 Tema af Magasinet Europa. Herhjemme kender vi ”Den rådne banan”, der på lidt pænere dansk kaldes Udkantsdanmark. Det er området, hvor fremtiden for de flestes vedkommende ligger bag dem. I hvert fald, hvis de bliver boende. Arbejdsløsheden i Udkantsdanmark er høj og beskatningsgrundlaget tilsvarende lavt – men i store dele af Europa er situationen meget værre. ”Udkanten” er vokset, og tidligere så stabile lande som Grækenland, Spanien, Portugal og Irland ligner nu ”Europas rådne banan”. I dette tema kommer vi bag om det nye Udkantseuropa i skyggen af den økonomiske krise. 21.04.2013 | TEMA | Det er ikke mange år siden, at udkantsproblemerne alene var et spørgsmål om geografi. Vi hørte om udsatte områder, hvor de gamle blev tilbage, mens de unge søgte mod uddannelse og arbejde i storbyerne. Hvor traditionel industri stod i vejen for innovationsaktivitet, og hvor... LÆS MERE... Unge på kanten af samfundet i StorbritannienBaggrund af Sara Dybris McQuaid. I Nordirland er ungdomsarbejdsløsheden på godt 20 pct. og fremtidsudsigterne dystre. Det gælder især for den del af ungdommen, der bor i Belfasts fattigste kvarterer, hvor fredsprocessen ikke har ændret det store og hverdagen stadig er tappet for muligheder - og fyldt med vold. 30.04.2013 | MARGINALISERING | Der er to herskende fortællinger om Nordirland: en om fred og en om konflikt. Den om fred fortæller, hvordan modige og fremsynede politikere, med hjælp fra internationale mæglere, forhandlede sig frem til en historisk aftale i 1998. En aftale, der afsluttede 30... LÆS MERE...  Tidsbomben under Portugals kunstmiljøBaggrund af Thorbjørn Zeuthen Tirsted. Den økonomiske situation i Portugal rammer kulturlivet så hårdt, at der i
fremtiden kan opstå ”sorte huller” i landets kulturarv. Så kontant beskriver kilder i det portugisiske kunstmiljø landets kulturelle deroute, der startede med finanskrisens udbrud, accelererede, da Kulturministeriet blev nedlagt, og nu risikerer at spinne ud af kontrol.26.04.2013 | KULTURKRISE | Finanskrisen raser på højeste gear i Portugal. Både statsunderskuddet og arbejdsløsheden stiger, og regeringen er i færd med at gennemføre de mest omfattende offentlige besparelser i EU.
De offentligt ansatte er blevet beskåret i løn og pension, skatten og... LÆS MERE...  EU’s strukturfonde: Den rette medicin for Udkantseuropa? Analyse af Rasmus Leander Nielsen. Regional støtte til vækstprogrammer igennem strukturfondes udligningsformål kan anses som medicinen for mange af de problemer, som en række områder i Udkantseuropa er ramt af. Men fondene, der fylder ca. en tredjedel af EU’s samlede budget, er bestemt ikke uden problemer. Dette til trods kalder en tidligere europaparlamentariker det grotesk, at fondene nu reduceres, da de historisk set har haft stor effekt. 22.4.2012 | STRUKTURPOLITIK | ”2012 var endnu et skidt år for Europa, da de sociale skel kun er blevet større,” udtalte EU-kommissær for sociale anliggender, Laszlo Andor, kort tid efter, at 2012 var blevet til 2013. Han påpegede samtidig, at de yderliggende områder af EU kan ende i en... LÆS MERE...  Tema: Udkantseuropa vokserTema af Magasinet Europa. Herhjemme kender vi ”Den rådne banan”, der på lidt pænere dansk kaldes Udkantsdanmark. Det er området, hvor fremtiden for de flestes vedkommende ligger bag dem. I hvert fald, hvis de bliver boende. Arbejdsløsheden i Udkantsdanmark er høj og beskatningsgrundlaget tilsvarende lavt – men i store dele af Europa er situationen meget værre. ”Udkanten” er vokset, og tidligere så stabile lande som Grækenland, Spanien, Portugal og Irland ligner nu ”Europas rådne banan”. I dette tema kommer vi bag om det nye Udkantseuropa i skyggen af den økonomiske krise. 