Den fejlkonstruerede euro
I 2010’erne døjede EU med en række kriser. Som økonomistuderende har den mest interessante krise at beskæftige sig med været gældskrisen i EU. En krise, der i den grad truede eurozonens stabilitet og belyste en fejlkonstruktion i euroen. Analyse af Kai Zhang.
Historisk valg i Moldova
Parlamentsvalget i Moldova den 11. juli blev historisk. Præsident Maia Sandus PAS-parti fik 53 procent af stemmerne og har dermed absolut flertal i parlamentet. Valget kan bringe det fattige land ud af et 30 år langt politisk dødvande. Analyse af Kjeld Erbs.
Hvem kan måle sikkerhed? Opbrud og stilstand på det sikkerhedspolitiske område
Da Statsministeren i marts 2020 tonede frem på nationalt tv flankeret af en række eksperter, var vi ikke bare vidne til, at en pandemi var på fremmarch, og at ekstreme tiltag var nødvendige. Vi fik også et knivskarpt blik ind i en ændring, der har været undervejs i mange år: Den sikkerhedspolitiske ekspertise har forskudt sig og forandret sig så dramatisk, at vi ikke længere kan svare klart på hvem, der kan måle sikkerhed. Det har vidtgående konsekvenser, som vi kun er ved at begynde at forstå. Analyse af Trine Villumsen Berling.
“Man kører den ydre fjende og frygten op”
Både socialdemokrater og nationalkonservative har under coronakrisen prædiket 'sammenhold' og fællesskab, men det er i virkeligheden polarisering, man har skabt - det nationale overfor det internationale/europæiske, siger Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet og blandt andet forfatter til bogen "Tribaliseringen af Europa". Interview af Jesper Vogelius.
Mindstelønsdirektivet er pyntet med ædle intentioner, men vil formentlig vise sig at være tandløst
Kommissionen vil hæve lønniveauet i EU med et mindstelønsdirektiv. Men det er tvivlsomt, om det virker, og også hvorvidt EU overhovedet har ret til at blande sig i nationalstaternes løndannelse. Analyse af Valter Fredens.
EU må ikke lade civilsamfundet være alene i kampen mod det illiberale projekt i Polen og Ungarn
Det er ressourcetungt for civilsamfundet i eksempelvis Polen og Ungarn at at føre sager ved domstolene og kæmpe mod det pres, organisationer og sociale bevægelser bliver sat under. Med den begrænsede adgang til økonomisk støtte nationalt, er det vigtigere end nogensinde før, at vi på et europæisk plan yder støtte til det polske og ungarske civilsamfund. Både politisk, økonomisk og i ånd. Kommentar af Regitze Helene Rohlfing
Kan ny rumænsk regering levere?
Den nye regering i Rumænien ønsker at gøre landet til et mere normalt europæisk land med økonomisk vækst, forbedret offentlig service, moderniseret og udvidet infrastruktur, renoveret sundhedsvæsen – især nye hospitaler samt mange af de øvrige kendetegn ved et moderne samfund. Men for, at det kan lykkes, skal en række tests overstås. Analyse af Kjeld Erbs.
Biden fik ingen anti-kinesisk alliance, europæerne vil en multilateral verden
Topmøderne i G7 og NATO udtrykte en vestlig normalisering, men europæerne vil ikke tilslutte sig USA's forsøg på at bremse Kinas udvikling. Også Biden-Putin-topmødet endte med en normalisering. Det før er måske til et mere omfattende forum end G7 med Tyskland som initiativtager og Kina som medlem. Analyse af Hugo Gaarden.
Henrettelse, begravelse og mindesmærker i Budapest
Der er begivenheder i historien, hvor både fortid, nutid og fremtid mødes i et enkelt fortættet øjeblik. En sådan begivenhed fandt sted i Ungarn 16. juni 1989 og rummede essensen af Ungarns dramatiske efterkrigshistorie. Denne begivenhed var genbegravelsen af Imre Nagy, der blev henrettet i 1958, og mere end nogen anden personificerede Ungarns opstand mod Sovjetunionen i 1956. Baggrund af Allan Have Larsen.
