Da socialismen kom på dagsordenen
I 1919 var de politiske fronter hårdt trukket op; oprør, strejker, politiske mord og magtovertagelser hørte til dagens uorden i Europa. Ret mange steder blev socialisme set som løsningen. Baggrund af Anders Engberg.
De spanske børnetyverier
På nationalkatolicismens tid var folks børn ikke deres egne, men i sidste instans statens og kirkens. Det mente i alt fald den sammensværgelse af læger, nonner og højere magter i Spanien, der stjal hundredvis af nyfødte spædbørn fra deres mødre. Nu er der sket domfældelse. Baggrund af Sara Høyrup.
Desperate flygtninge gør oprør på græsk ø
Lørdag aften var der oprør i hovedbyen på Samos, Vathý, hvor en af de fem græske såkaldte "hotspot-lejre" ligger. Ifølge kilder tæt på situationen havde et par hundrede flygtninge og migranter samlet sig for at protestere over forholdene i lejren. Reportage af Jonathan Hammershøi.
Merkel i Europa-Parlamentet: Den eneste løsning er europæisk solidaritet
Tolerance er Europas sjæl, og selvom sjælen er presset af blandt andet globaliseringen, så er den eneste løsning den europæiske solidaritet. Det var blandt budskaberne fra den tyske kansler Angela Merkel, da hun i denne uge stod på talerstolen i Strasbourg. Reportage af Dyveke Vestergaard Johansen.
Italien, Europa og det sårede demokrati
Når demokrati og menneskerettigheder blev de bærende idéer i efterkrigstidens Europa, skyldtes det blandt andet behovet for at bearbejde de totalitære regimers store forbrydelser. Demokratiet i de enkelte lande kunne kun sikres, hvis det også udfoldede sig på europæisk plan og omvendt. Med nationalpopulismens fremmarch på kontinentet, herunder i Italien, anfægtes de overstatslige institutioner og demokratiske principper, mens den stærkes ret lader til atter at vinde indpas. Analyse af Gert Sørensen.
Freden kom, og nye stater opstod
I 1919 blev der mange steder i Europa skabt og brugt nye flag, og der opstod adskillige nye selvstændige stater i tiden efter Første Verdenskrig. Baggrund af Anders Engberg.
I Europa anno 2022: På ferie med prestigeprojektet Eurotrain
Som alle andre store idéer blev Eurotrain først latterliggjort og siden bekæmpet. Men i denne fremtidsfortælling fra 2022 bliver nettet af topmoderne højhastighedstog gennem Europa taget som en selvfølge. Fremtidsklumme af Lina Wichmann og Joachim Nielsen.
Forskel på ret og moral: Levakovic-dom ved menneskerettighedsdomstolen
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har slået fast, at menneskeretten ikke står i vejen for Danmarks udvisning af Jura Levaković. Sagen viser, at danske politikere tager fejl, når de befrygter menneskerettens upartiskhed. Kommentar af Helga Molbæk-Steensig.
I høj frekvens under Tbilisi
Metroen i Georgiens hovedstad hører til blandt de smukkeste undergrundsbaner i det tidligere Sovjetunionen. Fotoreportage af Jens Malling.
Emmanuel Macrons måske umulige mission
For den franske præsident bliver det en måske umulig mission både at levere de resultater, han lovede franskmændene i valgkampen - især når det gælder økonomien og arbejdsløsheden - og samtidig føre kampagne på europæisk niveau for at kunne vinde valget til Europa-Parlamentet og gøre sine visioner for EU til virkelighed. Analyse af Amélie Reichmuth.
Opbrud i Narkospanien
En ”hær” på knap tusind tungt bevæbnede politifolk rydder Barcelonas narkobuler. Territorialkrige udkæmpes på de sydspanske kyster, og firsernes narkobaroner rumsterer stadig i Galicien. Spanien er gennemfartsland for stofferne og et yndet sted at konsumere dem. Analyse af Sara Høyrup.
Ungdommens paradoksale mangel på deltagelse
Vi lever i en tid, hvor Europa forsøger at finde balancen ovenpå en økonomisk krise samt de nuværende højre-nationalistiske strømninger. I denne situation risikerer ungdommen at blive drevet i to lige destruktive retninger, og det har indflydelse på spørgsmålet om demokratiets egentlige tilstand. Kommentar af Kasper Buch Tanderup.
Magasinet Europa er et ambitiøst magasin, der skriver om europæisk politik og kultur. Vi vil gerne forstå vores fælles og farverige europæiske baghave, og vi samstiller din danske og europæiske identitet som læser.
Vi er politisk uafhængige og journalistisk objektive. Målet er ikke mindst at fortælle de europæiske historier, der ellers ikke vil blive fortalt i den danske dagspresse. Vi skriver ikke kun om EU – og hvad der foregår i EU-landene – men om hele kontinentet, herunder spændende udviklinger i de enkelte lande og regioner.
Magasinet Europa udfylder en meget vigtig mission: At gøre Europa-stoffet levende og fængslende for et dansk publikum. Magasinet har i sin levetid udviklet sig i særdeles positiv retning, og har behandlet mange temaer i en fin balance mellem det væsentlige og det interessevækkende.
Tankevækkende er det, at 90 pct. af den danske lovgivning besluttes i Bruxelles, mens 90 pct. af de danske journalister mærkeligt nok stadig befinder sig på Christiansborg. Det eneste lys i mørket er Magasinet Europa, og tak for det.