Forstædernes femme fatale
Rosa Peral var sagnomspunden i korpset. Hun afsoner nu 25 års fængsel for mordet på en af sine mange mænd. Ifølge dommen gjorde hun kål på kæresten sammen med en anden kæreste. Sammen forsøgte de at fingere, at det var hendes eksmand, som stod bag. Alle var de politifolk. Dette er første afsnit i sommerserien "De pæne skurke", hvor spanienskorrespondent og mangeårig domstolstolk Sara Høyrup tager os med på tur rundt i demokratiets irgange.
”Det ville være fantastisk med et Europa, der viste mere solidaritet over for de mest udsatte”
"Jeg ville ønske, at de enkelte medlemslande igen begyndte at se styrkerne i EU-samarbejdet i stedet for at lukke sig mere og mere om sig selv," siger Roberto Zacharias, der er journalist og kommunikationsrådgiver og arbejder for Amnesty International Danmark. Murens fald og Tyrkiets invasion af det nordlige Cypern var to begivenheder, der øgede hans interesse for Europa markant, og i dag præger det ham, at han har familie, venner og ikke mindst kolleger over hele Europa.
Italiens vej tilbage til Europa
De seneste tre årtier har euroskeptiske politikere, kriser og manglende fælles løsninger eroderet italieneres tidligere positive syn på det europæiske samarbejde. Under Covid-19 pandemien har tilliden til EU nået et nyt lavpunkt. Italienerne er dog ikke principielt imod unionen, tværtimod, og en italiensk genopbygning med mærkbar europæisk støtte kan derfor blive vejen tilbage til Europa. Analyse af politisk redaktør Simon Cecchin Birk.
Mens resten af Europa lukkede ned, gik briterne på pub
Først allersidst i marts lukkede den britiske regering samfundet ned. Siden har briterne undværet besøg på deres højt elskede pubber, som for mange er en fast bestanddel af hverdagen og et vigtigt socialt fællesskab. Pubberne har kæmpet for at overleve, og i weekenden fik de igen lov til at åbne for besøgende gæster. Baggrund af Kristine Nødgaard-Nielsen.
Italienerne skal have ny tillid til politikerne – og EU skal have mere tillid til Italien
Måtte coronakrisen fremme en bedre intern forståelse og respekt i EU. Italien og italienerne fortjener bedre, i hvert fald færre fordomme og flere kendsgerninger. Kommentar af Cand.scient.pol Poul Breyen.
Da Albanien og Nordmakedonien bankede på EU’s dør, blev der uro indenfor
Hvem fik sin vilje, da EU efter en periode med intern uenighed besluttede at åbne optagelsesforhandlingerne med Albanien og Nordmakedonien? Og er udvidelsespolitikken, som er blevet kaldt EU's mest succesrige udenrigspolitik, i krise? Analyse af Emilie Bugge Rønnstad.
Branden i Hamborg – og bræmmen mellem Tyskland og Danmark
Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg fungerede i første del af 1800-tallet som en bræmme mellem de tyske forbundsstater og det danske kongerige. Branden i Hamborg i 1842 var ikke blot en katastrofe for byens indbyggere, men også for de mange, der var afhængige af byen. Vi bringer et uddrag af Poul Duedahls nye bog "Grænseland".
Presset for social beskyttelse og social inklusion vokser i EU
Under coronakrisen er presset for social inklusion og beskyttelse mod markedsliggørelsen vokset blandt befolkningerne i de forskellige EU-lande. For at forstå EU-kommissionens fremsættelse af genopretningspakken og forøgelsen af EU’s syv-årige budget er det værd at se på dette pres. Analyse af Charlotte Bengstrøm.
Deja-vu endnu en gang
En af nutidens mest toneangivende samfundsforskere, Ivan Krastev, giver i sin nye bog "Hvornår er det i morgen? - pandemiens paradokser" sit bud på, hvordan pandemien kommer til at ændre fundamentale, demokratiske, økonomiske og politiske dynamikker i EU. Vi bringer et uddrag.