21.04.2013 | TEMA | Det er ikke mange år siden, at udkantsproblemerne alene var et spørgsmål om geografi. Vi hørte om udsatte områder, hvor de gamle blev tilbage, mens de unge søgte mod uddannelse og arbejde i storbyerne. Hvor traditionel industri stod i vejen for innovationsaktivitet, og... LÆS MERE...  Et spørgsmål om retfærdighedInterview af Marie Malmborg Henriques og Maja Marie Tøttrup. Inés Arrimadas er med sine 31 år det yngste medlem i det liberale, antinationalistiske parti Ciutadans i Catalonien. Hun har siddet i parlamentet siden valget i november 2012. På den korte tid har hun modtaget adskillige trusler og hadebeskeder på Facebook og Twitter på grund af sin modstand mod catalansk selvstændighed – et spørgsmål, der splitter befolkningen i to dele. 27.03.2013 | ANTINATIONALISME | Ved mødet med Inés Arrimadas er det svært at forstå, hvordan partiet Ciutadans er blevet lagt for had og isoleres af mange catalanske nationalistiske partier. På trods af et lidt gebrokkent engelsk er hun veltalende og velovervejet, og hendes passion for det... LÆS MERE...  Vi ønsker en fredelig og demokratisk skilsmisseInterview af Kirstine Hedegaard Juhl og Hannah Witzel. Drømmen om at være en del af et vigtigt kapitel i Cataloniens historie har ledt forfatteren Alfred Bosch ind i politik. I front for det populære parti ECR kæmper han for, at Catalonien kan skilles fra Spanien og blive et frit land i Europa.
25.03.2013 | NATIONALISME | Alfred Bosch er en 51-årig anerkendt catalansk forfatter og essayist. Siden 20. november 2011 har han siddet som parlamentariker i den spanske kongres i Madrid for det catalansk-separatistiske parti ERC - Esquerra Republicana de Catalunya. Han valgte at træde ind i... LÆS MERE...  Catalonien vil være et nyt land i Europa Baggrund af Mette Mølgaard Henriksen. Catalanerne har fået nok. De ønsker at løsrive sig fra Spanien, så de kan få en selvstændig stat i Europa. Et krav som forstærkes i takt med, at den økonomiske krise i Spanien forværres. En folkeafstemning i 2014 vil vise vejen for Cataloniens fremtid. 23.03.2013 | LØSRIVELSE | Stadigt flere catalanere ønsker, at Catalonien løsriver sig fra Spanien og bliver et selvstændigt land. Josep Rubiols på 60 år er vokset op i Barcelona og har lige siden barndommen været bevidst om, at han er catalansk nationalist:
”Siden jeg var helt lille... LÆS MERE...  Den vedvarende ungarske udfordringAnalyse af Joakim Quorp Matthiesen og Simon Dahl Kristiansen. Det ungarske parlament vedtog den 11. marts en række kontroversielle forfatningsændringer. Af kritikere regnet som udfordringer af helt basale europæiske værdier som frihed, demokrati og retsprincipper. Hvad betyder denne udfordring for EU’s handlekraft og troværdighed?18.03.2013 | PROBLEMBARN | Viktor Orbán, Ungarns Premierminister og leder af det nationalkonservative parti Fidesz, er efterhånden en statsmand, man snakker meget om i EU-institutionernes korridorer. Siden Fidesz kom til magten med en overbevisende sejr ved valget i 2010, har partiet i koalition... LÆS MERE...  Et lille skridt for medlemsstaterne, men et stort skridt for EU?Analyse af Christine M. Nielsen. Tegningerne til et fælles finanstilsyn i EU er blevet mere konkrete, men vil højst sandsynligt medføre langt større skridt mod først en bankunion og siden en politisk union. Er EU klar til det? Og er borgerne, hvis de fortsat ikke tages med på råd? 17.02.2013 | FINANSTILSYN | Forhandlingerne om et fælles europæisk finanstilsyn blev afsluttet i de sene nattetimer torsdag den 13. december efter 14 timers drøftelser. Finanstilsynet betragtes som en historisk aftale, fordi det er et først skridt på vejen mod en reel europæisk bankunion med... LÆS MERE...  