Forside2022-10-20T10:39:21+02:00

Det dystre demokratis dagbog

Dokumentarfilmen Democracy Noir, der vises på CPH:DOX, følger den politiske udvikling i Ungarn siden nationalkonservative Orbán og Fidesz kom til magten. Filmen er en velfortalt og veltilrettelagt indsigt i, hvordan et demokrati langsomt, men sikkert, ved hjælp af statslig propaganda nedbrydes til en lightversion af et diktatur. Og den udgør påmindelse om det europæiske demokratis tilstand, samt hvilke rettigheder ingen europæisk borger nogensinde bør tage for givet. Michael Winther skriver om filmen.

lørdag, 16. marts, 2024|

Historien som våben –  Ruslands march mod fortiden, og ind i krigen

Truslen fra Rusland er først overvundet, når Putins og russernes historiesyn er ”besejret”. Det er en af teserne i Morten Lassens højaktuelle og oplysende bog om Putins historiepolitik, "Historien som våben". Bogen tager læseren med ind i Putins hoved og i hans historieopfattelse, og den viser, hvordan han og regimet som en slags ”historiekrigere” betragter historien som et våben. Vi bringer bogens indledende kapitel.

fredag, 15. marts, 2024|

Europa i den nye verdensorden

Hvordan skal de europæiske stater og mere generelt det europæiske fællesskab forholde sig til og agere i den nye verdensorden, som med alt det kaos, der hersker i øjeblikket, er under fortsat udvikling og opbygning? Kan der skabes en fælles europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik? Analyse af Thomas Lie Eriksen.

torsdag, 15. februar, 2024|

Europa må have sin egen sikkerhedspolitik

Trump har sat skub i en nødvendig europæisk diskussion om et selvstændigt europæisk forsvar, løsrevet fra amerikansk afhængighed. Det vil uvægerligt føre til en selvstændig, europæisk atomafskrækkelse. Analyse af Hugo Gaarden.

onsdag, 14. februar, 2024|

EU’s forhold til Kina: Strategisk vigtigt – og virkeligt udfordrende

EU’s forhold til Kina er til vedvarende debat. Det er – ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen – det vigtigste, men også det mest udfordrende. Indenfor EU-fællesskabet er der forskellige nuancer i tilgangen til Kina og det kinesiske marked. Flere lande står for en afdæmpet pragmatisk tilgang, mens andre stadig fører en ideologisk og værdibaseret kritisk tilgang til Kina. EU's samlede holdning til det store land i øst hælder mod det imødekommende og pragmatiske, men også bekymring over Kinas fremfærd og landets måde at drive forretning på. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.

onsdag, 14. februar, 2024|

Slovakiet, Ungarn og resten af EU: Hvor meget diversitet kan et politisk fællesskab holde til?

Et par af medlemslandene i EU optræder med markant anderledes værdipolitiske og sikkerhedspolitiske dagsordner end flertallet af de andre lande. Det gælder særligt Ungarn, men også Slovakiet. Hvordan sikrer man, at EU også i fremtiden kan tale med en fælles stemme – trods de dybe uenigheder? Det kommer til at handle om veto-retten og særligt, hvordan Ungarns Viktor Orban kommer til at praktisere sit ’veto-strongmandship’, siger EU-ekspert. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.

torsdag, 8. februar, 2024|

Ukraines betydning for EU’s selvstændige ageren i fremtiden

Det er en ny europæisk sikkerhedsorden, der er på spil med Ukraine-krigen, og den har globale dimensioner. Det kræver en kolossal europæisk og amerikansk indsats - og dét netop i år, inden Donald Trump overtager roret og løser problemerne for sin kammerat Putin. Kommer der ikke en aftale i år, vil det være et ydmygende nederlag for USA, NATO og for EU – for europæisk selvstændighed. Analyse af Hugo Gaarden.

onsdag, 7. februar, 2024|

Behovet for et samlet EU og dilemmaerne om vetoretten

Den 24. februar 2024 markerer toårsdagen for Putins invasion af Ukraine. Det er første gang siden Balkan-krigene, at der reelt har været krig i EU's baghave. Det har fået institutionerne i Bruxelles til at stille sig selv de store spørgsmål om fortiden, nutiden og fremtiden. Er traktaterne tidssvarende? Er vetoretten et problem? Hvordan skal EU-landene sanktionere internt? Og hvordan afspejler EU sine værdier med en fælles stemme, når medlemsstaterne ikke har en kollektiv historie? Analyse af Michael Winther.

