeringerne, EU og for de europæiske samfund og fremtiden. Temaet opdateres løbende.

Store dele af Europas befolkning bor, arbejder og har deres daglige gang i forstæderne. Her er der et særegnet liv, hvad enten der er tale om en overklasseghetto, en middelklassedrøm om hus og have, en soveby eller et forsømt kvarter med integrations- og fattigdomsproblemer. I dette tema går vi på opdagelse i Europas forstæder. Temaet opdateres løbende.

Fra den 23. til den 26. maj skal europæerne til stemmeurnerne, og på tværs af det politiske spektrum er interessen for det europæiske større end nogensinde før. Magasinet Europa bringer dig nuancerne i debatten og tager dig i vores tredelte tema tæt på de enkelte parlamentarikere, de bredere kontinentale tendenser og de enkelte landes særegnede situationer og problemstillinger. Temaet opdateres løbende.

Den store dokumentarfestival i København finder sted fra den 20. til 31. marts 2018. Vi stiller skarpt på årets film, debatter, tendenser og temaer – herunder festivalens fokus på de udfordringer, Europa står over for.

For 100 år siden, den 11. november 1918, afsluttedes Første Verdenskrig, og det markeres med rette vidt og bredt. Men der er også grund til at hæfte sig ved det følgende år, 1919, der var et fuldstændig vildt år i europæisk historie, og på mange måder et afgørende år for kontinentets videre udvikling. I dette tema sætter vi fokus på de begivenheder, der prægede 1919. Fra reorganiseringen af Europa og de nye nationalstatstanker over drabelige opgør mellem socialister og borgerlige til spirende demokratiske tanker.

Efter Murens fald fremstod det liberale demokrati for mange som dét uundgåelige historiske endepunkt, som kommunismen aldrig var blevet. De første sprækker i denne ideologiske tænkning var dog allerede synlige i starthalvfemserne, hvor populistiske partier vandt indpas i det europæiske politiske landskab. De seneste år er sprækker gradvist blevet til kløfter. Globalisering, økonomisk ulighed, voksende migration, teknologisk udvikling og geopolitisk usikkerhed. I temaet sættes fokus på de presserende nationale og europæiske udviklinger, der alle er del af det større spørgsmål om Europa og fortsættelsen af den nuværende demokratiske samfundsorden.

Svenskerne gik til valg den 9. september og har sammensat Riksdagen for de næste fire år. I dette tema ser vi på vort nabolands politiske, kulturelle og samfundsmæssige tilstand og portrætterer nogle af Sveriges mange forskellige sider. Temaet er blevet opdateret løbende før og under valget, og det fortsætter med nye artikler efter valget.

Rundt om på kontinentet lever små befolkningsgrupper, der sjældent kendes af en større offentlighed. De karakteriseres ved enten at have et eget sprog, egen kultur, egen religiøs baggrund, egen historie eller en kombination af disse. Denne artikelserie er en introduktion til nogle af disse små folkegrupper. Temaet opdateres løbende.

Den store dokumentarfestival i København fandt sted fra 15. til 25. marts 2018. Vi stiller skarpt på årets film, debatter, tendenser og temaer – herunder festivalens fokus på de udfordringer, Europa står over for.