Muslimer: De andre med den forkerte religiøsitetAnalyse af Nadia Jul Jeldtoft. Når vi taler om muslimer i Europa, er det ofte i termer og på måder, der trækker grænserne op mellem ”dem” og os” – muslimer er i høj grad blevet dem, vi ser os selv i modsætning til. Men hvorfra stammer disse billeder af muslimer som væsensforskellige fra os? Og kan vi nærme os svaret ved at se nærmere på, hvad der i Europa betragtes som ”rigtig” og ”forkert” religion?29.11.2012 | ISLAM I EUROPA | Vi taler ofte om det sekulære og det religiøse på måder, hvor den ene udelukker den anden. I politiske diskussioner har det sekulære forrang over for det religiøse, og muslimer bliver ofte brugt af politikere til at eksemplificere religionernes... LÆS MERE...  EU skal løfte næsen op af plovfugerne og se fremadKommentar af Charlotte Burgess. Den 22-23. november mødes EU's stats- og regeringschefer for at drøfte rammerne for EU's flerårige budget for 2014-2020. Forhandlingerne bliver afgørende for, om EU fortsat skal støtte et protektionistisk europæisk landbrug eller satse benhårdt på at skabe fornyet vækst og beskæftigelse.21.11.2012 | EU'S BUDGET | For første gang siden Kommissionen fremsatte sit forslag i juni 2011 er der kommet et nyt forhandlingsoplæg på bordet fra det cypriotiske formandskab med konkrete forslag til prioriteringer i budgettet. Der er dermed åbnet op for en drøftelse af, hvad EU skal bruge... LÆS MERE...  Modstand mod Syrien-intervention er ikke kun kynismeKommentar af Søren Friis. Hvis de fastlåste internationale diskussioner om situationen i Syrien skal have noget håb om at rykke sig, kræver det at danske og vestlige medier opgiver tankegangen om, at ”vi vil det gode, I vil det onde” og kaster et mere ærligt blik på det globale magt- og forhandlingsspil. 22.10.2012 | OS OG DEM | “Så længe Assad er ved magten, er FN reelt handlingslammet over for Syrien. Rusland og Kinas interesser i Syrien er for store.” Sådan kunne man læse i Berlingske den 20. juli 2012. “Russisk kynisme” lød overskriften på Politikens leder om Syrien to dage... LÆS MERE...  En verden til forskel – valgkamp på amerikansk og europæiskKommentar af Dan Jørgensen. Der er under en måned til præsidentvalget i USA. Selv om vi ikke kan stemme ved det amerikanske valg, så har det afgørende betydning for Europa om det er Obama eller Romney, der sidder ved roret. Dan Jørgensen har været ude at stemme dørklokker for Obama og fortæller her om beskidte tricks, de enorme summer der bruges, og om hvad der skal til for at vinde verdens vigtigste valg.12.10.2012 | VALGKAMP | USA er midt i en historisk aggressiv præsidentvalgkamp. Jeg har tilbragt sommeren med at undervise på Seattle University, hvor jeg fik god lejlighed til at følge valgkampen på nærmeste hold. Og der blev gået til stålet.
Dér, hvor den amerikanske valgkamp særlig... LÆS MERE... |  Dilemmaet i atelieret: Kunst eller overlevelsePortræt af Thorbjørn Zeuthen Tirsted. Den økonomiske krise i Portugal har vidtrækkende konsekvenser for landets kunstnermiljø. Mange rejser udenlands eller opgiver helt at skabe kunst, mens de tilbageværende lever tæt på – hvis ikke under – fattigdomsgrænsen. Men kan krisen også virke stimulerende for kunstmiljøet? Magasinet Europa tegner her et portræt af situation set indefra.