mandag, 5. februar, 2024|

Med Trump i Det Hvide Hus vil Europa være alene hjemme med Putin

Ender Donald Trump med at vinde det amerikanske præsidentvalg og indtage Det Hvide Hus, må Europa – og EU – forberede sig på at skulle stå meget mere på egne ben og derfor også tale meget mere med én stærkere fælles stemme. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.

søndag, 4. februar, 2024|

Protestbølgen kan give EU sin første opposition

De voldsomme protester i Tyskland og Frankrig og fremgangen for højrefløjspolitikere i flere europæiske lande kan føre til, at EU får sin første egentlig opposition, nemlig ved valget til EU-parlamentet i juni. Vil det svække EU? Analyse af Hugo Gaarden.

lørdag, 3. februar, 2024|

Demonstrationer og skærpet tone fra Vučić efter parlamentsvalg

Serbien er trådt ind i det nye år med et valgresultat, som oppositionen og store dele af befolkningen betvivler. Op til valget har serbiske medier været på overarbejde med at iscenesætte Vučić som dén serbiske frelser, og sidenhen har mulige serbiske tilnærmelser til Rusland fundet sin vej frem. Analyse af Christoffer Kjeldsen.

fredag, 2. februar, 2024|

Et meget blandet Europa-Parlament vil gøre kommissionsproces mere politisk

Godkendelsen af de nye EU-kommissærer kan blive en barsk omgang, når det nye Europa-Parlament er på plads efter valget i juni. Kommissionen vil også skulle træffe nogle andre valg i sit lovforberedende arbejde, hvis meningsmålingerne får ret og parlamentet svinger mere til højre. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.

søndag, 14. januar, 2024|

Et mere uforudsigeligt Europa-Parlament tegner sig i horisonten

I øjeblikket peger meningsmålingerne på en højredrejning i Europa-Parlamentet efter EP-valgene til juni. Det får konsekvenser for klimadagsordenen – men måske også for den rolle, som EPP, den Det Europæiske Folkepartis gruppe, kommer til at spille i fremtiden. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard

lørdag, 13. januar, 2024|

Europa-Parlamentet Wrapped: Hvad har din folkevalgte lavet i 2023?

Hvad er de vigtigste dagsordener og diskussioner de næste 12 skelsættende måneder, der blandt andet byder på et valg til Europa-Parlamentet, før Danmark sætter sig for enden af forhandlingsbordet og overtager EU-formandskabet i begyndelsen af 2025? Med fortsat stor usikkerhed om udfaldet af det amerikanske valg til efteråret bliver 2024 året, hvor EU, herunder Europa-Parlamentet, for alvor skal stå til ansvar for Europas egen forsyningsmæssige, infrastrukturelle og ikke mindst militære sikkerhed. Og hvordan går det i øvrigt med klimaindsatsen; har vi glemt naturens ødelæggelser, mens vi har snakket om krigens ditto? Hvad var Europa-Parlamentets rolle i ovenstående? Og hvad har din folkevalgte i EU egentlig lavet i 2023? Analyse af Michael Winther.

fredag, 12. januar, 2024|

Geopolitik og sikkerhedspolitik har bredt sig til stort set alle politikområder efter angrebet på Ukraine

Informationskrig, cyberkrig og store geopolitiske og sikkerhedspolitiske diskussioner. Det har været virkeligheden for EU-parlamentarikerne siden Ruslands angreb på Ukraine for snart to år siden. 2024 bliver året, hvor tryghed og sikkerhed er nøgleordene, siger EU-parlamentariker Morten Løkkegaard. Interview af Simon Kratholm Ankjærgaard.

torsdag, 11. januar, 2024|

Magasinet Europa er et uafhængigt online magasin om europæisk politik og kultur. Vi starter i Europa og skriver på dansk om udviklinger over hele kontinentet, dets lande og regioner. Det gør vi for at bringe resten af Europa tættere på dig, og dig tættere på resten af Europa.

Magasinet Europa udfylder en meget vigtig mission: At gøre Europa-stoffet levende og fængslende for et dansk publikum. Magasinet har i sin levetid udviklet sig i særdeles positiv retning, og har behandlet mange temaer i en fin balance mellem det væsentlige og det interessevækkende.

Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister

Tankevækkende er det, at 90 pct. af den danske lovgivning besluttes i Bruxelles, mens 90 pct. af de danske journalister mærkeligt nok stadig befinder sig på Christiansborg. Det eneste lys i mørket er Magasinet Europa, og tak for det.

Mads Brügger, journalist

Følg os på din fortrukne platform

Go to Top