Paneuropæisk postpuritanisme
En EM-slutrunde, som den der endelig går i gang i dag, bringer os sammen over håb og drømme på lokalt, regionalt og internationalt niveau. Dem kan ingen tage fra os, om så vi hepper fra Danmark, Skotland eller Kroatien. Selvom slutrunden afholdes med fortsatte restriktioner på grund af den evigt fortsættende pandemi, så får vi stadig lov til at dyrke sammenhold – omend i en mere lokal skala sammen med de venner, vi spillede fodbold med i teenageårene, de fædre, der var vores fodboldtrænere, selvom vores talent var mindre end FIFA's integritet, og de kæresters tålmodighed, som vi krydser fingre for, når vi lige skal se Wales-Schweiz som optakt til Danmarks første kamp mod Finland lørdag. Essay af Michael Winther.
Moussaká – en klassisk græsk hovedret
Grækerne blev introduceret for retten af osmannerne, der holdt det græske område besat i mange hundrede år. Men retten har bredt sig sammen med det græske køkken. Den fransk udlærte græske mesterkok Nikolaos Tselementes forfinede i begyndelsen af 1900-tallet den udgave af moussaká, vi kender i dag. Baggrund og opskrift af Anders Engberg og Laura Wilshaw Engberg.
Tyske Filmdage i Aarhus og København
Tyske Filmdage er arrangementet til ære for den tyske filmkunst. En ung kvindes kamp mod fascismen og en ung mands selvdestruktive vej mod sine drømme er at finde på årets program, der byder på en rolleliste, der tæller skuespillere kendt fra både Babylon Berlin, fra store internationale film og fra Danmarks filmscene.
Benådning af separatistledere
Til ingens overraskelse vil Spaniens regering nu benåde de catalanske separatistledere, som sidder fængslet for opstand og underslæb. Den forfatningsstridige løsrivelsesproces i efteråret 2017 trækker stadig et kølvand af konflikt efter sig – og alle mener stort set, hvad de hele tiden har ment. Kommentar af Sara Høyrup.
Europa må énsidigt anerkende Palæstina
Den aktuelle konflikt mellem Israel og palæstinenserne viser, at der ikke kommer fred i regionen uden etablering af en fri, selvstændig palæstinensisk stat. Europa kan ændre situationen ved en énsidig anerkendelse. Danmark kan gå foran som Sverige. Kommentar af Hugo Gaarden.
Film fra det store lærred hver tirsdag på ARD
Babylon Berlin-stjernen Liv Lisa Fries som pianistens store kærlighed og Berlinmurens svar på en Romeo og Julie-saga: Over seks tirsdage sender ARD store, nylige biograffilm, der har vundet både priser og sikret karrierer. Programmet overrasker i sin bredde.
Teatertorden i Ceuta
Europas yderste grænse ligger i Afrika. Forposterne er to spanske enklaver, som Marokko i princippet gør krav på. Vigtigere for den tidligere koloni er dog det omstridte Vestsahara og de værdifyldte vande over mod De canariske Øer. Denne uge foretog det arabiske kongerige en risikabel markering med børn som statister. Analyse af Sara Høyrup.
Magasinet Europa er et uafhængigt online magasin om europæisk politik og kultur. Vi starter i Europa og skriver på dansk om udviklinger over hele kontinentet, dets lande og regioner. Det gør vi for at bringe resten af Europa tættere på dig, og dig tættere på resten af Europa.
Magasinet Europa udfylder en meget vigtig mission: At gøre Europa-stoffet levende og fængslende for et dansk publikum. Magasinet har i sin levetid udviklet sig i særdeles positiv retning, og har behandlet mange temaer i en fin balance mellem det væsentlige og det interessevækkende.
Tankevækkende er det, at 90 pct. af den danske lovgivning besluttes i Bruxelles, mens 90 pct. af de danske journalister mærkeligt nok stadig befinder sig på Christiansborg. Det eneste lys i mørket er Magasinet Europa, og tak for det.