27.04.2013 | KUNSTVILKÅR | Det ville løbe koldt ned ad ryggen på enhver økonomisk rådgiver, som sad med Mauro Cerqueiras regnskab foran sig. Mauro har nemlig hverken job eller fast indtægt og lever praktisk taget fra hånden til munden. Den 30-årige portugiser tilhører en af de mest udsatte ... LÆS MERE...  Udkant på forkantAnalyse af Karen Skou, Signe Sloth Hansen og Søren Møller Christensen. Krisen kradser i Europa, og i yderområderne er der ikke bare tale om en forbigående bølgedal. Det er selve livsnerven, der er ramt. Arbejdspladser forsvinder, og folk flytter. Men hvad gør man, når skattegrundlag, befolkning og andelen af personer i den arbejdsdygtige alder falder så markant, at nulpunktet nærmer sig? Et dansk projekt har fundet en vej til at skabe udvikling uden vækst i yderområderne. 24.04.2013 | OMSTILLING | Overalt i Europa står landdistrikterne og særligt yderområderne over for en stor omstilling. Hvor landbrug, fiskeri og industri tidligere dominerede, falder antallet af arbejdspladser inden for de tre klassiske erhverv. Og i takt med udviklingen flytter en større del... LÆS MERE...  Katastrofens DNABaggrund af Anne Sofie Allarp. Manglende politisk ledelse og magtesløshed overfor en række asymmetriske, økonomiske chok står bag Spaniens dybe krise. 21.04.2013 | SAMMENBRUD | Det er sent på aftenen på gaden Calle Mayor i Spaniens hovedstad Madrid. Et minisupermarked har lige smidt sidste salgsdags-varerne ud, og ud af tusmørket kommer folk ilende til. Rutineret samles de om affaldscontainerne, samler maden op, pakker den ud og lægger den... LÆS MERE...  Cataloniens svære vej mod EUAnalyse af Kasper Kloch. Det catalanske krav om en selvstændig stat sætter ikke bare grå hår i hovedet på centraleregeringen i Madrid. Også fra Bruxelles kigges der med stigende bekymring mod den nordspanske region. EU’s traktater giver ingen svar på, hvad der sker, hvis et territorium i en medlemsstat løsriver sig for at etablere sin egen stat.28.03.2013 | AFKOBLING | ”Catalonien – en ny stat i Euopa”. Sådan lød budskabet, da op mod halvanden million mennesker gik på gaden i Barcelona sidste efterår og satte folkelig trumf på kravet om catalansk uafhængighed fra Spanien.
Budskabet var ikke bare en strakt langemand til... LÆS MERE...  Kampen om sprogetBaggrund af Maya Lahav. Catalonien er den eneste spanske region, hvor forældre ikke har mulighed for at vælge en spansksproget folkeskole til deres børn. De catalanske nationalister har taget det politiske projekt helt ind i klasseværelset, og sprogkonflikten spiller en afgørende rolle i den eskalerende konfrontation mellem Catalonien og den spanske centralmagt.26.03.2013 | SPROGFIGHT | Efter Francos død i 1975 blev catalansk gjort til et officielt sprog på linje med spansk. Siden er det gået stærkt. Catalansk er i dag det altdominerende sprog i mediebilledet, i det politiske liv og i undervisningssystemet, mens spansk i de catalanske folkeskoler... LÆS MERE...  Cataloniens tabte generationInterview af Katinka Bundgård og Laura Ginman. Den spanske ungdom er hårdt ramt af arbejdsløshed. Selv i Spaniens rigeste region, Catalonien, står over halvdelen af de unge uden arbejde, og der er ikke udsigt til, at situationen bliver bedre foreløbig. Magasinet Europa har mødt en ung arbejdsløs fra Cataloniens tabte generation.24.03.2013 | ARBEJDSLØSHED | Der er en livlig stemning på Bar Lòpez. Ved endevæggen står et par mænd og snakker, mens de spiller på en blinkende flippermaskine. I et hjørne viser et fjernsyn musikvideoer til de spanske og amerikanske sange, der strømmer ud af højtalerne, og fra lokalets... LÆS MERE...  Tema: Catalonien i kriseTema af Magasinet Europa. Catalanske nationalister vil bygge et nyt moderne land og kræver uafhængighed fra Spanien. Modstanderne raser. Og den catalanske befolkning er splittet i to. Ungdomsarbejdsløsheden har rundet 50 procent, og de unge kaldes for den tabte generation. I samarbejde med journalistholdet fra Ry Højskole sætter Magasinet Europa fokus på et Catalonien i krise.23.03.2013 | TEMA | ”Det er en hård tid for mange mennesker i Catalonien. Folk mister deres job, deres huse og deres håb for en bedre fremtid. Der er ikke lys for enden af tunnelen. Velkommen til Catalonien,” siger politisk redaktør Fidel Masreal fra den catalanske avis El Periodico i... LÆS MERE...  