EU’s handelsaftale med Sydamerika må ikke gå op i flammer
Lad os overbevise vores venner i Holland, Østrig og Frankrig om, at de skal stemple ind og tage ejerskab over Mercosur-aftalen, der både skaber arbejdspladser og leverer gode svar på spørgsmål om klima, miljø, udvikling og rettigheder til lønmodtagere. Kommentar af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal.
Bjerget i byen
Barcelonas bybjerg Montjuïc, ”Jødebjerget”, indgik oprindeligt i forsvaret af byen – og i kontrollen med den. I moderne tid har Montjuïc været scenarie for henrettelser af anarkister og andre statsomstyrtere. I dag er stedet et fritidsbjerg, der byder på storslåede udsigter, sport og kunst. Reportage af Sara Høyrup.
Sundhedens magt har rod i europæisk idéhistorie
Coronakrisens fokus på hygiejne og sundhed knytter sig til filosoffen Michel Foucaults tanker fra 1970’erne om biopolitik. En magtform, som har fremmet sundheden på det europæiske kontinent siden 1700-tallet. Men som også relaterer sig til nogle af de værste forbrydelser i Europa. Baggrund af Kristoffer Dahl Sørensen.
Ungarn er ude af undtagelsestilstanden: Skylder udlandet Orbán en undskyldning?
Udenlandske mediers beskyldninger om diktatur og afslutningen på demokratiet i Ungarn i forbindelse med en coronalovgivning, som blandt andet var uden udløbsdato, viste sig at være stærkt overdrevne, endda uholdbare, lyder det fra flere kanter. Ungarn afsluttede i denne uge undtagelsestilstanden, og Viktor Orbán og hans hold kræver nu en undskyldning fra kritikerne. Er der grobund for det? Er det månedens vittighed? Eller er der i virkeligheden også andre aspekter på spil? Lasse Skytt er gået i dybden.
Coronakrisen som destabiliserende kraft
Under coronakrisen har mange EU-lande handlet ud fra egne interesser og ageret mellemstatsligt på bekostning af de dele af EU-samarbejdet, der allerede er overstatslige. For at forstå EU's sundhedskrise, som den er blevet kaldt, er det værd at se på, hvad en krise egentlig er og har været gennem EU's historie. Analyse af Charlotte Bengstrøm.
EU må sætte sig i verdens centrum
Jo mere coronakrisen bider, og jo mere USA er plaget af indre stridigheder, desto stærkere står EU som den eneste magt, der kan holde sammen på en ny verdensorden og hindre, at vi får en ny kold krig med en ny todeling af verden. Analyse af Hugo Gaarden.
Sveriges strategi og ”potentialet for forbedring”
Da første fase af corona-pandemien nu ser ud til at være overstået i Europa, er det tid til en foreløbig vurdering af situationen i Sverige, hvor den interne kritik af strategien stiger. Det er dog tvivlsomt, om man kan forvente en større kursændring i den igangværende krisehåndtering, endsige en konfrontation med visse strukturelle problemer i det svenske samfund, som coronakrisen har fremhævet. Analyse af Amélie Reichmuth.
Magasinet Europa er et uafhængigt online magasin om europæisk politik og kultur. Vi starter i Europa og skriver på dansk om udviklinger over hele kontinentet, dets lande og regioner. Det gør vi for at bringe resten af Europa tættere på dig, og dig tættere på resten af Europa.
Magasinet Europa udfylder en meget vigtig mission: At gøre Europa-stoffet levende og fængslende for et dansk publikum. Magasinet har i sin levetid udviklet sig i særdeles positiv retning, og har behandlet mange temaer i en fin balance mellem det væsentlige og det interessevækkende.
Tankevækkende er det, at 90 pct. af den danske lovgivning besluttes i Bruxelles, mens 90 pct. af de danske journalister mærkeligt nok stadig befinder sig på Christiansborg. Det eneste lys i mørket er Magasinet Europa, og tak for det.