En ung kvinde på gamle mænds fortPortræt af Anders Østerby Mønsted. Som 25-årig blev hun valgt som det yngste medlem af Europa-Parlamentet nogensinde. Hun er tidligere formand for SF’s Ungdom og ser sig selv som idealist, selvom jobbeskrivelsen kræver et snit af pragmatisme. Emilie Turunen matcher kort sagt ikke den typiske personkarakteristik af en europaparlamentariker.24.02.2013 | MØNSTERBRYDER | EU er stadig et gammeltmandshus, men det kommer ifølge den nu 28-årige politiker til at ændre sig. I fremtiden vil Berlaymont-bygningen i Bruxelles ikke være et retrætested, hvor karrieren lakker mod enden, men derimod et sted, hvor unge politikere søger hen for... LÆS MERE...  Homofobien blomstrer i ØsteuropaBaggrund af Jens Geisler. Jerntæppet er forsvundet, men i Østeuropa er skabsdørene stadig lukkede for homoseksuelle, som helt åbenlyst diskrimineres og ved flere lejligheder er blevet overfaldet på åben gade. Men hvor kommer hadet fra? 06.12.2012 | HOMOFOBI | I oktober bandlyste serbiske myndigheder Beograd Pride for homoseksuelles rettigheder på grund af trusler fra højrenationale kredse. I Ukraine er Gay Pride-deltagere blevet tæsket af skinheads, mens uropoliti blot har set på, og landets parlament har for nylig godkendt... LÆS MERE...  1972-tema nu som e-bog Tema af Rasmus Leander Nielsen. Vi har samlet artiklerne fra 1972-temaet, som kan købes som e-bog på saxo.com.25.11.2012 | TEMA OM 1972-AFSTEMNINGEN | Den 2. oktober 2012 var det 40 år siden, at danskerne sagde ja til at blive medlem af EF. Her på www.magasineteuropa.dk er dette blevet markeret med en række tema-artikler, der på forskellig vis bringer os tilbage til 1972 og fortæller historien om én... LÆS MERE...  En solstrålehistorie i et økonomisk trængt EuropaAnalyse af Søren Riishøj. Den slovakiske præsident Ivan Gasparovic og førstedame Silvia Gasparovicovas kommer på statsbesøg i Danmark den 23. og 24. oktober. Det er en god anledning til at få et indblik i Slovakiet, det uortodokse, men spændende EU-land. 23.10.2012 | SLOVAKIET | Det er ikke ret meget vi til daglig hører om Slovakiet - et smukt centraleuropæisk land geografisk på størrelse med Danmark og med omtrent samme indbyggertal. Dertil en yderst turbulent nyere historie. Den slovakiske præsidents besøg i Danmark er imidlertid en... LÆS MERE...  Er Danmark overhovedet EU’s duks på miljøområdet?Analyse af Mads Kobbernagel, Christian Winther-Jensen & Júlia Csomor. Danmark har længe set sig selv som vagthund for miljøpolitikken i EU. Der har hersket en vis fornemmelse af national overlegenhed i forhold til den fælles politik, og specielt er der blevet sået tvivl om nye medlemslandes motivation til at deltage aktivt i efterlevelse af miljødirektiver. Spørgsmålet er, om det er med rette. 14.10.2012 | MILJØPOLITIK | WALDSTERBEN, der er det tyske ord for skovdød forårsaget af forsuring af regnvandet, blev i 1970’erne det første globale skræmmebillede på menneskets indvirkning på moderjord. Billederne af de golde fyrretræer uden nåle gik verden rundt, og fænomenet blev... LÆS MERE...  Endnu et skvæt Balkan i EU-grydenAnalyse af Søren Riishøj. Trods eurokrise fortsætter EU udvidelsen på Balkan. Næste år går turen til Kroatien, efter at Bulgarien og Rumænien blev medlemmer i 2007. Så snart Kroatien havde afsluttet forhandlingerne med EU i december 2011, åbnede Montenegro optagelsesforhandlinger, og i marts i år opnåede Serbien langt om længe kandidatstatus. Efter planen bliver Kroatien fuldt EU-medlemsland fra 1. juli næste år.07.10.2012 | EU-UDVIDELSE | Balkan udgør i dag det, som Dimitar Bechev, forsker på Center for Europæiske Studier på Oxford Universitet, meget rammende kalder ”periferien af periferien”. Det vil sige den mest marginaliserede og udsatte del af et Europa stadig mere præget af integration i... LÆS MERE... |
|